Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Delte meninger om vejen til patientens mave

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær [m o d e l f o t o / h e r l e v h o s p i t a l ]

Op mod 40 procent af patienterne på sygehusene er underernærede eller i risiko for at blive det under indlæggelsen. Det viser flere undersøgelser. Det problem arbejder både Glostrup Hospital og Aarhus Universitetshospital målrettet på at løse.  Men de har hvert sit fokus. I Glostrup har de med projektet ‘Mere mad i munden’ ændret organiseringen af ernæringsindsatsen ved f.eks. at sprede måltiderne ud over en større del af døgnet og skabe ro om måltiderne. Mens de i Århus med projektet ‘Mad March’ især sætter ind på at øge personalets viden og opmærksomhed om ernæring, blandt andet ved at etablere nye fora for samarbejde. Jette Bernbom, projektansvarlig i Glostrup, og Anne Ravn fra Århus forklarer, hvorfor de griber opgaven forskelligt an.

Nye arbejdsgange gør den store forskel

Bedre organisering og ernæringsdokumentation frem for mere uddannelse i ernæring. Det har været udgangspunkt for ernæringsprojektet Mere mad i munden på neurologisk afdeling på Glostrup Hospital. Jette Bernbom, ledende oversygeplejerske, forklarer hvorfor.

− Hos os har der ikke manglet viden om ernæring. Derimod har vores organisering af ernæringsindsatsen og et manglende fokus hindret småtspisende patienter i at få den rigtige ernæring, mens de er indlagt. Det gik op for os, da vi som led i projekt Mere mad i munden kortlagde, hvordan måltiderne let blev nedprioriteret i forhold til mange andre aktiviteter omkring patienterne.

Vi fandt ud af, at personalet har viden om ernæring og ønsker at have fokus på området, men at en række praksisnære rutiner spændte ben og kunne blive bedre. Køkkenet laver rigtig god mad, som er tilberedt og bliver serveret rigtigt, men det kneb for vores patienter at få den ned i maven, siger Jette Bernbom.

− Mange af vores patienter har synkebesvær og skal have hjælp ved måltiderne. Vi gør desuden meget for at skabe hyggelige rammer om måltiderne og alle, der kan, spiser sammen i spisestuen. Men det viste sig, at alle måltider blev serveret mellem 9:30 og 17, hvor patienterne også skal til undersøgelser og træning, så appetitten var ikke så stor, og midt i et måltid skulle de måske have taget blodprøver.

Nu får de morgenmad tidligere og aftensmad senere, og fast og uddannet personale betjener snackvognen − som udvalget af mellemmåltider kaldes i daglig tale. At sikre måltider uden forstyrrelser er svært på et hospital. Men det er et arbejdspunkt.

− Vi har samtidigt styrket ernæringsdokumentationen, og jeg håber, det gør det lettere at involvere lægerne i ernæringsindsatsen. Lægen er nødt til at lytte, når plejepersonalet og sygeplejerskerne italesætter, at ernæringstilstanden hos en patient er kritisk, og at det hæmmer eller hindrer behandling og træning.

Der er en tendens til, at ernæringsindsatsen bliver glemt på et hospital, hvor hverdagen er meget kompleks, og der hele tiden er noget nyt at forholde sig til. At ændre arbejdsgange har en varig effekt, men det er også vigtigt, at vi som ledere bevarer fokus på ernæringen og udpeger ernæringsnøglepersoner, som vi involverer og gør vigtige.

Viden om ernæring er naturligvis også en helt afgørende faktor, og sygeplejestuderende i dag lærer ikke så meget om ernæring. Derfor arbejder vi tæt sammen med hospitalets kliniske diætister, som blandt andet deltager på temadage og kurser, hvor ernæringsnøglepersonerne bliver klædt på til opgaven.

Kampagner og viden holder gryden i kog

Der er brug for konstant at have fokus på ernæring og genopfriske viden om ernæring hos personalet. Det er erfaringen fra projekt ‘Mad March’ på Infektionsmedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital. Det forklarer klinisk diætist Anne Ravn, der har ledet projektet.

− Viden om ernæring er utrolig vigtig, og den skal holdes ved lige. Som led i vores projekt opdagede vi, at hver anden læge på afdelingen ikke var klar over, at dårlig ernæring øger patientens risiko for komplikationer. Det er meget problematisk, for det har dokumenteret effekt, at lægen betoner over for patienten, at det er vigtigt at spise for at blive rask.

Både i behandlingen og plejen af patienterne har vi derfor fokus på løbende at styrke viden om effektiv og systematisk ernæringsbehandling fra indlæggelse til udskrivelse. En god organisering er naturligvis også vigtig, det er ikke et enten-eller, erkender Anne Ravn.

Gennem 13 år har Infektionsmedicinsk Afdeling haft målrettet fokus på ernæringsbehandling af indlagte patienter i ernæringsmæssig risiko med screening, intervention og monitorering.

− Alligevel haltede vores monitorering af vægtudvikling og dokumentation af ernæringsproblemer, og der manglede status på ernæringsproblemer ved udskrivelse, selvom vi på flere måder forsøgte at rette op på indsatsen.

