Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Det er godt for mig med udfordringer

  • Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ] Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

Ikke i sin vildeste fantasi forestillede Lisbeth Alleslev sig som nyansat ernæringsassistent på Hernings Tekniske Skole i 1986, at hun små 20 år senere ville sige ja tak til stillingen som cateringchef samme sted − med ledelsesansvar for yderligere syv kantiner, 40 medarbejdere og mad til mange tusinde elever.
− Nej, aldrig! Men jeg sagde ja med det samme. Det var først, da jeg kom hjem om aftenen, at jeg tænkte: ”Hvad har jeg dog sagt ja til?”

Har lært meget

Lisbeth Alleslev ler i telefonen. Og pointerer, at når hun kigger i det berømte bakspejl, er det gået fint. Fint med at håndtere en fusion og at virksomhedsoverdrage kantiner og medarbejdere og lægge kulturer sammen på det, der i dag hedder Herningsholm Erhvervsskole.

− Jeg har lært meget i de første år. Da jeg sagde ja til først at være konstitueret og siden fastansat cateringchef, havde jeg intet kendskab til kantinedrift. Det var en helt ny verden for mig at sidde med i en ledelsesgruppe, men det har været spændende at få det hele til at spille sammen, og jeg synes selv, at det er lykkedes. Jeg er god til at se muligheder, og det er godt for mig med udfordringer, siger Lisbeth Alleslev.

Prøvede sig frem

I år har hun så føjet en diplomuddannelse i ledelse på cv’et. Men i årene inden den kom i hus, måtte Lisbeth Alleslev, som hun selv udtrykker det, ”prøve sig frem”.

− Jeg havde følt mig godt klædt på til mit arbejde som køkkenleder via min uddannelse, men som cateringchef måtte jeg lære mig selv mange ting ved blot at prøve det for første gang. Især det med strategier. Som køkkenleder fik jeg dem jo blot udstukket og tog mig mest af personaleledelse og økonomi. Nu skulle jeg selv udtænke og ’sælge’ strategierne til medarbejderne − det var udfordrende. Men nej, jeg blev ikke skræmt fra vid og sans, jeg havde is i maven.

Hvordan hun udtænkte strategier uden at have prøvet det før, kan Lisbeth Alleslev ikke helt forklare. Hun satte sig ned, kiggede ud i luften, tænkte − og brugte sin intuition.

− Jeg har da også fået nogle tæsk undervejs, men med diplomuddannelsen har jeg fået nogle gode redskaber til blandt andet at tale og forstå ledelsens sprog og sætte teori på det, jeg gør i hverdagen. Men det var alligevel svært, da jeg først kom ind i skolens ledergruppe. Så jeg har betalt nogle hårde lærepenge. Nu synes jeg til gengæld, at det har givet mig hår på brystet som leder.

Et enkelt tab ved karriereskiftet vil Lisbeth Alleslev godt vedkende sig:

− Spidskompetencen er ikke længere madlavning, siger hun og lyder som om, at det nu heller ikke gør så meget.

Min hverdag

  • Musik: Rock med 60’er og 70’er bands som The Eagles og Eric Clapton har mit hjerte. Jeg prøver at komme til så mange koncerter som muligt.
  • Min cykel Jeg bor tæt ved min arbejdsplads og går ofte, men efter en lang dag på kontoret er det rart med luft under vingerne.
  • Min bil Jeg har en gammel Polo fra 1997. Uden servostyring. Den var helt uundværlig, da jeg tog min diplomuddannelse i Århus og i Odense.
  • Bøger Jeg læser meget, primært skønlitteratur, og er især glad for nordisk mytologi og Afrikas historie. En god krimi er nu heller ikke tosset. 
  • Min familie  Især mine to voksne børn. Jeg er ved at renskrive min fars barndomserindringer, og det bliver tydeligt, hvor vigtig det er at sikre hinanden opbakning og styrke.