Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre

Demens skal forebygges

  • Line Felholt  [ TEKST ] Ritzau /Scanpix [ FOTO ]
    Line Felholt [ TEKST ] Ritzau /Scanpix [ FOTO ]

Det er ikke uden grund, at WHO i foråret udsendte en global handlingsplan for demens. Målet er at få alle lande til på et politisk niveau at vedtage en national handlingsplan for demens og de ernæringsprofessionelle til at tænke demens ind i forebyggelsen. På verdensplan er der nemlig 50 millioner mennesker med demens − og antallet forventes tredoblet inden 2050.

I Danmark anslår man, at over 80.000 har demens, og det estimeres, at de årlige udgifter på demensområdet ligger på 24 milliarder kroner.

I forhold til opfordringen fra WHO har Danmark været på forkant. I 2016 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en national handlingsplan for demens, der har fokus på tidlig opsporing og livskvalitet.

Livsstil spiller en rolle

Det er heller ikke uden grund, at der er fokus på mad, motion, røg og alkohol i WHO’s guidelines. Livsstil spiller nemlig en rolle for udvikling af demens.

− Der er mange årsager til demens, og det er en blanding af genetik og livsstil. Man er endnu ikke sikker på forholdet mellem de to årsager, men regner med, at livsstilsfaktorer er ansvarlige for op mod 25-30 procent af alle demenstilfælde. Det er en del. Og det er de typiske faktorer, som rygning, alkohol, kost og motion, der spiller ind, fortæller Kasper Jørgensen, der er fagkonsulent i Nationalt Videnscenter for demens.

Kostrådene er centrale

Der er ingen tvivl om, at kosten har betydning for udviklingen af demens, om end indirekte − ved at nedsætte risikoen for de livsstilssygdomme, som man mener kan være forløbere for udvikling af demens. Det gælder f.eks. hjertekarsygdom, overvægt og diabetes. Derfor er det også KRAM-faktorerne og de officielle kostråd, der peges på i forbindelse med forebyggelsen.

− Der er ikke noget særligt i anbefalingerne i forhold til demens, som ikke også gælder for andre store livsstilsygdomme, siger Kasper Jørgensen

Man mener eksempelvis, at hjertekarsygdom er en risikofaktor i forhold til demens. I hvert fald kan man i studier se, at de to sygdomme til en vis grad overlapper hos de ramte.

− For højt blodtryk og for meget kolesterol i blodet kan give hjertekarsygdom, og når hjertekarsygdom er en risikofaktor ved demens, er det formentlig fordi, at hjernen er et af de organer, der har den mest vidt forgrenede blodforsyning, forklarer Kasper Jørgensen. Derfor rammer hjertekarsygdom hjernen hårdt. Og derfor er kost, der er god for hjertet også god for hjernen.

Overvægt og fedme midt i livet forbindes også med demens. Det kan skyldes flere biologiske mekanismer, siger Kasper Jørgensen. Både overvægt og diabetes kan skabe inflammation, der er med til at danne de skadelige proteiner i hjernen, der ses ved Alzheimer. Fedme kan desuden give insulinresistens, og for meget insulin i blodet kan også skade hjernen.

– Det ser faktisk det ud til, at risikoen for at udvikle demens hænger sammen med kroppens generelle sundhedstilstand, fastslår Kasper Jørgensen.

Middelhavskosten er i fokus

Der er forskning, der er gået tættere på relationen mellem specifikke diæter og en nedsættelse af risikoen for demens. Middelhavskosten er ifølge befolkningsundersøgelser og metaanalyser forbundet med en signifikant nedsættelse af risikoen for kognitiv svækkelse og demens. Middelhavskost refererer til en kostsammensætning med fokus på grøntsager, fisk, olivenolie, bælgfrugter, skaldyr og kornprodukter.

På samme måde er det veldokumenteret, at en blodtrykssænkende kost, ‘The Dietary Approaches to Stop Hypertension’ (DASH), beskytter mod forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og diabetes, der hver for sig er forbundet med øget risiko for kognitiv svækkelse og demens. DASH-diæten er karakteriseret ved et højt indhold af frugt, grøntsager, nødder og frø, bælgfrugter, magert kød, fisk og fjerkræ og magre mejeriprodukter samt et lavt indhold af sukker, mættede fedtstoffer og salt. Der findes også diæter, der forsøger at kombinere middelhavskost og blodtrykssænkende kost. Denne type kost kaldes MIND og har i et studie været tydeligt forbundet med tempoet for udvikling af kognitiv svækkelse.

Alligevel er det de officielle kostråd, der anbefales i forebyggelsesindsatsen mod demens i Danmark.

− Det er rigtigt, at der er en vis dokumentation for at disse specifikke diæter virker forebyggende. Men det er svært at gå ud og anbefale alle danskere en middelhavskost, fordi den virker mod demens, når vi samtidig skal undgå andre sygdomme. Derfor holder vi os til de generelle kostråd, forklarer Kasper Jørgensen.

