Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Der er liv efter stress

  • Sanne Hansen [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O ]

− Stress GÅR faktisk over. Nogle tror, det er en tilstand, man bliver i resten af livet. Det er benhårdt at være stresset, men man kan gøre noget. De fleste kommer videre på en god måde.
Dorthe Lenbroch taler af erfaring. Hun er uddannet stresscoach og arbejder med stressramte. Desuden har hun selv været der, hvor håbløshed og uro sendte hende på en langvarig sygemelding.

Den onde spiral

− De mennesker, jeg møder som coach, er ansvarsfulde, de accepterer ikke, at der er noget, de ikke kan nå. De knokler på. De er sådan nogle, som vi alle gerne vil have som kolleger. Men de er ofte ikke særligt gode til at sige nej eller bede om hjælp, forklarer Dorthe Lenbroch.
Og er man først begyndt at få stresssymptomer, bliver det let en selvforstærkende spiral.
− Når man er stresset, er man mere bekymret og negativt fokuseret. Det er jo stressens væsen. Og der skal man passe rigtig godt på, at de negative historier ikke får lov at fylde ens univers. Det kan tværtimod være en god ide at læse om mennesker, der er kommet videre efter stress.

Skridt for skridt mod et liv uden stress

Ifølge Dorthe Lenbroch er vejen til et liv uden stress delt op i faser. Først handler det om accept, som er hele grundlaget for at tage fat på problemet.
− Når du mærker ubehag, så lad være med at gøre det til en vane at ignorere det. Snak med din mand, veninde eller en anden, og væn dig til at sætte ord på, når du ikke har det godt.
Når du har accepteret, at du er stressramt, handler det om at genskabe balance, fysisk og psykisk. Stress er en hormonel ubalance som opstår, når kroppen i al for lang tid har været i alarmberedskab og produceret alt for store mængder adrenalin og kortisol.
Adrenalin gør dig kampklar og parat til at yde en ekstra indsats, men kroppen er kun indrettet til kortvarige adrenalinkick. Hvis påvirkningen varer ved, skader den.
Kortisol er det mest skurkeagtige. Det dannes, når du føler dig truet, når du ikke ved, hvad din opgave er, eller når et ubehageligt møde indeholder elementer, du ikke kender. Når produktionen af kortisol er høj, udmattes du, men kan ikke finde hvile. Samtidig går energi og kraft tabt. Varer det ved, nedbrydes både immunsystem og hjerneceller, så der opstår problemer med hukommelse, koncentration, indlæring og følelsesmæssige forandringer. Symptomer, som mange stressramte kender.

Ro og bevægelse

For at få niveauet af stresshormoner ned, er der to afgørende strategier: at motionere i moderat tempo og sørge for ro og afslapning.
− Man skal beslutte sig for at give hjernen fri på et bestemt tidspunkt hver dag, fordi den har været på overarbejde alt for længe, når man er stresset. Lyt til klassisk musik. Kig ud i luften, eller hør en mindfulness-cd, foreslår stresscoachen, der beskriver mindfulness som en meditationsform, hvor man lærer at skelne mellem de tanker, der skal handles på, og de tanker, som kører i ring og skaber stress.
− De sidste øver man sig i at acceptere uden at forholde sig til dem, så man ikke bruger sin energi uhensigtsmæssigt. Det kan sagtens læres.

Frem med luppen

Tredje fase er analytisk og handler om at finde årsagerne til stress i arbejdsliv og privatliv − og måder at ændre sine betingelser på. Lav for eksempel en liste over dine symptomer, og grund over, hvad der har sat dem i gang, og hvilke følelser der er involveret. Hvis du får hjertebanken inden et møde, er det så fordi, du er bange, har dårlig samvittighed eller noget helt andet? Hvis du ikke kan sove, kredser tankerne så bekymret om arbejdet eller dit privatliv?
Du skal gå til værks som en detektiv, og når du har et overblik over årsagerne til stress, kan du gå i gang med at minimere dem.
Nemmere sagt end gjort, erkender Dorte Lenbroch og peger på nogle strategier, som er vigtige at gøre til en fast bestanddel af livet: Vi skal kommunikere ønsker og behov klart, turde sige nej, bede om hjælp, sige pyt og interessere os mindre for andres forventninger til os.

Stress − en forbandelse med sidegevinster

Lykkes det, kommer mange både godt og styrket videre efter stress.
− Stress er så hårdt, at de fleste helst ville have været det foruden. Og efterfølgende lever man jo altid med tanken om, hvorvidt det kommer retur. Men når det nu ER sket, så er der også gevinster: man bliver mere glad for det, der fungerer, når man er ovenpå igen, og sætter mere pris på det nære. Og alle, jeg har coachet, har lavet justeringer i deres liv, der gør, at de mærker livet mere, fortæller Dorte Lenbroch.

Perspektiv:

 

Indsats mod det psykiske arbejdsmiljø

Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der ligestiller myndighedernes indsats mod fysiske og psykiske arbejdsskader. Hidtil har det kun været muligt for Arbejdstilsynet at give akut påbud om forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Nu skal det også være muligt på det psykiske område. Samtidig har regeringen sat 15 millioner af til tilsynsbesøg i de brancher, der er særligt ramt af psykiske arbejdsskader.

FTF, der i en lang årrække har arbejdet for en ligestilling mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, hilser forslaget velkomment og peger på, at en målrettet tilsynsindsats kan få den enkelte arbejdsplads til også selv at øge opmærksomheden på det psykiske arbejdsmiljø. FTF anbefaler, at de hårdest ramte brancher får støtte til forebyggelse og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.

 

FAKTA:

 

Stress og psykisk arbejdsmiljø

Stress hviler tungt over arbejdsdagen. Det viser en ny undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt 24.000 medarbejdere på FTF’s område.
Undersøgelsen peger på fire syndere, der øger risikoen for arbejdsrelateret stress: høje følelsesmæssige krav på jobbet, krav om at skjule sine følelser, krav om at nå meget på jobbet og utryghed i ansættelsen. Jo mere folk melder om netop de fire faktorer, jo mere stress rapporteres der.

www.ftf.dk − stress og psykisk arbejdsmiljø

Stresspolitik på arbejdspladsen

Siden 2005 har det været obligatorisk for kommunale, regionale og statslige arbejdspladser at udarbejde retningslinjer for håndtering og forebyggelse af stress:

  • APV: Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering, hvor arbejdsmiljøet − også det psykiske − kortlægges. Der udpeges indsatsområder og lægges en plan for forbedringer.
  • Stresspolitik: Flere og flere arbejdspladser vælger at sætte spot på stress ved at vedtage en stresspolitik. Du kan hente inspiration under 'Læs mere'.
  • Fastholdelse: Arbejdspladsen skal indkalde til en sygefraværssamtale og lave en fastholdelsesplan, der skal få stressramte tilbage i arbejde.