Den, der har maden, har magten

I artiklen ’Den, der har maden, har magten’ giver en række madprofessionelle deres bud på, hvad det betyder at have magt over maden, og hvordan magten kan bruges til borgernes bedste.

Viden er magt

Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan komme til at fremstå som ‘statens forlængede arm’, når det drejer sig om at forbedre folkesundheden, siger eksempelvis Naja Buono Stamer, sociolog og medredaktør af bogen Madsociologi, der blandt andet handler om mad og magt. Men, tilføjer hun, de kan også vælge at indtage deres egen magtposition og bruge deres indsigt i borgernes liv til at hjælpe borgerne med ‘at magte maden’.

Sunde borgere

Staten vil gerne gøre noget for at få de bedste borgere! Og de bedste borgere, det er dem, der er sundest, mindst syge, mest produktive. Dem, der kan give staten så meget som muligt for så få penge som muligt. Borgernes interesse er derimod at have størst mulig indflydelse på deres eget liv. Og herimellem står de fagprofessionelle. De er uddannet til at bakke op om statens intentioner – derfor ideen om statens forlængede arm. Men det er også deres opgave at hjælpe borgerne med at tage ansvar og kontrol over deres eget liv – også den del, der handler om maden.

− Kostrådene er i princippet et udtryk for staten. Dem skal de fagprofessionelle få til at lykkes. De skal skabe livsduelige borgere. Men hvis de alene tager det på sig, bliver de statens forlængede arm. Hvis de i stedet indtager deres egen magtposition og medierer mellem staten og borgerne, kan de sammen med borgerne tegne et bredt billede af, hvad der betyder noget for borgerne. De kan vise, at madvanerne er individuelle og bundet op på tradition og kultur. Det er en stærk viden. Også selvom den ikke er så operationel som statens eller Fødevarestyrelsens viden, siger Naja Buono Stamer.

Læs hele artiklen i fagbladet, hvor fire ’madprofessionelle’ giver deres bud på, hvordan de bruger magten over maden eller anbefaler andre at gøre.

 

Kilde