Det dyre sukker

  • Foto: Colourbox.

Af Signe Kierkegaard Cain, journalist

Vi spiser for meget sukker. Det er et stort problem for vores sundhed, men det kan også hæmme den økonomiske vækst globalt. Det er konklusionen i rapporten ”Sustainable Economics – The Bitter Aftertaste of Sugar”, som den amerikanske finansvirksomhed Morgan Stanley udgav i foråret 2015.

Rapporten undersøger, hvad ’diabesity’ (en sammentrækning af ’diabetes’ og ’obesity’) koster samfundet, og ifølge dens fremskrivninger vil fedme og diabetes betyde, at væksten i bruttonationalprodukt i OECD-landene vil være i gennemsnit 1,8 % over de næste 20 år mod de 2,3 %, som OECD normalt regner med.

Morgan Stanley-rapporten konkluderer, at der ikke er endegyldigt videnskabeligt bevis for, at sukker alene er direkte årsag til fedme eller diabetes, men at sukkeret afgjort er en risikofaktor. På verdensplan er indtaget af sukker femdoblet de sidste 100 år og næsten tredoblet siden 1960’erne.

”Morgan Stanleys analyse er interessant, fordi den kobler sukker med faldende vækst,” siger Jeppe Matthiessen, der er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet. Han uddyber: ”Der ligger selvfølgelig en del antagelser bag de scenarier, de har stillet op, men det er tankevækkende, hvis indtaget af sukker kan have så stor indflydelse på globalt niveau.”

Prisen for diabetes og overvægt

Jeppe Matthiessen peger på, at det især er sodavand, slik og kager, der fylder i danskernes indtag af sukker. Han henviser til den evidensrapport, der ligger til grund for kostrådene. Af den fremgår det, at der er dokumenteret en sandsynlig sammenhæng mellem indtag af ’drikke med tilsat sukker’ og ’fødevarer med høj energitæthed’ og overvægt og svær overvægt.

”Dermed påvirker indtaget af sukker også risikoen for diabetes, for der er en tæt sammenhæng mellem overvægt og diabetes - 80 % af dem, der får diagnosticeret diabetes, er overvægtige eller fede,” siger Jeppe Matthiessen.

Den tætte sammenhæng mellem overvægt og diabetes og en række andre sygdomme gør, at det kan være svært at opgøre præcis, hvor meget overvægt og diabetes koster samfundet, fortæller Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

”Vi har en fedmediagnose, men den er der ikke mange, som får. Og når folk bliver indlagt, er det oftest på grund af noget andet end deres overvægt. Derfor kan det være svært at opgøre omkostningerne for sundhedsvæsnet som følge af overvægt,” siger han. Men han peger dog også på, at der er lavet studier, som viser, at overvægtige koster mere i sundhedsvæsnet end normalvægtige.

EU domstolen afsagde sidste år en dom, der slog fast, at fedme kan ses som et handicap, og det kan ifølge Morgan Stanley-rapporten få betydning for, hvor meget overvægt koster samfundet – for eksempel i form af førtidspension. Rapporten ser både på direkte og indirekte omkostninger af overvægt og diabetes. De indirekte omkostninger er blandt andet det fald, der sker i produktiviteten på grund af sygdom og overvægt. Ifølge Kjeld Møller Pedersen viser danske tal fra 2004, at overvægt betød ekstra sygehusomkostninger på 1,1 milliarder kroner. Sygefravær på grund af overvægt kostede 1,6 milliarder kroner, mens omkostningerne for arbejdsmarkedet var på cirka 10 milliarder kroner.

Han peger på, at der generelt findes få beregninger af de indirekte omkostninger, men henviser også til et videnskabeligt studie, hvor man så, at overvægtige havde 20 procent flere tabte leveår end normalvægtige. ”Det har selvfølgelig også stor betydning for produktiviteten. Man skal passe på med at overfortolke tallene, men overvægt og dermed også diabetes koster samfundet en masse penge,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Fald i sukkerindtag

Når et lands bruttonationalprodukt  stiger, bliver der spist mere sukker, fremgår det af Morgan Stanley-rapporten. Over de senere år er der dog sket et fald i indtaget af sukker i den vestlige verden, men der sker samtidig en udvikling, hvor flere efterspørger sukker i udviklingslandene. Hvor underernæring tidligere var den helt store udfordring på verdensplan, så er overvægt i dag også et kæmpe problem i forhold til fejlernæring. Rapporten peger blandt andet på, at flere mennesker i dag dør af overvægt end af undervægt.

I Danmark er der – ligesom det altså er tilfældet i resten af den vestlige verden - sket et fald i, hvor meget sukker, vi spiser. ”Når vi sammenligner kostundersøgelsen fra 2005-2008 med den fra 2011-2013, så er det gennemsnitlige sukkerindtag faldet lidt for både børn og voksne. For børn er andelen af dem, hvor sukker udgør mere end 10 procent af deres samlede energiindtag, faldet fra 64 til 51 procent, mens der for voksne er sket et fald fra 37 til 34 procent. Det er en relativ ny udvikling, men tendensen er klar: det går i den rigtige retning,” siger Jeppe Matthiessen. Han peger også på, at danskernes indtag af sodavand har ændret sig i de senere år. I dag er cirka hver tredje solgte sodavand en light sodavand, mens det var hver ottende i 2000.

