Det bliver sværere at uddanne sig til ernæringsassistent

Trods regeringens mål om, at der skal oprettes 8-10.000 flere praktikpladser i de kommende år, ser kommunerne ud til at holde igen med at tage ernæringsassistentelever ind. Aarhus ansætter aktuelt fire elever om året, og København vil klare sig med seks elever i 2017. Det er meget få elever i to kommuner, som tilsammen beskæftiger 300 ernæringsassistenter.

Det kan desuden blive endnu sværere at komme i praktik som ernæringsassistent, når regeringens dimensioneringsplan træder i kraft i 2018. Dimensioneringen er et resultat af trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (se boks), og den skal tilpasse erhvervsuddannelserne til arbejdsmarkedets behov.

Praktik skal hurtigere på plads

Ifølge planen lander uddannelsen til ernæringsassistent på en ‘nulkvote’. Det betyder, at eleverne i modsætning til hidtil skal have en praktikplads for at kunne begynde på grundforløbets anden del. Derfor er det afgørende for uddannelsens fremtid, at blandt andre kommunerne ansætter flere elever. Ikke desto mindre er København gået den modsatte vej.

Fra 2013 til 2015 ansatte landets største kommune samlet 68 ernæringsassistentelever, men i 2016 dykkede det til 11 og i år altså til blot seks.

− Antallet af elever fra år til år skal ses i en større sammenhæng, siger uddannelsesleder Helle Stang Traasdahl fra Grunduddannelse København, som ansætter alle kommunens elever fra erhvervsuddannelserne.

− De fleste af de elever, vi ansatte fra 2013 til 2015, er stadig under uddannelse. Samtidig viser en analyse fra overgangen fra 2013 til 2014, at vi ansætter cirka 25 procent af de elever, vi uddanner. Vi uddanner altså flere, end vi har behov for. Det understøttes af, at vores seneste arbejdskraftanalyse viser et faldende behov for ernæringsassistenter. Derfor har vi bremset op for udbuddet af praktikpladser.

Opbremsningen er dog ikke hårdere, end at Grunduddannelse København alligevel har søgt om lov til at ansætte flere ernæringsassistentelever allerede i år.

− Vores ledere af køkkenerne siger, at de får behov for arbejdskraft, og der er et politisk ønske om flere køkkener med produktion på plejehjemmene, uddyber Helle Stang Traasdahl.

Dertil kommer, at Københavns Kommune føler sig forpligtet af trepartsaftalen.

− Vi er opmærksomme på intentionen i aftalen. Elevtallene i de foregående år viser, at vi har gjort en del. Det er kun i 2016 og 2017, at vi ligger under vores normale niveau, tilføjer uddannelseslederen, som endnu ikke kan sige, hvor mange flere elever København vil ansætte i år.

Flere elever i 2018

I Aarhus har uddannelsesleder Helle Rasmussen fra Sundhed og Omsorg løn til fire elever. Men kommunen overvejer at ansætte flere. Dels ønsker rådmanden at styrke mad til ældre, dels kan de fire årlige elever ikke opveje afgangen af ældre medarbejdere.

− Flere af vores ernæringsassistenter nærmer sig den dag, de stopper på arbejdsmarkedet. Vi tager også den nationale målsætning om flere praktikpladser alvorligt, så flere ting taler for, at vi øger antallet af elever, siger Helle Rasmussen, der vil lægge et forslag frem for rådmand og ledelse om, at kommunen skal tage seks eller otte elever fra 2018.

Lønforskud er en mental barriere

Nulkvoten tvinger de tekniske skoler til at gøre en langt større indsats for at hjælpe eleverne i praktik.

− Vi har en række virksomheder, som normalt tager elever. Dem inviterer vi til et møde, så de kan høre om de nye vilkår. Derudover vil vi opsøge de 144 virksomheder, som er godkendt til elever uden at tage nogen. De skal vide, at de fremover får en bod (de skal betale mere i uddannelsesbidrag, red.), hvis de ikke ansætter elever. Alt andet lige er det dem selv, der får problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, hvis de ikke hjælper med at uddanne ernæringsassistenter, siger direktør Annette Lauridsen fra Aarhus Tech.

