Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Det er et fælles ansvar at afskaffe nedslidning

  • Henrik Stanek   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

Et hårdt fysisk arbejde har store konsekvenser for helbredet og for, hvornår man bliver nødt til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det viser en LO-analyse fra 2017, og det bekræftes af nye undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Kvinder med høje fysiske arbejdskrav har i gennemsnit 27 procent færre produktive arbejdsår end kvinder med lave fysiske arbejdskrav. Det afdækker rapporten ‘Den forventede arbejdslivslængde i Danmark’ fra december 2018.

I forbindelse med et andet stort NFA-projekt, ‘SeniorArbejdsLiv’ har forskerne fulgt danskere på over 50 år. Af rapporten, der udkommer i 2020, fremgår det, at halvdelen af de adspurgte godt 11.000 svarer, at de har ondt mindst en gang ugentligt. Og hos medarbejdere i køkkener er det lidt flere, nemlig 58 procent. Det fortæller professor hos NFA, Lars Andersen, der står bag SeniorArbejdsLiv.

− Det er en hel del. Det siger ikke nødvendigvis noget om jobbet i sig selv, men vi ved fra andre undersøgelser, at jo hårdere jobbet er, desto større risiko er der for at udvikle helbredsproblemer, smerter og længere sygefravær, siger professoren.

Det nytter at styrke kroppen

Mens politikerne på Christiansborg diskuterer pensionsalder og tidlig tilbagetrækning, er to ud af tre unge ernæringsassistenter bekymrede for at få skavanker af deres arbejde, viser en undersøgelse fra Kost og Ernæringsforbundet. For dem vil det være langt bedre at forebygge nedslidning fremfor at skulle forlade arbejdsmarkedet før tid. Og det kan man gøre meget for, understreger Lars Andersen. Og der skal sættes ind på flere fronter: Arbejdsopgaverne skal organiseres hensigtsmæssigt, ledelsen skal bakke op, og du skal selv gøre noget.

− Man når langt med at forbedre sin muskelstyrke, hvis man træner ryg, nakke, skuldre og arme i tre gange 15 minutter om ugen, og det hjælper helt sikkert mod smerter og kan være med til at fastholde arbejdsevnen, siger professoren.

Han anbefaler arbejdsgiverne at sætte tid af til, at medarbejderne kan træne sammen, for det fungerer ikke at bede folk om at træne i deres fritid, hvis de ikke er vant til det. Det viser et projekt, hvor sygeplejersker og sosu-assistenter trænede to gange om ugen på arbejdspladsen, mens en anden gruppe fik udleveret træningsredskaber, plakater og links til øvelser, de kunne lave derhjemme.

− Den sidste gruppe fik ikke rigtig trænet, for der kommer en anden virkelighed ind over, når man kommer hjem og er træt i kroppen, siger Lars Andersen.

En investering i medarbejderne

Det kan være godt at have en instruktør til at løbe træningen på arbejdspladsen i gang, men ellers er det ikke nødvendigt med en træner.

− Vi taler om simple styrkeøvelser, som man hurtigt kan lære, men det er en god idé at få en træner ind engang imellem til at motivere medarbejderne med nye øvelser, siger Lars Andersen.

Arbejdsgiveren skal se træningen som en investering i medarbejderne, så de kan holde til jobbet.

− Medarbejderne bliver også mere effektive, når de ikke har ondt. Samtidig styrker træning deres relationer og samarbejde, fordi det er nemmere at tale sammen, når man lige har trænet side om side.

Lars Andersen taler om elastik- og boldøvelser og ikke om konditionstræning.

− Konditionstræning er godt for hjerte og kredsløb, men det kræver tid til omklædning og bad. Elastikøvelser giver måske lidt sved på panden, men du behøver hverken at klæde om eller have adgang til særlige faciliteter. Og øvelserne er rigtig effektive til at styrke musklerne, så man bedre kan holde til jobbet.

− Hvis man har opbygget en god fysisk form, tager man den med sig, hvis man skifter job. Man kan sige, at det er en slags fysisk efteruddannelse af kroppen, tilføjer han.

