Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Demente skal hjælpes til at opleve måltidet

  • Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Scanpix  [ FOTO ]
    Jeannette Ulnits [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

90.000 mennesker har demens, og antallet er voksende. En del af de demente har svært ved at tolke spisesituationen og forstå, hvad og hvordan de skal spise, tygge og synke. Det kan nedsætte deres funktionsevne og livskvalitet og øge risikoen for underernæring. Derfor hviler der et stort ansvar både på det kost- og ernæringsfaglige personale og på plejepersonalet, og der er behov for at arbejde sammen på tværs af faggrupper.

Nærvær og ro

Forskning viser, at det er måltidsoplevelsen som helhed, der afgør om mennesker med demens får tilstrækkelig næring. Derfor arbejder mange plejecentre i dag med et helhedsperspektiv, der også tager hensyn til, hvem beboerne sidder ved siden af, hvordan stemningen er mellem beboerne og i rummet, om sanserne kommer i spil, og ikke mindst om de særlige behov hos den enkelte bliver imødekommet.

Det er de opmærksomme på i Område Marselisborg, der tæller syv plejeboligenheder samt et hjemmeplejedistrikt i Aarhus Kommune, hvor klinisk diætist Rikke Gade er ansat.

− Der skal altid en individuel løsning til, fordi demens forårsager individuelle skader. Men generelt set handler det om at skabe en tryg stemning omkring måltidet, så beboerne føler sig godt tilpas. Nogle har behov for at spejle sig i personalet, for at blive guidet, holdt i hånden, nødet, opmuntret eller andet, siger Rikke Gade, der også peger på, at det kan være nødvendigt at afprøve alternative måltider, som kan spises med fingrene, eller at servere energitætte ernæringsdrikke.

Der skal være en vært

Hvad gør I for at indrette måltiderne bedst muligt for denne gruppe?

− Vi nedtoner det institutionsagtige, så beboernes spisestue fremstår som netop en spisestue og ikke som personalets arbejdsplads. De enkelte plejeboligenheder opfordres til at sætte ‘det gode måltid’ på dagsordenen, så rammen for en god måltidskultur er fastlagt, siger Rikke Gade og peger på, at der er ideer til, hvordan man gør det, i Socialstyrelsens inspirationsmateriale ‘God Mad − Godt Liv’.

− Vi betragter det som en professionel opgave, og derfor er det vigtigt, at plejepersonalet påtager sig værtsrollen og ansvaret for helhedsoplevelsen. Konkret skaber vi hygge og nærvær, så alle føler sig velkomne. Lyset er behageligt, der er ro og ikke for mange sansestimuli, vi bruger f.eks. ensfarvede duge og kontrastfarver i borddækning, bestik og service, fordi det fungerer godt for beboerne, fortæller hun.

Et trygt måltid

Ergoterapeut Birgitte Højlund er projektleder på ældreområdet i Syddjurs Kommune og har i mange år beskæftiget sig med mad og demens. Hun understreger behovet for ro under måltidet.

− Demente er generelt mere utrygge, så skramlen fra køkkenet skal helst minimeres, anbefaler hun. Og ligesom os andre vil de demente helst ikke sidde midt i rummet, men gerne lidt afsides og gerne med ryggen mod væggen. Man finder hurtigt ud af sætte dem sammen, som kan lide hinanden, men det en god ide, at de ikke har samme problematik, fordi de så kan spejle sig i hinanden og se, f.eks. hvordan man bruger bestikket.

− Godt lys over spisebordet er også vigtigt, mens belysningen i hele spisestuen gerne må kunne dæmpes alt efter situationen og beboerne.

Måltidet skal være en helhed

Birgitte Højlund oplever, at nedskæringer har ramt især aftenvagterne hårdt. Og det betyder, at det mange steder er en udfordring at få ressourcer til at skabe det gode måltid. Men ved at samarbejde kan kost- og ernæringsfaglige og plejepersonalet sammen løfte måltidet et par trin op, mener hun.

− Kost- og ernæringsfaglige er dygtige, hurtige og uddannet til at gøre alt så nemt som muligt for modtagerne. Men helhedsoplevelsen handler om meget mere end selve maden. Det, jeg ser, er, at arbejdet med den gode måltidsoplevelse forstyrrer den produktions- og effektivitetstankegang, som kostfaglige er skolet i, siger Birgitte Højlund. Det kan opleves som tidskrævende f.eks. at have beboere til at hjælpe med at skrælle æbler i køkkenet, men det er med til at give beboerne en oplevelse og
en fornemmelse af helhed i forhold til den æblekage, de senere bliver tilbudt.

− Jeg oplever også, at kost- og ernæringsfaglige har en tendens til at indtage køkkenet og blive der. Jeg vil gerne invitere dem til at sætte sig ved bordet og tage en snak med beboerne om maden, så vi sammen kan bidrage til at give beboerne en oplevelse af helhed omkring måltidet, siger hun.

Hvidbog over forskningen

De forskningsresultater, der blandt andet er samlet i den Hvidbog, som Københavns Universitet og Madkulturen udgav i januar 2015, viser, at der er stor viden om de ernæringsmæssige behov hos ældre og også hos demente. Men Hvidbogen peger samtidig på, at der er et stykke vej endnu, når det gælder madens kulinariske kvalitet og rammerne for måltidet.

− Nogle steder er de rigtig gode til at lykkes med helhedsoplevelsen, andre steder er der rum for forbedring. Mad er jo ikke næring, før den når maven, så det tværfaglige samarbejde skal fungere, og lederen skal prioritere det gode måltid for at nå i mål, fastslår Rikke Gade, der sammen med de øvrige kliniske diætister i Aarhus Kommune tilbyder undervisning og workshops med afsæt i Socialstyrelsens materiale.