Jeppe Matthiessen fortæller, at det nok især er oplysning, der får danskerne til at skære ned på sukkeret. Men der er stadig mange vaner og meget manglende viden, som der skal gøres noget ved, hvis indtaget af sukker skal endnu længere ned. ”Mange danskere har forstået budskabet om, at sukkersødede drikke feder. Bevidstheden er nok ikke helt den samme om de faste tomme kalorier som slik, chokolade og kager,” siger han. Morgan Stanley har i forbindelse med udarbejdelsen foretaget en undersøgelse af folks viden om sukkerindholdet i forskellige fødevarer. Her viste det sig, at kun 6-8 procent af deltagerne kunne svare på, hvilke fødevarer, der havde det højeste sukkerindhold – for eksempel manglede deltagerne viden om, hvor meget sukker der egentlig er i rosiner og frugtyoghurt.

Sukker er hygge

Når det er svært at få danskerne til at spise mindre sukker, handler det også om lighedstegnet mellem sukker og hygge, siger Jeppe Matthiessen: ”Meget af vores sukkerindtag er bundet op på hygge. DTU Fødevareinstituttet har tidligere lavet en undersøgelse af sukkerkulturen blandt børnefamilier, og der kunne vi se, at hverdagens madkultur var fornuftsbestemt, mens weekendens mad handlede meget mere om følelser. En stor del af sukkerindtaget ligger fredag og lørdag, og det kræver meget opmærksomhed og bevidsthed at begrænse det. Der er faktisk ikke plads til særlig meget sukker i kosten, og folk glemmer ofte, at de også får sukker fra basisfødevarer som morgenmadsprodukter og yoghurt.”

Og det er ikke nødvendigvis hele sukkerindtaget, der fanges i kostundersøgelserne. ”Folk glemmer måske at registrere nogle sukkerrige mellemmåltider, og når man registrerer sin kost, spiser man ofte lidt sundere. Så problemerne med sukker er helt sikkert større end det, vi ser i undersøgelserne. Når vi ser på forsyningsstatistikker – hvor meget sukker der er tilgængeligt for den enkelte dansker – så er sukkerforbruget højere end det, vi finder i kostundersøgelserne, så det er sandsynligt, at der bliver spist mere sukker, end vi tror,” siger Jeppe Matthiesen.

WHO anbefaler, at sukker højest udgør 10 procent af det daglig kalorieindtag. Men i foråret 2015 pegede verdenssundhedsorganisationen på, at der ville være yderligere sundhedsmæssige fordele ved et sukkerindtag på højest 5 procent. Til det siger Jeppe Matthiessen: ”Det giver god mening at sætte det ned, for vi har ikke brug for yderligere sukker, end det vi får fra basisfødevarer i vores almindelige kost.”

Børn og unge spiser mest sukker

Morgan Stanley-rapporten peger på, at især virksomheder, der producerer sodavand, bliver de helt store tabere, når sukkerindtaget falder. Når vi begynder at spise mindre sukker, giver det fødevareindustrien et økonomisk incitament til at produktudvikle og markedsføre fødevarer med mindre sukker og lavere energiindhold i det hele taget. Det forventes, at fødevarevirksomhederne vil svare på den stigende sundhedsbevidsthed ved at udvikle mindre portioner, reducere sukkerindhold og forbedre information på emballagen.

Det bliver nogle gange diskuteret i ekspertkredse, om sukker kan kaldes ’det nye tobak’ – om sukkeret er så afhængighedsskabende, at det kommer til at udgøre en lige så stor fare for vores sundhed som tobak. Hverken Kjeld Møller Pedersen eller Jeppe Matthiessen mener dog, at man direkte kan sammenligne sukker med tobak, men Jeppe Mathiessen peger på, at sukkeret er en stor udfordring for folkesundheden. ”I og med at vi står med en stor global udfordring i forhold til overvægt og diabetes, er sukker afgjort noget, vi bør begrænse.”

Sukkerforbruget er især højt blandt børn og unge, og forekomsten af overvægt og diabetes stiger også markant blandt børn og unge. Det lægger et yderligere pres på både sundhedsudgifter og produktivitet, når problemerne rammer allerede i en tidlig alder, påpeges det i Morgan Stanley-rapporten. Den peger på, at selv små positive ændringer i, hvor meget sukker, vi spiser, vil give store fordele på lang sigt – hvis ændringerne vel at mærke fastholdes.

Og selv om der altså er sket et fald i indtaget af sukker i den vestlige verden, er vi langt fra i mål endnu, understreger Jeppe Matthiessen: ”Selv om vi ser stagnation i overvægt flere steder i den vestlige verden, så har ingen lande endnu knækket fedmekurven. En tredjedel af jordens befolkning er overvægtige eller fede. Den her udvikling har store konsekvenser for folkesundheden, hvis vi ikke får gjort noget ved det. Fra et nationalt synspunkt har vi nogle fordele i Danmark. Folk er oplyste, og vi har god infrastruktur i forhold til aktiv transport, og det giver et bedre udgangspunkt. Men vi står med en stor udfordring i og med, at det blandt voksne danskere er blevet normalt at være overvægtig.”

Referencer:

”Sustainable Economics – The Bitter Aftertaste of Sugar”, Morgan Stanley, 2015. http://static.latribune.fr/463077/etude-morgan-stanley-impact-diabete-sur-l-economie-mondiale.pdf

”Fedme skal bekæmpes gennem global regulering”, Nordisk Ministerråd, 2014. http://www.norden.org/no/aktuelt/nyheter/fedme-skal-bekaempes-gennem-global-regulering

“Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”, DTU Fødevareinstituttet, 2013. http://www.food.dtu.dk/Publikationer