Alle bør rotere mellem opgaverne

Den måde, arbejdet er organiseret på, spiller en stor rolle for, om medarbejderne kan holde hele arbejdslivet.

− Det kan være svært at fjerne alle fysiske belastninger uden også at fjerne selve jobbet, så for at undgå, at medarbejderne får smerter, kan det være nyttigt at rotere mellem opgaverne, så de ikke hele tiden belaster samme del af kroppen, siger Lars Andersen og peger på, at arbejdspladser er forskellige. Derfor må man hvert enkelt sted se på, om man kan organisere opgaverne på en god måde.

I SeniorArbejdsLiv har forskerne spurgt til, hvilke muligheder danskere med en alder over 50 år har på deres arbejdsplads. Svarene viser, at jo hårdere jobbet er, desto færre kan trappe ned i tid.

− Arbejdsgiverne siger, at seniorerne, også dem med det hårde arbejde, har mange muligheder, eksempelvis for nedsat tid og træning i arbejdstiden − de ved det bare ikke. Hvis det er rigtigt, er der lavthængende frugter, som bør høstes, så folk kan holde til at arbejde i takt med, at pensionsalderen stiger, siger professoren fra NFA og kalder det paradoksalt, at de, der har allermest brug for styrke i jobbet, siger, at de ikke har mulighed for at træne i arbejdstiden.

FAKTA
 

Konsekvenser af hårdt arbejde

En gennemsnitsberegning for alle aldersgrupper fra 40 år til 60 år giver disse resultater for lønmodtagere med høje fysiske krav sammenlignet med lønmodtagere med lave fysiske krav:

Kvinder med høje fysiske arbejdskrav har
• 27 procent færre produktive arbejdsår
• 34 procent længere tid som langtidssyge
• 31 procent længere tid som ledige

Mænd med høje fysiske krav har
• 16 procent færre produktive arbejdsår
• 36 procent længere tid som langtidssyge
• 34 procent længere tid som ledige

Kilde: Den forventede arbejdslivslængde i Danmark, NFA, december 2018

 

FAKTA
 

Ny seniorpension for nedslidte
www.regeringen.dk/nyheder/ret-til-senionpension-for-nedslidte/

En ny ret til tidlig folkepension
www.socialdemokratiet.dk/da/politik/folkepension/

Tal og fakta om arbejdsmiljø
www.arbejdsmiljodata.nfa.dk/

Forskning i muskel- og skeletbesvær
– med henblik på at undgå arbejdsbetinget muskel- og skeletbesvær samt bevare en høj arbejdsevne.
www.amid.dk − søg: smerter i muskler og led

SeniorArbejdsLiv
NFA, Aalborg Universitet og Team Arbejdsliv satte i 2018 et projekt i gang om fastholdelse af seniorer, SeniorArbejdsLiv (SAL). Projektet belyser, hvad der er med til at fastholde seniorer, og hvad der skubber dem ud af arbejdsmarkedet?
www.nfa.dk − søg ‘seniorer’ under forskning

Nyheder om SeniorArbejdsLiv
www.seniorarbejdsliv.dk/presse-omtaler/

Nyhedsbrev om fastholdelse af seniorer
www.nfa.dk − søg ‘et godt arbejdsmiljø kan fastholde seniorer’

Forbundets arbejdsmiljøundersøgelse, 2017
www.kost.dk – Gode ledere og kolleger mindsker stress

Kost og Ernæringsforbundets
undersøgelse blandt unge
www.kost.dk/ungesurvey

 

SYNSPUNKT
 

Træning i arbejdstiden skal hedde fysisk efteruddannelse

Motion i arbejdstiden lyder som et gode, men for mennesker med nedslidende arbejdsrutiner er træning lige så vigtig som faglig efteruddannelse, siger Bente Klarlund Pedersen.

I job, hvor det er nødvendigt at være fysisk stærk, bør medarbejderne træne i arbejdstiden for ikke at blive slidt ned. Det foreslår professor ved Rigshospitalet, overlæge Bente Klarlund Pedersen.

− Man kan mene, at det ikke vedkommer arbejdspladsen, om medarbejderne træner eller ej, men det er nu engang arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne ikke slides ned.

