Der er læring i linsesuppen

Af Signe Kierkegaard Cain, journalist, Professionshøjskolen UCC

Barnearme, der rækker tallerkener og plastickopper op på bordet, og børnehænder, der holder om skeen og fører boller i karry op til munden med fuld koncentration. Frokost og mellemmåltider er helt centrale for hverdagen i daginstitutioner og oplagte at bruge som pædagogisk praksis.

Børnene bliver stolte over selv at være med, og rutinerne i forbindelse med måltider er vigtige for deres personlighedsdannelse.” Sådan siger Monica Nielsen, der er leder i den integrerede institution Harmonien på Frederiksberg. Institutionen har deltaget i forskningsprojektet ’Pædagogiske rutiner som læringsrum i daginstitutioner’, som forsker og chefkonsulent i Professionshøjskolen UCC, Søren Smidt, står bag. Det sidste år har han og en kollega været ude i 15 forskellige institutioner og filme pædagogiske rutiner for at finde ud af, hvordan rutinerne er læringsrum for børnene og gør dem selvhjulpne, handlekraftige og til deltagere i fællesskabet. Efterfølgende har Søren Smidt interviewet pædagogerne med udgangspunkt i filmene.

”Det er afgørende at se måltidet som en vigtig del af pædagogisk praksis. Der meget læring i måltidet – både i forhold til motorik, sprog og inklusion,” siger Søren Smidt og uddyber: ”Måltidet er en vigtig anledning til læring, fordi børn selv kan være aktive, de kan hjælpe hinanden, og man kan tale meget sammen om måltidet. Måltider er også umiddelbart meningsfyldte for børnene, og så er der den fordel, at alle børn kan få succesoplevelser, fordi der er mange forskellige opgaver. Så der er også et inklusionsperspektiv: Måltidet er et af de fællesskaber, hvor alle kan bidrage,” uddyber han. Samtidig er måltiderne for personalet en mulighed for at sidde tæt sammen med en mindre børnegruppe, og det er vigtigt for blandt andet udvikling af sprog.

Mad fra Mongoliet

Det er Søren Smidts oplevelse fra forskningsprojektet, at køkkenmedarbejderne inddrages i det pædagogiske arbejde i nogle, men langt fra alle, institutioner. Men han ser, at køkkenmedarbejderne er meget vigtige for børnene, og at børnene godt kan lide at være i køkkenet. Rikke Friis Malver er kostfaglig eneansvarlig i den integrerede institution Æblehuset i Herlev. Hun laver mad til cirka 78 børn og 18 medarbejdere hver dag, og der er plads til, at børnene kan være med i køkkenet og for eksempel hjælpe med at bage boller eller snitte grønsager. I hendes køkken er der en regel om, at børnene skal smage på det, hun giver dem.

”Jeg laver meget simpel mad, og så præsenterer jeg dem for nye ting som for eksempel chili eller fennikel i små doser. De skal jo lære at spise mad, ligesom de skal lære at gå eller cykle,” siger Rikke Friis Malver. I institutionen er der en køkkenhave, hvor hun står for pædagogiske projekter som for eksempel at så bønner eller rødbeder med børnene.”Vi tager også birkesaft fra træerne, som børnene drikker, og vi har haft fasaner og ænder, som de har været med til at flå. Nu skal jeg i gang med et projekt om mad fra hele verden – for eksempel Mongoliet og Tanzania – og det er også et pædagogisk projekt, hvor vi hænger et verdenskort op, og de bliver præsenteret for helt nye smage,” fortæller Rikke Friis Malver.
 

Det pædagogiske måltid

I Harmonien på Frederiksberg er børnene for eksempel med til at dække bord, øse op og hælde vand op fra små kander. Måltidet er en vigtig anledning til at tale sammen. ”Vi fortæller om maden, mens vi spiser den, og det gør ofte, at børnene prøver at smage på noget, de ellers først siger, at de ikke kan lide. Der er også den store fordel, at børnene hjælper hinanden – og at de bliver inspirerede til at smage nye ting, når de ser, at ældre børn eller de voksne spiser det,” siger Monica Nielsen.

