Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Der er et kæmpe potentiale i offentlige måltider

  • Mette Jensen [ t e k s t ] | Niclas Jessen [ f o t o ]

Madrevolutionen er godt i gang i de offentlige køkkener. Omlægningen til økologi er en succes og har en række positive følger som mindre madspild og uddannelse af medarbejderne i køkkenerne. Men økologidagsordenen skal foldes yderligere ud, når fødevareministeren til foråret præsenterer sin mad- og måltidsstrategi.

− Der bliver fokus på madspild. Og så er der et potentiale i at tænke rammerne om måltiderne med, siger Dan Jørgensen (S). Jeg tror, de mange underernærede ældre, der ufrivilligt spiser i ensomhed, vil spise lidt mere, hvis de får maden serveret i godt selskab og i gode rammer.

Mens vi venter på tænketanken …

Derfor skal de offentlige institutioner også sætte fokus på ‘nydelse, nærvær og fællesskab’, de værdier, Dan Jørgensen styrer efter i sin madrevolution.

− Det er værdier, der er svære at sætte tal på, og de er svære at regulere politisk, erkender han. Men omvendt er det gode pejlemærker at lave politik ud fra.

Hvad politikken går ud på, og hvordan den vil udfolde sig indenfor rammerne af en national mad- og måltidsstrategi for regioner og kommuner, som ministeren sigter på, er han ikke parat til at sige noget om − endnu.

− Det er et kompliceret felt. Det er ikke noget, jeg kan sidde på mit ministerkontor og planlægge. Og det skal jeg ikke. Jeg venter på anbefalingerne fra måltidstænketanken, men også fra et stort, internt udredningsarbejde vi har sat i gang her i ministeriet. Der er mange interessenter, der skal høres, og tanker der skal tænkes, inden vi kan gå i gang.

Positive incitamenter

Du er blevet beskyldt for at ville bestemme, hvad danskerne skal spise. Vil du bestemme, hvad der skal ligge på den offentlige tallerken?

− Jeg vil inspirere og hjælpe til at træffe sunde valg. Og det vil også være de bærende værdier i den omstilling, jeg kunne tænke mig i de offentlige institutioner. Og her har jeg bedre styringsredskaber og et større ansvar for f.eks. at støtte økonomisk og sprede de gode eksempler. Der er jo mange, der gør det godt.

− Men jeg kommer ikke til at bestemme, hvad de skal i kommunerne. Der bliver ikke tale om striks regulering snarere om positive incitamenter til vidensdeling og debat, siger Dan Jørgensen.

− Og det kræver vilje af dem derude. Initiativerne skal finansieres mange steder fra, nogle af ministeriet, andre af kommuner og regioner selv.

Det sociale i måltidet

Madrevolutionen er blevet kaldt alt fra elitær til populær. Det tager ministeren med sindsro. Det vækker derimod ærgrelse, at hans politiske modstandere har spændt ben for processen, der burde være tværpolitisk.

− Den idealistiske og politiske del af min madrevolution handler om at få de svageste med
− og der må man sige, at det offentlige kan spille en stor rolle. Det kan jo være lige præcist det måltid mad på den institution, man er på, der er afgørende for, om man overhovedet får et sundt måltid og oplever det fælleskab omkring maden, som kan være så godt. Både for ensomme ældre, for indvandrere, der har svært ved at komme ind i fællesskabet, og for udsatte børn, som glæder sig over at være med til at lave mad og spise den sammen med andre.

Der er i det hele taget mange gode, sociale ting, som kan bindes op på den offentlige mad og måltidskultur, mener Dan Jørgensen.

− Og det skal jeg selvfølgelig snakke med mine ministerkolleger i sundheds- og socialministeriet om. Og med aktørerne i KL og Danske Regioner og andre. Der skal være en fælles tilgang til det.

Bedre folkesundhed

Og netop fordi det skal være fælles, kan selv de bedste intentioner strande på, at det er for svært at blive enige om, hvem der gør hvad, hvornår.

− Men jeg vælger at se det som en fordel, at det er et bredt felt, der kræver samarbejde på tværs. Der findes så mange ildsjæle på så mange niveauer, som vi kan lære af. Kan vi samle dem, har vi mulighed for at rykke. Ret meget endda … med 800.000 måltider om dagen! Der er et kæmpe stort potentiale i at bruge den offentlige mad til at skubbe på folkesundheden og udligne ulighed i sundhed. 

FAKTA
 

Måltidstænketanken

Fødevareministeren har nedsat en måltidstænketank og udpeget 25 medlemmer med relation til ‘mad og måltider’ − blandt andet tre fra Kost & Ernæringsforbundet. Tænketanken skal forbedre mad- og måltidskulturen ved at foreslå en række måltidsråd, som kan supplere de eksisterende kostråd og imødekomme følgende målsætninger:

  • Vi er flere, der spiser sammen, og vi spiser flere måltider sammen.
  • Vi er flere, der kan lave mad.
  • Vi er blevet mere modige og mere villige til at prøve noget nyt.
  • Vi laver oftere vores egen mad.
  • Kvalitet spiller en større rolle, når vi vælger mad og måltider.

 Måltidsrådene forventes at være klar til april.

Folkemøder

I februar holdes folkemøde fem steder i landet, hvor du er inviteret til at komme med din mening om mad og måltidskultur.