Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Det er børnene, der batter

  • Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Derhjemme har Lisa Frost et dukkehus, hun selv har lavet. I dukkehusets køkken ligger det fineste gulv i små sort-hvide-tern, som hun selv har målt op, klippet ud og klistret på, så mønstret passer perfekt til gulvets størrelse. Og det siger ifølge Lisa Frost ret meget om, hvem hun er.

− For mig er ‘godt nok’ ikke nok. Det skal være godt! Det gælder også, når jeg laver mad, og jeg arbejder hele tiden med at udvikle og forbedre det, jeg laver. Da jeg stillede op til Skills i år, lavede jeg en af mine menuer om mindst 10 gange for hele tiden at perfektionere den. Og når man så rammer det, der fungerer, så er det bare fedt!

Fedt at være tæt på børnene

Lisa Frost blev færdig som bager i 2015. Dengang kendte hun ikke til ernæringsassistentuddannelsen, for så havde hun nok valgt den til at begynde med. Men nu glæder hun sig over at have to faglige uddannelser, som matcher hinanden godt. Hun mener, det styrker hendes muligheder, når hun skal ud at finde et job som færdiguddannet ernæringsassistent her i september.

Men indtil videre trives Lisa Frost storartet som elev i børnehaven Spilloppen i Hedensted Kommune. For hende er det børnene, der batter.

− Det er dejligt, at vi er så tæt på børnene. Det gør dialogen med dem nem. Køkkenet er åbent, og de kommer tit forbi og spørger, hvad de skal have at spise i dag. Vi ‘leger’ med maden sammen med dem for at vise dem råvarerne, hvad maden kan, og lære dem maddannelse. Det er noget af det sjoveste. Samtidig har vi bronzemærket i økologi, så vi arbejder også meget med det og med at mindske madspild ved at genanvende rester. Så det var helt bevidst, at jeg søgte elevplads her i institutionen. 

Man skal kende sine brugere

Helt grundlæggende handler det at lave mad til andre om at sætte sig ind i deres behov, mener Lisa Frost.

− At kende målgruppen og tilpasse maden efter dem, det er det vigtigste, mener jeg. Og så at arbejde med synergien mellem udseende, smag og ernæring. Og endelig at opleve andres glæde ved et godt måltid mad. Det bedste er, når pædagogerne kommer tilbage og siger: “Hvor smagte det godt, børnene spiste helt vildt meget”. Så bliver jeg glad.

Lisa Frosts drømmejob er derfor også at få lov at arbejde med mad til børn eller unge − inden hun læser videre.

− Det er svært at få job i en børnehave, så jeg håber på en efterskole eller en højskole. Her tænker jeg, at de unge er åbne over for at eksperimentere med maden, og at de har køkkenvagter, hvor de er med til at lave den, så de føler ejerskab over for maden. Jeg har selv været på efterskole og bidraget med tema-menu til en musical, vi opførte. Det var super sjovt.

Jeg vil gerne læse videre f.eks. til procesteknolog. Men først vil jeg have noget arbejdserfaring.

BLÅ BOG

 

Lisa Frost

24 år

Uddannet bager i 2015. Nu ernæringsassistentelev i børnehaven Spilloppen i Hedensted − færdiguddannet i september. Vinder af Skills 2019.

MIN HVERDAG

Charlie: En welsh corgi cardigan på fem år er mit ét og alt. Den race har jeg altid vidst, at jeg skulle have − en schæfer med alt for korte ben.

En kaninbamse: som jeg fik af mine oldeforældre, kort efter at jeg blev født. For mig er den min oldemor, som døde kort efter, jeg fik den.

Skills-skulpturen: En lille pindefigur, som står bøjet ind over en gryde. Den er jeg stolt af, den minder mig om, at jeg er god til mit fag.

Haven: som jeg holder af at arbejde i og nusse. Med tålmodighed og hårdt arbejde kan der komme noget rigtig godt ud af den.

Halskæden: som jeg fik af min kæreste for seks år siden. Den stammer vist fra Grønland, han fik den af sin bedstemor, som sagde, at han skulle give den ‘til en sød pige engang’.