DEBAT: Ghita Parry svarer på kritikken af de ti kostråd

Denne gang startede opgøret mod eksperter og de videnskabelige fakta med en kronik i Jyllands-Posten i maj måned. I kronikken står der bl.a.: ’Så længe vi bruger de nuværende officielle kostråd som referenceramme for det sunde liv, lige så længe vil vi i Danmark fostre usunde liv. Der har aldrig været videnskabelig evidens for kostrådene, og der er stadig ingen, der har kunnet forklare mig, hvorfor vi har 2,8 millioner overvægtige i Danmark, hvis kostrådene virkelig var sunde’, skrev kostvejleder Maria Raes.

De færreste spiser efter kostrådene

Men det er en kritik og kronik, der slet ikke giver nogen mening. Årsagen er ganske enkelt den, at det er en forsvindende lille del af befolkningen, som spiser 100 procent efter de officielle kostråd.

Eksempelvis er det kun hvert tredje barn, der lever op til anbefalingen om, at højst 10 % af energien må komme fra tilsat sukker. Og 9 ud af 10 danskere får stadig alt for meget mættet fedt gennem kosten.

Videnskabligt fundament

Det er vigtigt at slå fast, at de officielle kostråd bygger på et solidt, videnskabeligt fundament af viden. Der mangler ikke videnskabelig evidens for kostrådene, og de bliver løbende revideret af anerkendte forskere og universiteter.

Lad os slå fast, at kostrådene handler om mad. Spiser man 100 procent efter kostrådene, er der ikke ret megen plads til de tomme kalorier. En voksen kvindes råderum til at skeje ud, er ikke på mere end et lille glas sodavand, mindre end 3 glas vin, en lille håndfuld chips, en lille kanelsnegl, 6 stykker slik og en halv chokoladebar. Alt sammen fordelt på ugens 7 dage.

Så mon ikke årsagen til, at mange danskere indtager for mange kalorier, mere handler om alt det vi spiser - ved siden af den rigtige mad.

Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil. Vi skal begynde tidligt i livet med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, så det ikke bliver nødvendigt senere at skulle kæmpe med for mange kilo eller forskellige former for sygdomme.

Fokuser på børnene

Derfor er vi meget fokuseret på børnene. Vores medlemmer laver mad til og sammen med børnene, når de går i dagsinstitution. Formålet er at børnene skal lære noget om råvarer og ikke bare have mætte maver. De skal lære om for eksempel grøntsager, fisk og dejligt brød.

Det samme gælder for maden i skolen. Skolemad kan meget mere end at mætte, hvis den bliver rigtigt prioriteret. Derfor ser vi frem til regeringens tværministerielle indsats. Gennem oplysning skal danskerne understøttes i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.

Men vi advarer mod at tro på, at oplysning kan gøre forskellen alene. Hvis ikke det støttes op af en effektiv strukturel forebyggelse, kan det være lige meget.

Kostråd som pejlemærke

Det er ikke kostrådenes skyld, at danskerne har problemer med sundheden. De 10 kostråd er måske ikke så sexede i den form, de optræder i. Men i et hav af misinformation og reklamer er kostrådene et fyrtårn, man kan sejle efter.

 

(Debatindlægget blev bragt første gang på Altinget Fødevarer, fredag 30. juni 2017).