Kravet om en praktikplads inden grundforløbets anden del betyder, at virksomhederne skal ansætte eleverne et halvt år tidligere end hidtil. Det vil betyde et fald i elevtallet på skolerne, forudser hun.

− Jeg er sikker på, at vi kan tiltrække elever, men virksomhederne er vant til, at de først skal betale løn, når eleven begynder i praktik. Nu skal de lave en uddannelsesaftale og betale løn i et halvt år, før eleven dukker op. Virksomhederne skal ganske vist betale mindre i uddannelsesbidrag, men mentalt kan det spille en rolle, at man skal have én ansat i et halvt år, før man ser eleven, mener Annette Lauridsen.

Det vil dog rette sigt på længere sig, vurderer hun.

− Store offentlige virksomheder ved, at de skal uddanne elever. Men det undrer mig, at uddannelsen kommer på nulkvote. Vi har mange, som ønsker uddannelsen, og de får rent faktisk job bagefter, siger direktøren fra Aarhus Tech.

Nulkvote gør uddannelsen usikker

Regeringen har blandt andet bedømt uddannelsen til nulkvote, fordi forholdsvis mange elever på landsplan ikke kan skaffe sig en praktikplads og i stedet må i skolepraktik. De seneste tal viser, at 51,9 procent er i skolepraktik.

Mercantec i Viborg har i de seneste år haft mange elever i skolepraktik. Lige nu drejer det sig om 40.

Men skolepraktik betyder ikke nødvendigvis, at eleverne er på skolen i hele praktikforløbet, understreger vicedirektør Mette Selchau.

− Vi har en del i køkkener på delaftaler, kortaftaler eller i virksomhedsforlagt undervisning, og det fører tit til en praktikplads, når virksomhederne kan se, hvad eleverne kan. Det er trods alt bedre, at de unge begynder i skolepraktik, end at de slet ikke kommer i uddannelse, mener hun.

− Derfor ærgrer det mig, at den mulighed bliver lukket.

Mette Selchau havde foretrukket en løsning, hvor hun kunne optage et hold uden en praktikplads.

− To tredjedele af eleverne begynder direkte på grundforløbets anden del, og det betyder, at vi fremover skal hjælpe dem i praktik uden at kende dem. Så der venter os en stor opgave, og den skal vi løse. Vi skal have fat i dem i så god tid, at vi kan nå at matche dem med virksomhederne, siger Mette Selchau.

Hun vil arbejde tæt sammen med det lokale jobcenter om opgaven. Det samme gør Aarhus Tech.

− Både jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vide, at det er afgørende, at man får en praktikplads, hvis man vil være ernæringsassistent. Det er en ny opgave, vi skal rykke på, siger direktør Annette Lauridsen.

Nulkvote kan sænke kvaliteten

Nulkvoten udfordrer også undervisningens kvalitet, fordi de tekniske skoler ikke kan garantere, at de kan oprette hold hvert år og derfor kan få svært ved at holde på lærerne, vurderer Mette Selchau. Hun tror dog, at det vil lykkes for Mercantec, for i 2016 indgik skolen aftaler om 41 procent flere praktikpladser end året før. I reelle tal en stigning fra 17 til 24.

− Jeg kan ikke sige, hvorfor det lykkedes at oprette flere praktikpladser denne gang. Måske fordi vi havde et særligt fokus på kantiner, efterskoler og storkøkkener uden praktikanter. Vi fortsætter det opsøgende arbejde og vil finde ud af, hvorfor nogle godkendte virksomheder ikke ansætter elever. Vi skal som minimum have 24 praktikpladser, så vi har elever nok til en klasse. Men vi vil gerne op på to klasser, så vi kan tilbyde et godt uddannelsesmiljø − og levere arbejdskraft til lokalområdet.