FAKTA
 

Et godt måltid for demente

Demente har brug for at blive mindet om, at de skal spise, og sanserne har en central betydning.

•  Det er en god ide at hænge billeder af mad på væggen og at sørge for, at de kan dufte maden.

•  Brug ensfarvede duge/dækkeservietter, så beboerne bedre kan skelne mellem ting, der står på dugen og selve dugen. Motiver på dugen kan opfattes som egentlige genstande.

•  Vælg klare farver, og skab kontrast med farve. Mennesker med demens har ofte lettere ved at skelne klare grundfarver eller signalfarver (rød, gul, blå og grøn) fra hinanden end tætte farvenuancer som gul og orange eller grøn og turkis.

•  Stil kun det nødvendige frem og inden for rækkevidde. Brug tunge tallerkener, der står godt fast på bordet. Gerne med en høj kant, der gør det lettere at spise selv uden at spilde.

•  Fyld kun glas halvt op, så er det lettere at se. Lad beboeren spise med en ske, hvis der er problemer med at huske forskel på en kniv og en gaffel.

•  Brug service med et traditionelt og genkendeligt design. Kan beboeren ikke genkende f.eks. en kniv eller en saltbøsse, kan det hjælpe at røre og mærke formen.

Kilde: Ældresagen og Nationalt Videnscenter for Demens

 

FAKTA
 

Mere viden

www.videnscenterfordemens.dk − se under ‘pleje og behandling’, og søg ‘måltider og ernæring’.

www.aeldresagen.dk − søg: hjælp den demente til et godt måltid.

www.kost.dk − søg: ‘Underernæring − et skjult samfundsproblem’.

www.socialstyrelsen.dk − God mad – Godt liv.
•  Tema om ‘Dementia Care Mapping’.
•  Husker du. Anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre.

www.food.ku.dk − søg Eldorado
Sundhedsstyrelsen. Nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens. Sundhedsstyrelsen 2013

www.madkulturen.dk − søg ‘Hvidbog om ældremad’. Se afsnit 7.2 om måltider og demens. Her findes også en liste over udenlandske studier, f.eks.:
•  Nutrition and dementia. Alzheimer’s Disease International, London. 2014
•  Interventions on mealtime difficulties in older adults with dementia: Liu W et al. Int J Nurs Stud 2014; 51: 14–27

 

Der skal opbygges gode vaner

Jette Nielsen, økonoma, DemensCentrum i Aarhus

− Vi gør meget ud af at skabe en god, hjemlig stemning omkring måltiderne, og vi prøver mange forskellige ting af. Det næste er at bruge kontrastfarver i servicen, fordi ny viden viser, at det hjælper beboerne til bedre at kunne skelne mellem f.eks. dækkeserviet og tallerken. Det ligger fast, at der skal være ro og tryghed omkring måltiderne, så de beboere, der skændes, ikke sidder tæt på hinanden. Alle har faste pladser og får hjælp af den medarbejder, de er vant til. Og personalet rejser sig ikke under måltidet.

− Det har taget tid at få opbygget og fastholdt de gode vaner, men det virker at mødes med personalet hver uge og tale om, hvordan det i praksis er gået med de råd, jeg har givet, siger Jette Nielsen.

− Den største udfordring er, at plejepersonalet har svært ved at få tid til både at være opmærksomme i spisesituationen og tænke fristemåltider som små portioner berigede fromager eller drikke ind hele tiden. 

− Jeg har fokus på at støtte personalet i at opbygge gode vaner. Det er ikke ret meget ekstra arbejde for eksempel at tage en energitæt drik med til fru Jensen, når man alligevel henter noget i køleskabet. Eller at give Ellen sin øllebrød med flødeskum, når andre får mælk eller vand. En af de ændringer, jeg har indført, er at skifte saftevand ud med sødmælk. Det er en lille effektiv indsats, der betyder noget for ernæringstilstanden.

Bordformanden holder samtalen i gang

Karin Elmquist, service- og kostfaglig leder, Pilehuset i København

− Vi matcher beboerne, så de sidder sammen med dem, de kan lide, og vi holder skarpt øje med, at alle får det, de skal have at spise og drikke. Vi sørger for, at maden kan duftes, og at den ikke er blandet sammen. Der skal f.eks. helst kun være få typer frugt i en frugtsalat, og brød og pålæg skal ligge for sig på tallerkenen. Ved alle borde udnævnes en medarbejder til bordformand, som er den, der holder samtalen i gang og er opmærksom på hver enkelt beboers behov, siger Karin Elmquist.

− Under måltidet kan det være en udfordring at motivere alle til at blive siddende. Beboerne rejser sig ofte og går, hvis de skal vente på maden, så det kostfaglige personale er nødt til at sørge for at retterne kommer ind kontinuerligt.

− Vi sørger for en god og rolig stemning og sætter den tid af, der skal til. Ernæringsassistenten og kokken er i tæt dialog med plejepersonalet, f.eks. tjekker vores kok dagligt køleskabet, så vi opdager, hvis en beboer ikke har fået sin særlige kost eller energidrik, og så taler vi om, hvordan vi kan forebygge, at det sker igen.

Service med klare farver kan gøre det lettere for demente at skelne mellem de ting, der står på bordet.

Det kan bidrage til helhedsopfattelsen af måltidet, hvis beboerne er med ved tilberedningen.

Flere plejecentre har 'erindringsrum', der skal give nærvær ved at minde demente om ting fra deres ungdom. Her er det rengørngsmidler fra Erindringscentret på Nørrebro i København.