Bente Klarlund Pedersen taler bevidst om fysisk efteruddannelse, da motion i arbejdstiden lugter af et frynsegode i stil med frugtkurve og firmaudflugter.

− ‘Motion i arbejdstiden’ lyder som et gode, man forhandler sig til. Fysisk efteruddannelse signalerer derimod, at det i nogle job er nødvendigt at sikre god styrke og kondition, for at arbejdet ikke skal føre til nedslidning. Vi overlader det heller ikke til den enkelte at tage høreværn med på arbejde, hvis der er støj. På samme måde skal det heller ikke være op til den enkelte at forebygge nedslidning.

Desuden betaler det sig at investere i træning i arbejdstiden. Det kan f.eks. være i tre gange 15-20 minutter om ugen. Det reducerer smerter i muskler og led.

− Et nedslidt personale har brug for flere pauser og arbejder langsommere, mens kroppen kan yde mere, når den har det bedre. For mennesker med nedslidende arbejdsrutiner er fysisk efteruddannelse lige så vigtig som faglig efteruddannelse. Arbejdsgiverne bør indføre obligatorisk træning i løbet af arbejdsdagen, så det bliver en del af arbejdspladsens kultur at forebygge nedslidning, siger Bente Klarlund Pedersen.

 

Lene Klitmøller,
Økonoma og leder af køkkenet på Skovbakkehjemmet i Odder

Jobskifte gav mere ‘kontortid’

Lene Klitmøller Giese har en skadet skulder fra et fald i fryserummet for nogle år siden, og hun har lige fået et nyt knæ.

− Det er i en tidlig alder, jeg har fået reservedele sat i. Jeg arbejder stadig på fuld tid, men jeg kan ikke blive ved, til jeg er 67-68 år. Det bekymrer mig, for jeg elsker branchen, siger den 53-årige leder.

Indtil for seks år siden var Lene Klitmøller Giese køkkenchef i et stort ingeniørfirma, hvor hun måtte løse de administrative opgaver ind imellem køkkenarbejdet. I dag har hun to timers kontortid hver eftermiddag. Hun vurderer, at hun sidder ned i en time mere end i det gamle job, og det er nødvendigt.

 − Jeg har været i branchen i 30 år, og vi løber stærkere og stærkere. Heldigvis er sikkerheden blevet bedre, og vi har fået flere hjælpemidler. Da jeg begyndte, var der ingen, som sagde, at vi ikke måtte løfte 20 kilo. Jeg lærte bare, at jeg skulle holde bradepanden tæt ind til kroppen, når jeg løftede den ud af ovnen.

Med alderen bliver man klogere, mener Lene Klitmøller Giese.

− Unge kan så meget, så de kommer let til at løfte og vride i kroppen uden at tænke over det. Jeg siger til de yngre medarbejdere, at de skal være to til at løfte. Nogle gange synes de, at jeg er træls, for lige nu har de ikke ondt. Konsekvensen mærker vi først, når vi bliver ældre.

I sin fritid svømmer Lene Klitmøller Giese, det er godt for det nye knæ. Hver anden uge går hun til fysioterapeut for at rette op på sin skadede skulder.

− Den kommer aldrig på fuld styrke igen, så min mand og jeg sparer op, så vi kan gå fra tidligere, hvis det bliver nødvendigt, siger hun.

 

Martina Garner Fritz,
e
rnæringsassistent, Sundhedscenter Ceres i Horsens

Strækøvelser styrker kroppen

Selv om Martina Garner Fritz kun har været ernæringsassistent i et år, sætter tunge løft og gentagne bevægelser sig allerede spor. Hun kommer ind imellem hjem med en øm højre skulder.

− Når opvasken skal flyttes, er det samme bevægelser og rotationer hver eneste dag, og indtil vores gamle pålægsmaskine gik i stykker for et halvt år siden, skulle vi presse med armen. Det var sindssygt hårdt. Nu har vi en selvkørende pålægsmaskine. Vi har også skiftet den sidste gryde uden røre-arm ud og har hæve-sænkeborde. Alligevel har mange af os ømme skuldre, og flere er blevet opereret i en albue, fortæller den 29-årige ernæringsassistent.

