Det betyder kosten ved behandling af gigtsygdomme

  • Sund kost
    Foto: Colourbox. Der findes mange råd uden videnskabelig dokumentation, når det kommer til gigt og kost.

Af Henriette Thorseng, cand. scient. i human ernæring og kostvejleder i Gigtforeningen

Det at have en gigtsygdom kan have en negativ effekt på en persons ernæringsstatus, blandt andet ved øget metabolisme under sygdomsaktivitet, eller når smerter, hævelse, stivhed eller deforme led vanskeliggør madlavningen. Oveni kan forskellig medicin brugt til behandling af gigt have bivirkninger, der påvirker appetitten eller behovet for næringsstoffer. Et udbredt lægemiddel til behandling af leddegigt er folat-antagonisten methotrexat (MTX), hvor tilskud med folinsyre kan reducere bivirkninger som kvalme.

Glukokortikoider er et andet eksempel på et lægemidler, der kan påvirke ernæringen ved blandt andet at nedsætte kalkoptaget. Ved længerevarende behandling øger man risikoen for udvikling af osteoporose, hvilket kræver forebyggende behandling med kalk og D-vitamin.

Der findes også mange råd uden videnskabelig dokumentation, når det kommer til gigt og kost. Nogle råd er ganske uskadelige, mens andre kan kræve professionel hjælp for at sikre, at kosten er ernæringsmæssig korrekt. Udelukkelse af eksempelvis mælk og mælkeprodukter samt gluten kan muligvis gavne nogle ganske få, men det er usandsynligt, at det spiller en rolle for de fleste med gigt.  

I det følgende dykker vi ned i sammenhængen mellem kostens betydning for behandling af tre udbredte gigtsygdomme, leddegigt, slidgigt og urinsyregigt, som vi får mange henvendelser om i Gigtforeningens rådgivning.

Leddegigt (reumatoid artrit)

Leddegigt er en kronisk autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger ellers sunde celler i kroppen. Sygdommen har en prævalens på over 35.000 og er karakteriseret af inflammation, der forårsager ledsmerter og hævelse. Som tiden går, kan inflammationen også føre til brusk- og knogledestruktion og påvirke organsystemer.

Sammenfattende viser undersøgelser dokumentation for, at de n-3 polyumættede fedtsyrer (n-3 PUFA) eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) kan påvirke inflammationen og ledsymptomerne hos mennesker med leddegigt. Undersøgelserne er imidlertid lavet på mennesker, der har fået anden behandling end de nyere biologiske lægemidler. Et højt indtag af n-3 PUFA på over 3 g per dag har vist moderate gavnlige effekter på subjektive mål for inflammation – det drejer sig om reduceret smerte, længde af morgenstivhed og et mindsket antal ømme og hævede led.

Delvist associeret af graden af sygdomsaktivitet kan lav antioxidantstatus være en risikofaktor ved leddegigt. Et supplement med antioxidanter til mennesker med leddegigt har imidlertid ikke vist sygdomshæmmende effekter. Antioxidanter i store doser har i andre studier vist skadelige effekter.

Mennesker med leddegigt bør i øvrigt afstå fra rygning, da det er bevist, at rygning giver et mere alvorligt sygdomsforløb, og at rygning muligvis forringer behandlingen. Desuden bør mennesker med leddegigt og andre inflammatoriske gigtsygdomme spise hjertevenligt, da de har en væsentlig forøget risiko for at få hjertekarsygdomme. 

Slidgigt (osteoartrose eller artrose)

Den mest udbredte gigtsygdom er slidgigt. Omkring 800.000 danskere angiver at have slidgigt. Slidgigt kan optræde som en rent primær lidelse eller sekundært til andre sygdomme og skader. Slidgigt er blandt andet karakteriseret ved tab af brusk og nydannelse af knogle ved leddets kant. Symptomerne på slidgigt er blandt andet smerter, ledstivhed, funktionstab og ledhævelse ved inflammation.

Vægttab og træning er hjørnestenene i behandlingen af slidgigt og resulterer i forbedringer som færre smerter og forbedret fysisk funktion. Sammenhængen forklares ud fra den reducerede mekaniske belastning af leddene, hvor der særligt er god evidens for slidgigt i knæene. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for knæartrose anbefaler et vægttab på mindst 5 procent af udgangsvægten, hvis personens BMI er over 28. Et vægttab på mindst 10 procent giver dog endnu bedre resultater. Muligheden for, at de kliniske forbedringer af symptomerne varer ved, øges, hvis vægttabet opretholdes.

Urinsyregigt (arthritis urica)

Urinsyregigt skyldes en inflammatorisk respons på aflejrede uratkrystaller, der kan forekomme hos mennesker med hyperurikæmi. Urinsyre er slutproduktet, når puriner nedbrydes i kroppen. Langt de fleste af anfaldene debuterer pludseligt med, at leddet bliver rødt, hævet, varmt og så smertefuldt, at nogle ikke engang kan holde ud at have et tæppe lagt over det angrebne led. Ud over at være invaliderende øger urinsyregigt også mortaliteten og risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Der findes ingen præcis opgørelse af sygdommens prævalens i Danmark, men et forsigtigt skøn er over 100.000.

Der findes en effektiv medicinsk behandling af urinsyregigt, men livsstil spiller også en vigtig rolle.  Videnskabelige studier, der undersøger sammenhængen mellem kost og urinsyregigt, er dog begrænsede i forhold til studier, der undersøger sammenhængen ved andre udbredte sygdomme.

Det er i studier vist, at kostomlægninger kun påvirker urinsyreniveauet minimalt, så der ved etableret urinsyregigt for de fleste ikke kan anvendes kostomlægning som eneste behandling, men kostomlægning kan alligevel i mange tilfælde have additiv positiv effekt.

Kostanbefalinger til mennesker med urinsyregigt bør indeholde en samlet sundhedsvurdering, da urinsyregigt ofte associeres med det metaboliske syndrom. Anbefalingerne omfatter råd om at spise en sund og varieret kost, reducere kalorieindtaget ved overvægt og begrænse indtaget af alkohol (særligt øl) og sukker. Derudover er det muligvis gavnligt at holde igen med indtaget af kød (særligt indmad). I forhold til tidligere, anbefaler man i dag også mennesker med urinsyregigt at spise planteproteiner, bælgfrugter og purinrige grøntsager.

Mange mennesker med gigt kan have brug for gode råd og støtte til at leve godt med en gigtsygdom. De kan kontakte Gigtforeningens rådgivning på tlf. 39 77 80 80 for faglig vejledning.