Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Den fødte tillidsrepræsentant

  • Sanne Hansen [ t e k s t ] │ Kissen Møller Hansen [ f o t o ]

− Jeg fik det ind med modermælken. Jeg har gået med fanen den 1. maj, siden jeg var lille. Birgitte Frank ler. Det var ikke nødvendigvis en ønskedrøm for den lille pige at være fanebærer for far, der var fagforeningssekretær i Metal. Men det satte alligevel et frø, der spirede, da hun blev ansat i det nye Madservice Kronjylland i 2001. Birgitte Frank blev tillidsrepræsentant, er det fortsat i dag − og vil sikkert også være det i morgen! − Jeg kan ikke lade være med at blande mig. Tillidshvervet giver udfordringer. Jeg får lov til at prøve noget mere, forklarer Birgitte Frank, der også er fællestillidsrepræsentant for 20 køkkener i Randers. Samlet set betyder det, at arbejdet i køkkenet kun fylder omkring 30 procent af hendes tid. Hun er buffer og den, der fylder huller ud. − Jeg kører ud med mad, går i diæten, pakker, er overalt i køkkenet… og det kan jeg godt li’! På den måde kan jeg også hurtigt fornemme, hvis der er problemer. En del af tillidshvervet handler om det kollegiale og forholdet mellem medarbejdere og ledelse, som konflitkhåndteringskurser og erfaring har klædt hende på til: − Og så slipper man nemmere om ved at sige tingene direkte som TR.

Ræveinstinktet

Overenskomstforhandlingerne er et kapitel for sig. − Så kan du virkelig MÆRKE, at du gør en forskel. Den glæde, der opstår, når jeg har forhandlet noget hjem. Et kursus eller løn. Det er helt særligt, forklarer Birgitte Frank, der også tænder på det strategiske i forhandlingssituationen. − Jeg gør et godt forarbejde og er lidt af en ræv. Det er sjovt! Strategitænkningen tager Birgitte Frank med sig som medlem af en række forskellige udvalg. Tidligere var hun også med i kommunens HovedMED- udvalg. Et forum, der i første omgang gjorde hende mundlam. − Jeg var lidt nervøs for at sige noget. Der er et andet sprog. Men man lærer det. Og jeg lærte at gebærde mig med snilde i det kommunale regi. Under barsel mistede Birgitte Frank sin plads i udvalget, men til sommer er der valg igen. − Vi er mange faggrupper, der gerne vil repræsenteres, men jeg vil kæmpe for at få en plads, forklarer Birgitte Frank, der udnytter de mange berøringsflader til gavn for køkkenet. Senest hentede hun 100.000 kroner hjem til et frivillighedsprojekt, hvor køkkenets kunder får besøg af en ’spiseven’. Et projekt, der er i sin vorden ligesom Randers Kommunes nye organisering på madområdet. − Det er vildt spændende at være med til at bygge noget op. Og når dét lader sig gøre i en tid med besparelser, så skal man prale, konstaterer hun.

Videre på trods

På hjemmebanen har Birgitte Frank tidligere kunnet dele sin dedikation med sin mand, der var TR hos Arla. Men i 2011 fik han konstateret en tumor i hjernen. Operation og kemo udskød kun tidspunktet: Birgitte Franks mand døde i oktober. − Jeg er en åben person. Det hjælper at snakke om det, og for mig er det godt at komme på arbejde. Jeg får god støtte og opbakning af mine kolleger. Man kommer ikke over det, men man får det … placeret.

Min hverdag

  • Kattene: Jeg kan lide kattes sind. De er kælne, trofaste dyr, der kan mærke, når man er ked af det. De sover hos mig − men det er vi nu ikke helt enige om!  
  • Bog til Kristian Emil: Jeg lavede bogen ved min mands begravelse. Jeg tror, den kommer til at betyde rigtig meget for Kristian Emil.  
  • Cyklen: Om sommeren cykler jeg med Kristian Emil bagpå. Ud til Bramslev Bakker. Naturen er rustik. Der er får og et ishus. Dejligt!  
  • Familie: Hjemmebanen betyder alt. Jeg har Josefine på 18 år og Kristian Emil på 2½. Aldersspændet er udfordrende. Og hårdere end jeg regnede med.  
  • Håndvægte: Hvis man er i god form, kan man klare meget. Ligevægten er også symbolsk for en tillidsrepræsentant. Jeg skal have fingeren på pulsen hos både ledelse og kolleger.