En konsulent har set på, hvordan arbejdsmiljøet i køkkenet kan forbedres.

− Det har resulteret i, at vi er blevet bedre til at observere hinandens arbejdsstillinger og sige til, hvis vi bør ændre dem. Vi tænker også over vores arbejdsgange. Vi bruger rulleborde til at flytte tunge ting og sørger for, at de tungeste varer på lageret hverken står ved gulvet eller over skulderhøjde. Men hvis fem-seks fade står stablet på en af de øverste hylder, skal vi stadig løfte dem ned.

Når Martina Garner Fritz kommer fra arbejde, strækker hun ud i skuldre og nakke for at undgå skader.

− Jeg skal holde, til jeg bliver 72 år, så jeg strækker ud hver eneste dag. Hvis jeg er øm, træner jeg i 20 minutter og ellers i ti minutter.

Hun og de syv kolleger har talt om, at de skal strække ud sammen i middagspausen.

− Jeg får det gjort, fordi jeg er disciplineret og betragter det som selvforkælelse. Min mor døjer med gigt, så jeg kan se, hvad det vil sige at have ondt. Jeg går også til fitness to-tre gange om ugen og træner med vægte for at styrke musklerne, og i sommerhalvåret cykler jeg ti kilometer to gange om ugen for at tømme hovedet. Bagefter laver jeg skulderøvelser med elastikker, fortæller Martina Garner Fritz.

 

Jette Jensen,
økonoma og kostfaglig leder i Skanderborg Kommune

Seniorordning giver ny energi

Jette Jensen stoppede som leder af køkkenet på plejecentret Kildegården i Skanderborg, da hun for seks år siden fik konstateret leddegigt. I stedet løser hun administrative opgaver for fem køkkener. Siden 1. marts i år har den 61-årige økonoma været på en seniorordning med en ugentlig fridag.

− Min krop har godt af den fridag. Jeg har desuden et par børnebørn og en gammel far på plejehjem, som jeg gerne vil være der for. Det havde jeg ikke overskud til, da jeg arbejdede på fuld tid, siger Jette Jensen.

Hun opfatter køkkenarbejde som slidsomt, fordi der er mange hårde funktioner.

− På små plejehjem er der ikke alle mulige hjælpemidler, når man kun skal lave mad til 60. Det er ikke kun hårdt arbejde med mange løft af mælkekasser, melsække, kød og opvaskebakker. Det er også meget ensidigt. Jeg savner ikke køkkenarbejdet. Jeg finder glæde i det administrative arbejde, men det betyder meget for mig, at mine kolleger er de samme. De ved godt, at jeg ikke er en pivskid, men at jeg ikke længere kan magte at arbejde i køkkenet.

Det har altid været vigtigt for Jette Jensen at holde sig i form. Hun går ture med hunden, cykler 20 kilometer til og fra arbejde hver anden dag og er i motionscenter et par gange om ugen. Hun går også til varmtvandssvømning en gang om ugen. Derudover passer hun hus og have og sørger for at få sin nattesøvn.

− Jeg har altid bevæget mig meget, men jeg har fået mere fokus på at komme afsted, efter at jeg har fået gigt. Det giver mig overskud på arbejdet, at jeg bevæger mig i min fritid. Jeg føler mig frisk om morgenen og er glad, når jeg kommer hjem, siger Jette Jensen.

 

FAKTA
 

Seniorordninger

Når du er fyldt 60 år, har du som offentligt ansat (KL og DR) ret til et stigende antal seniordage − fra to til fire dage om året.

Derudover har du ifølge ‘Rammeaftalerne for seniorpolitik’ mulighed for at indgå individuelle aftaler om seniorordninger. Det kan være nedsat arbejdstid eller ændrede arbejdsopgaver eller en kombination, hvis forholdene tillader det.

For ledere kan det også være en seniorstilling uden ledelsesansvar.

Aftalen kan omfatte et udligningstillæg, bevarelse eller forbedring af pensionen eller en fastholdelsesbonus. Vilkårene aftales og aftalen indgås mellem kommunalbestyrelsen/regionsrådet og Kost og Ernæringsforbundet.

www.kost.dk/seniordage-seniorbonus − her finder du rammeaftalerne