Det har lært os, at vi er nødt til med mellemrum at sætte fokus på, at personalet har mulighed for intensivt at genopfriske deres  viden om ernæring og give den et boost. Det kræver ildsjæle og nøglepersoner. Desuden har vi haft rigtig gode erfaringer med en hel måned i ernæringens navn, hvor vi med brug af diverse utraditionelle midler involverer alle faggrupper, patienter og pårørende.

− Den første kampagne døbte vi Mad March. Den omfattede konkurrencer, smagsprøver, sjove opslag og dagens vitaminpille, der blev rundsendt via mail. Alle tiltag havde det formål at sætte ekstra fokus på alt fra oralt indtag til parenteral ernæring. Alt ernæringsmateriale blev opdateret, og personalet trænet i eksempelvis at lægge sonde.

Vores næste kampagne hedder Mad May og afvikles nu i maj.

 

FAKTA
 

Fakta om underernæring på hospitaler

• Forekomsten af indlagte patienter i ernæringsmæssig risiko vurderes til at være mellem 22 og 40 procent i Danmark.
• 20-50 procent af de medicinske patienter er underernærede under indlæggelsen såvel som ved udskrivelsen.
• En målrettet indsats reducerer underernærede patienters komplikationer med 50-100 procent.
• 57 procent af indlagte patienter i Danmark spiser ikke tilstrækkeligt.
• Mange indlagte patienter er ældre over 75 år. De når sjældent at genvinde et vægttab, selvom de er blevet helbredt for deres sygdom.

KILDE: ANNE RAVN, SE SIDE 33

Mere mad i munden

Måltids- og ernæringsprojektet på Glostrup Hospital er netop afsluttet. Projektet skulle forbedre svage medicinske patienters måltidsoplevelse, forbedre den kliniske praksis i relation til ernæring og øge personalets opmærksomhed på ernæringsarbejdet.

Observationer, workshops med personalet om den kliniske praksis og daglige organisering samt interviews med patienter og pårørende på tre medicinske afsnit viste en række uheldige måder at organisere måltiderne på.

Det udløste en række nye initiativer:

• Patienterne blev tilbudt alle døgnets måltider indenfor otte dagtimer. Nu er måltiderne spredt ud over en større del af døgnet.
• Der var ofte ikke én, der var ansvarlig for at tilbyde patienter mellemmåltider. Nu er det faste personer, der ruller med snackvognen, og de har fået et kursus i at pakke vognen med de rigtige ting og i at nøde patienterne.
• Spisningen blev ofte forstyrret af undersøgelser og blodprøvetagning. Der arbejdes nu tværfagligt på at sikre mere madro.

Flere af redskaberne til dokumentation af ernæringsindsatsen er forbedret:

• Der er oprettet en standardversion af den ernæringsplejeplan, alle patienter i ernæringsrisiko skal have, så personalet ikke skal starte forfra hver gang.
• Kostregistreringsskemaet er nu elektronisk og langt lettere at bruge.
• Ledelsen er mere opmærksom på at støtte ernæringsindsatsen.

 

FAKTA
 

Mad March

En spørgeskemaundersøgelse i 2009 blandt læger og plejepersonale på Infektionsmedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital afdækkede:

• Mange problemer med at videregive ernæringsopgaven til primærsektoren, når patienten blev udskrevet.
• Mange barrierer for optimal ernæringsbehandling internt i afdelingen, herunder at 93 procent af personalet mener, at vejning af patienten ved udskrivelsen bør være rutine, men kun 5 procent gennemfører vejningen.
• Næsten 50 procent af de infektionsmedicinske læger anerkender ikke evidensen for, at sufficient ernæringsbehandling reducerer antallet af infektioner og tryksår.
• 30 procent af plejepersonalet svarer, at deres patienter er mangelfuldt ernærede under indlæggelsen.

Undersøgelsens resultater har blandt andet medført:

• En årlig ernæringsmåned.
• At afdelingens diætist mødes med det sygeplejefaglige personale til ernæringskonferencer, hvor udvalgte patienters ernæring drøftes.
• At kost- og ernæringsnøglepersoner mødes med ledelsen i ernæringsudvalget tre gange årligt. Afdelingens diætist og ernæringsansvarlige overlæge er begge medlemmer af udvalget.
• En tværfaglig Journal Club med kritisk læsning og diskussion af forskningsartikler i relation til ernæring af infektionsmedicinske patienter.
• En patientfolder 'Mad er en vigtig del af behandlingen, når du er indlagt hos os’.

Erfaringerne er samlet i artiklen: “Attitudes, perceptions and knowledge among hospital staff concerning post discharge nutritional follow-up”.

www.pure.au.dk − søg på titlen

Hospitalsanbefalingerne

Kost & Ernæringsforbundet har sammen med køkkencheferne fra landets hospitaler udgivet en række anbefalinger til, hvordan mad og måltider på hospitalerne burde tilrettelægges.

www.kost.dk/hospitalsanbefalinger