Kræver god hukommelse

Men en ting er forebyggelsen. Kost og ernæring spiller også en væsentlig rolle for livskvaliteten hos mennesker med demens. Personer med middelsvær til svær demens kan være udfordret af kvalme på grund af medicin, tygge-synkebesvær, manglende appetit og manglende opmærksomhed på mad. Men når udfordringerne ikke skyldes sygdom og ikke har somatisk karakter, kan det være svært at klarlægge årsagen til et reduceret indtag af mad. Alt fra præferencer til rammerne omkring måltidet kan spille ind. Desuden kan mennesker med demens have svært ved at tolke måltidet og huske, hvad der skal spises, og hvordan. Alt sammen faktorer, der øger risikoen for utilsigtet vægttab og underernæring.

Michella Baunsgaard, professionsbachelor i ernæring og sundhed, og to medstuderende tog afsæt i netop den erfaring, da de besluttede at skrive bacheloropgaven ‘Glem ikke de glemsomme’ om behovet for mere viden om kost og demens blandt ernæringsprofessionelle. I deres praktiktid oplevede de at blive bedt om at lave en kostanamnese og vejlede en patient. Det gik fint, troede de. Indtil de opdagede, at patienten var dement og ikke havde spist i flere dage − og derfor holdt kostanamnesen ikke.

Netop den oplevelse gav dem ideen til at udvikle et værktøj, der hjælper med observationen af mennesker med demens, så der kan laves en ernæringsudredning og en ernæringsplan, fortæller Michella Baunsgaard.

Hensyn til døgnrytme

Ud over at tage hensyn til blandt andet tygge- og synkebesvær, udfordringer ved at bruge bestik, og hvad man skal gøre ved maden i munden, er det også vigtigt at huske, at blandt mennesker med demens er der ikke to, der er ens, fortæller klinisk diætist Jannie Stryhn fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

 − Der skal altid være en individuel planlægning af kosten. Derfor kræver det et stort tværfagligt samarbejde at finde frem til, hvad der er rigtigt for den enkelte borger. Demens er en progredierende sygdom. Det, borgeren kan den ene dag, kan vedkommende måske ikke næste dag. Derfor skal vi hele tiden have fokus på at stille de rigtige rammer op for den enkelte borger. Det kræver, at både plejepersonalet − som er dem, der kender borgeren bedst i dagligdagen − de ernæringsprofessionelle og de pårørende arbejder sammen.

Ifølge Jannie Stryhn er det ‘det muliges kunst’.

− Mennesker med svær demens har svingende dage, og derfor kan det være svært at lave en specifik ernæringsplan. Og der vil desuden ofte være behov for at nøde borgerne, påpeger hun.

− Vi skal være parate til at servere pålægschokolademader eller rødgrød med fløde, hvis det er det eneste, vedkommende vil spise. Ligesom vi også må tage hensyn til borgerens døgnrytme. Måske er vedkommende ikke sulten om morgenen, siger Jannie Stryhn.

Helhedsblik manglede

Netop fordi der er behov for en særligt kvalificeret pleje af beboere med demens, blev der som led i satspuljeaftalen for 2015-2018 nedsat et Demensrejsehold, som har besøgt plejecentrene i en række kommuner for at styrke medarbejdernes kompetencer, så beboere med demens oplever en øget livskvalitet. I projektperioden deltog 14 kommuner med 49 plejecentre, og der blev uddannet omkring 650 demensnøglepersoner på plejecentrene.

Brøndby er en af de kommuner, der har haft besøg af Demensrejseholdet. I kommunen blev der uddannet 40 demensnøglepersoner, og besøget har også ændret koststrategien.

− I Brøndby Kommune har vi rigtig mange beboere med demens, og vi syntes, at vi manglede et overblik. Nogle vidste noget om kosten, andre noget om plejen. Efter besøget af Demensrejseholdet er overblikket blevet anderledes. I dag taler ernæringsassistenten og plejepersonalet sammen om de enkelte borgere, så vi f.eks. ved, at der er en beboer, der sover under aftensmaden, men er vågen om morgenen, så vi skal have en ernæringsdrik klar tidligt om morgenen. Vi kan f.eks. også få at vide af plejepersonalet, at der er en beboer, der går meget rundt. Så ved vi, at hun skal have mere næringsrig kost for ikke at tabe sig af al den bevægelse. Den slags udfordringer kan hverken plejepersonalet eller ernæringsassistenten tænke sig til alene, forklarer ledende økonoma i Brøndby Kommune Eva Vincent.

En anden ændring, der er en konsekvens af samarbejdet, er, at man i dag igen i højere grad serverer varm mad til middag, hvor kræfterne til at skære maden ud typisk er større end ved aftensmaden.

Behov for flere værktøjer

At foretage en individuel vurdering af behovene hos borgere med demens kræver, at man har værktøjerne til det. Og det er netop pointen i bacheloropgaven ‘Glem ikke de glemsomme’.

− Vi fandt frem til, at ernæringsprofessionelle, der arbejder med mennesker med demens, skal kende til demenssygdomme og symptomer, men de skal også vide, hvordan man laver en retvisende kostanamnese, lyder det fra Michella Baunsgaard.