I institutionen har man lavet en handleplan for det pædagogiske måltid med fokus på selvhjulpenhed og processen i måltidet. Køkkenassistenten inddrages også løbende i overvejelserne om det pædagogiske element i maden og måltidet. ”At spise i institutionen handler ikke kun om ernæring. Måltidet er i høj grad et middel til at udvikle fællesskaber og sammenhæng i børnenes hverdag. Vi ser måltidet i forhold til vores pædagogiske værdier: Omsorg, indlevelse, respekt for det enkelte menneske, samarbejde og positiv atmosfære,” siger Monica Nielsen.

Søren Smidt fortæller, at måltidet bliver brugt som pædagogisk praksis mange steder, men det er ikke alle institutioner, der er lige gode til at inddrage børnene: ”Jeg har set nogle rigtig gode måltider, hvor børnene virkelig bliver inddraget, men også nogle hvor de er meget passive og sidder og venter. Det peger på, at man hele tiden skal være opmærksom på måltidet som pædagogisk praksis. Det er lidt overraskende, at der stadig i 2016 er institutioner, der ikke i særlig høj grad bruger måltidet sådan,” siger han.

Han påpeger, at hvis man skal bruge måltidet som pædagogisk praksis, kræver det meget bevidst organisering. I forbindelse med forskningsprojektet så han flere eksempler på, det kan være en udfordring i hverdagen. ”Et lille eksempel fra hverdagen er et måltid, hvor der var fem borde, men kun tre brødkurve. Det gjorde, at børnene ikke kunne dele ud, men at de voksne måtte gøre det. Det og andre eksempler viser, at man skal tænke helt ned i detaljen om måltidet for, at børnene inddrages aktivt,” siger han. Han peger på, at børn nyder at være nyttige i forbindelse med måltidet: ”Selv de yngste vil gerne bidrage og være nogen, som giver noget til fællesskabet. Og alt det får man foræret med måltidet og andre pædagogiske rutiner," siger Søren Smidt.

MADLEG

Som Søren Smidt peger på, kræver det en målrettet indsats at sørge for, at måltidet bliver brugt som pædagogisk praksis. Måltidspartnerskabet, som Kost & Ernæringsforbundet er en del af, har for nylig udgivet inspirationshæftet MADLEG. Her beskrives det, hvordan maddannelse kan kobles til de seks områder i de pædagogiske læreplaner: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier.

I MADLEG peges der på, at måltidet er med til at lære børnene at træffe valg, udvikle madglæde og styrke fællesskabet. De øver sig i at udtrykke sig nuanceret om mad, råvarer og tilberedning af mad og måltider og får alsidige kropslige oplevelser og erfaringer ved at deltage aktivt i dyrkning af grøntsager, madlavning, borddækning og afrydning.

MADLEG er tænkt som et værktøj til samarbejdet mellem det pædagogiske og det kost- og ernæringsfaglige personale, fortæller mad- og måltidskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet, Karina Kyhn Andersen. ”Derfor er det også bundet op på temaerne i de pædagogiske læreplaner, så det kan skrives ind i det pædagogiske grundlag. Det er vigtigt, at man som kost- og ernæringsfaglig medarbejder byder sig til og bidrager med ideer, viden, erfaringer og kompetencer og samarbejder tæt med det pædagogiske personale, så maddannelsen bliver styrket ude i institutionerne,” siger hun.

Fakta

Forskningsprojektet ’Pædagogiske rutiner som læringsrum i daginstitutioner’ er blandt andet formidlet i filmen ’Børn og rutiner’, som kan ses her: https://ucc.dk/aktuelt/nyheder/laeringen-ligger-i-lommen-pa-flyverdragten

Søren Smidt har tidligere blandt andet skrevet artiklen "Måltider i daginstitutioner for børn" i bogen ’Mad, mennesker og måltider’ (Holm og Tange Kristensen, 2012).  

Måltidspartnerskabets inspirationsmateriale MADLEG kan findes her 

Vidensgrundlaget for MADLEG er litteraturstudiet ’Maddannelse, madmod og madglæde - Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik?’: http://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/hent-fil/publication/m...