Fredag den 9. juni mødtes tillidsrepræsentanterne fra Kost & Ernæringsforbundet og Sundhedskartellets øvrige organisationer for at sætte gang i overenskomstforhandlingerne for 2018. De kommunale og regionale arbejdsgivere var også med. Og mødet efterlod ingen i tvivl om, at der bliver noget at forhandle om sidst på året, når forhandlingerne går i gang.
Sundhedskartellets formand Grete Christensen åbnede debatten. Hun lagde ikke op til lønfest, men gjorde det omvendt krystalklart, at der denne gang ikke er tale om en ‘kriseoverenskomst’.
− Vi er ude af den økonomiske krise, så der er råd til at styrke velfærden, pointerede hun. Og det skal føre til bedre arbejdsforhold og ikke mindst en bedre løn til sundhedskartellets faggrupper.
Grete Christensen fremhævede desuden ligelønsdagsordenen:
− De kvindedominerede fag i den offentlige sektor halter fortsat lønmæssigt bagud. Det må der laves om på nu, og det kan ikke klares ved overenskomstforhandlingerne alene. Her er der brug for et politisk indgreb.
Grete Kristensen sluttede med at opfordre Sundhedskartellets faggrupper til at stå sammen om at vise arbejdsgiverne, at de brænder for deres fag, men at der er brug for bedre arbejdsforhold for at kunne holde til arbejdet.
Pres på økonomien
Ikke lige netop det, som de kommunale og regionale forhandlere, Michael Ziegler fra KL og Anders Kühnau fra Danske Regioner, lagde op til i deres oplæg på Kick Off. Begge henviste de til presset på såvel kommunernes som regionernes økonomi. Michael Ziegler talte om et voksende antal ældre og flere kronisk syge som den økonomiske belastning, der kan lægge en dæmper på velfærden og opfordrede til balance i lønudviklingen.
De tog hul på debatten om kompetenceudvikling og ideen om en kompetencefond, talte for en ‘rimelig ramme’ for seniordage uden dog at definere, hvem der er senior. Og Michael Ziegler var omkring et tidligere ønske fra KL om færre beskyttede især i de små institutioner.
Ingen af delene fik den store opbakning fra Sundhedskartellets tillidsrepræsentanter, og da Anders Kühnov understregede arbejdsgivernes behov for en øget mobilitet hos medarbejderne både med hensyn til arbejdstid og -sted og sluttede af med at sige, at ‘et ulige arbejdspres i løbet af året kan give behov for at variere antallet af medarbejdere periodisk’, lød det prompte fra Sundhedskartellets tillidsrepræsentanter:
− Vi er ikke sæsonarbejdere!
Forbundets tillidsrepræsentanter tog debatten
Forbundets egne tillidsrepræsentanter fortsatte en livlig, engageret og indigneret debat med medlem af hovedbestyrelsen, Alice Linning, ved roret. Meninger krydsedes om generelle lønstigninger kontra løft fra bunden, større afstand fra ufaglært til faglært, anciennitetsløn, hvor man ikke skal vente syv år på det første løft, for og imod kvalifikationstillæg mv. Og der blev summet over erfaringer med kompetenceudviklingsmuligheder eller mangel på samme, og hvor pengene skal komme fra. Seniordage og omsorgsdage, arbejdsliv kontra fritid.
Alt i alt et perfekt grundlag for at fortsætte debatten på arbejdspladserne inden kravindsamlingen slutter den 1. september.
FAKTA
|
FAKTA
|