Derfor indeholder bacheloropgaven et bud på et observationsskema med seks parametre, som man kan bruge til at observere mennesker med demens under måltidet og identificere deres behov og udfordringer. Det kræver opmærksomhed på de fysiske rammer (er der f.eks. larm omkring måltidet), madens æstetik og præsentation (står maden, så borgeren kan se den og vælge den), spejling (sidder borgerne over for hinanden og spiser), skal nogen skærmes (f.eks. fra at blive påvirket af andre, der ikke overholder de formelle normer for måltidet), er dialogen vedkommende, og kender plejepersonalet den enkeltes livshistorie og kan bruge den til at skabe en rar stemning omkring måltidet? 

− Det skal blandt andet minde om, at mennesker med demens ikke er ens, og at der ikke er én løsning for alle, siger Michella Baunsgaard.

FAKTA
 

WHO: Guidelines til forebyggelse af demens

Demens er en hurtigvoksende sygdom, der i dag berører mere end 50 millioner mennesker over hele verden og udgør en væsentlig økonomisk byrde for familier og samfund.

WHO opfordrer derfor alle lande til at udarbejde en national handlingsplan.

Demens

Demens er en kognitiv svækkelse, der går ud over
•  hukommelse, initiativ og handlekraft
•  evnen til at finde ord og begreber
•  orienteringssansen
•  evnen til at klare daglige gøremål, eksempelvis at få spist tilstrækkeligt.
•  Der er flere former, som giver forskellige kognitive udfordringer
•  Alzheimer er den hyppigste form
•  Alle former for demens påvirker fysisk, psykisk, socialt og økonomisk − ikke alene de ramte, men også pårørende, plejepersonalet og samfundet generelt.

Risiko for demens

•  Alder er den væsentligste risikofaktor, men høj alder er ikke ensbetydende med demens.
•  9 procent af demenstilfældene rammer yngre (dvs. under 65 år).

Forskning viser, at risikoen for demens mindskes ved at

•  dyrke regelmæssig motion
•  undgå rygning og skadelige mængder alkohol
•  spise sundt og holde vægten
•  kontrollere blodtrykket, kolesterolniveauet og blodsukkeret
•  undgå social isolation
•  holde hjernen aktiv og lære nyt.

Depression og lavt uddannelsesniveau ser ud til at øge risikoen for demens.

Kilde: WHO og Nationalt Videnscenter for demens

 

FAKTA
 

Personer med demens bør altid:
•  screenes for fejl- og underernæring
•  udredes for specifikke årsager til fejl- og underernæring
•  vejes regelmæssigt, og vægten registreres
•  få individuelt tilpasset mad, der tager hensyn til spisevaner og præferencer
•  spise i hyggelige og hjemlige rammer
•  nødes og støttes til at få nok mad og drikke

Ernæringsprofessionelle, der arbejder med mennesker med demens, skal have:
•  grundlæggende viden om ernæringsproblemer ved demens
•  anvende ernæringstilskud
•  lægge individuelle ernæringsplaner i forhold til prognosen og personens ønsker

Kilde: The European Society for Clinical Nutrition and Metabolism (ESPEN)

 

FAKTA
 

Demente har behov for individuel støtte

•  Eksempelvis berøring, opmuntring, demonstration af, hvordan man skal gøre, mimik, igangsætning, guidning etc.
•  Tid til at spise i ro og mag.
•  Rammer omkring måltidet, der gør det lettere at spise. Det kan være brug af kontrastfarver ved borddækningen.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

 

Læs mere

 

The global action plan on the on the public health response to dementia 2017-2025
WHO Guidelines til internationale og nationale handlingsplaner.
www.who.int/

Et trygt og værdigt liv med demens.
Den nationale demenshandlingsplan 2025.

Fokus på udredning, pleje og behandling.
www.sum.dkDemenshandlingsplan 2025
www.sst.dkNational demenshandlingsplan

Demensrejseholdets evaluering
www.sst.dkDemensrejseholdet styrker arbejdet-på plejecentrene

NKR − National klinisk retningslinje for pleje og omsorg af ældre med demens
www.sst.dk

Dietary Factors and Cognitive Decline
www-ncbi-nlm-nih-gov.ep.fjernadgang.kb.dk/pubmed/26900574

ESPEN − guidelines on nutrition in dementia
www.clinicalnutritionjournal.com

Aldringens udfordringer skal takles gennem hele livet
www.sundaldring.ku.dk/nyheder

Transforming the future of aging
Forskningsrapport med anbefalinger til politikerne
www.sapea.info/wp-content/uploads/tfa-report.pdf

Indefra med Anders Agger
Tv-journalisten Anders Agger besøger ‘Demens-plejehjemmet Dagmarsminde’.
www.dr.dk – den 14. oktober 2019

Aldrig alene med demens
Demensalliancen samler praktikere og politikere for at samle erfaringer, der kan forbedre forholdene for personer med demens.
www.demensalliancen.dk