Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Det er ikke nok at bande ved gryderne

Det blev en både gemytlig og konstruktiv debat, den som regionsformand Marian Aagaard inviterede sine medlemmer på ovenpå generalforsamlingen i det nordjyske.

Hun havde inviteret formand Ghita Parry til at åbne debatten og journalist Søren Wormslev fra Nordjyske til at styre den. I fællesskab lykkedes det de tre at lokke nordjydere ud af busken og tage del i ‘kampen mod hundeæde’.

Pral på nordjysk

Kirsten Holst, ledende økonoma i Hjørring Kommune, og Pernille Nørbak, cheføkonoma på Aalborg Sygehus, kom hver især med deres bud på, hvordan køkkenerne slipper for kritik. I store træk lød det: Ved at gøre det så godt, at der ikke er noget at komme efter. Ved at dokumentere det. Og ikke mindst ved at fortælle om det.

 – I har en kæmpechance i og med, at nogen gider interessere sig for jeres fag. Bortset fra vejret er der ikke meget som mad, der kan sætte sindene i kog, forsikrede journalisten.

 – Vi skal prale, skal vi, sagde formanden. Og her ved jeg godt, at jeg er gået forkert i byen. Det gør I ikke her i Nordjylland. Men gør det alligevel – på nordjysk. Fortæl om de gode ting, der foregår i køkkenerne, opfordrede hun.

Brug pressen konstruktivt

Og ganske rigtigt, i Hjørring faldt det der med at prale ikke i god jord.

 – Det bruger vi ikke her hos os, sagde Kirsten Holst bestemt. Og det behøver vi heller ikke. Vi er hverken flove eller har dårlig samvittighed. For vi laver dejlig og veltilberedt mad. – Og Bitz er velkommen (Christian Bitz, som kritiserede maden i Ekstra Bladet). Men han skal være der en hel dag, forlangte hun. Det kan ikke nytte, at han ta’r et billede af en hakket eller blendet kost. Det ser ikke spændende ud – men det passer jo til den, det er beregnet til!

 – Netop, sagde Søren Wormslev. Der er alt for mange, der bliver bedt om at udtale sig om noget, de ikke ved noget om. Så når man har en faglighed, som I, så er det ikke gjort med, at stå og bande ved gryderne. Kom ud med det. Gør jer kendte. Så ringer journalisterne næste gang, de får brug for en holdning til maden.

Besparelser skal være synlige

Og holdninger har de masser af i Hjørring – som de bruger flittigt overfor både politikere, embedsmænd og andre.

 – Gør aldrig indhug i madkvaliteten, advarede Kirsten Holst. Hvis I bliver tvunget til besparelser så find andre områder - nogle der er meget synlige for politikerne. Foreslå f.eks. lukning af cafeerne.

 – Hold jer også på god fod med ældreudvalget. Inviter og orienter dem. De har god tid, og derfor er det vigtigt, at de går med de positive historier i stedet for at sætte gang i kritikken.

 – Husk også at invitere politikerne. De skal også orienteres – underholdes og beværtes godt. Og skriv til aviserne – de gode historier, men også om konsekvenserne, når der skal spares.

Tag kritikken alvorligt

Det sidste har de gode erfaringer med på Aalborg Sygehus.

 – Vi har i vid udstrækning benyttet medierne. Hos os vil vi nemlig gerne prale, sagde Pernille Nørbak med et smil. Men vi har også gjort det for at holde sygehuset – og os selv – fast på, at vi er nået langt med forbedringerne – for så er der jo ingen vej tilbage! Hun lagde imidlertid ikke skjul på, at det havde kostet – og stadig koster.

 – I forbindelse med projekt MORE, ‘mere og rigtig ernæring’, arbejdede vi sammen med Madeleines Madteater – og de kritiserede maden: I mangler fornemmelsen for at lave god mad. Retterne er kedelige og smagløse!

 – Vi var selvfølgelig fortørnet. Men ved nærmere eftertanke kunne vi godt se, at vi manglede glæden ved hverdagsmaden. Vi var nået dertil, at vi var styret af systemet og ikke omvendt. Vi fik ikke kræfter til at sætte kvaliteten i højsædet.

Men det gør vi idag. Det er en hård hverdag – men vi får positive tilbagemeldinger.

Andre skal reklamere for maden

Flere medlemmer pegede på, at det ikke alene er pressens opbakning der er brug for, for at dæmme op for kritik.

 – Det hjælper at invitere plejeperso nalet ned i køkkenet. Så de får forståelse for køkkenets arbejdsvilkår og indsigt i, hvordan de kan servere maden godt, foreslog Pernille Nørbak og fik et par kolleger, til at mindes, hvor galt det omvendt kan gå, når dem, der serverer ’misforstår’ maden og varmer koldskålen op eller sender de eddikesyltede sild i ovnen.

 – Så er det ikke let at stå inde for kvaliteten!

Hundeæde – til hundene

 – Nu har jeg været med til debat i alle fem regioner og vil samle jeres erfaringer. Det skal ende med en strategi for, hvordan vi tager til genmæle overfor kritik – eller helt undgår den, sagde Ghita Parry. Og I skal aflægge spejdered på at I vil leve op til den, truede hun.

Mary-Ann Sørensen, måltidschef i Jammerbugt, fik det sidste ord:

 – Jeg kommer i tanke om, at hos os laver vi faktisk hundeæde. Eller gjorde. I Pandrup Kommune leverede vi madrester til en hundekennel – som fik den ene pris efter den anden for dyrenes fine pelse!

Således opmuntret, var det tid til at sætte god hverdagsmad på de veldækkede borde.