Det betyder fase 2 af genåbningen af Danmark for forbundets medlemmer

For Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er fase 2 særligt relevant for de ansatte i landets cafeer, restauranter og efterskoler, som altså nu får muligheden for at åbne op fra mandag d. 18. maj.
En genåbning er forbundet med en række praktiske foranstaltninger – og vores erfaring fra genåbning af andre områder er, at der rejser sig en række spørgsmål, når man først kommer i gang. Fødevarestyrelsen har på deres hjemmeside samlet forskellige FAQs i forbindelse med Corona.

Er du ansat i en cafe eller restaurant, så finder du info her.

Er du ansat på en efterskole, så finder du info her.

Forbundet anbefaler alle medlemmer til at holde sig løbende orienteret hos Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, da begge myndigheder bringer vigtig information om praktiske retningslinjer og foranstaltninger.

Har du spørgsmål til retningslinjerne fra myndighederne? Eller mangler der elementer i selv samme retningslinjer, så tag kontakt til Kost og Ernæringsforbundets sekretariatet på 31 63 66 00 eller din lokale regionsformand.
Forbundet er nemlig i løbende kontakt med myndigheder, hvor vi giver input til retningslinjerne, så de matcher den praktiske virkelighed, som du og dine kollegaer befinder jer i hver dag.

Kost og Ernæringsforbundet anbefaler også, at du og dine kollegaer bruger hinanden – og jeres viden – til at skabe en hverdag, hvor sikkerhed, drift og godt arbejdsmiljø er i fokus.
Tal sammen om udfordringer og mulige løsninger på arbejdspladsen, stil spørgsmål eller del gode ideer i forbundets netværksgrupper på Facebook og brug din fagforening, hvis du er i tvivl – vi er her for at hjælpe dig.

I næste uge vil alle medlemmer modtage et nyhedsbrev med yderligere information om genåbningen af fase 2.