Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Det er ikke småting, de skal kunne i køkkenerne

De dage er for længst forbi, da den vigtigste opgave og kompetence i køkkenet var at tilberede og sende hovedog biret ud af døren til tiden. I dag kræver arbejdet ved gryderne, på kontoret og i kontakten med brugerne en bred vifte af kompetencer. Det slår en rapport om de fremtidige kompetencebehov fast.

Brugerne stiller nye krav

Gennem interviews med medarbejdere, ledere og andre fagpersoner er arbejdsopgaverne i forskellige typer af offentlige køkkener kortlagt. Det er også undersøgt, hvilke kompetencer, arbejdet kræver – og dermed, hvilke nye kompetencer der er brug for.

 – Udviklingen går stærkt, kravene vokser, og jeg tror slet ikke, vi har set toppen endnu. ‘Ja, risengrød er meget godt, men hvad med en lille cafeanretning også’ – brugerne stiller nye krav til vores produkter.

 – Der sker også meget med udviklingen af organisationerne. Der er f.eks. fokus på Lean (effektivisering, red) – det stiller også krav om større kompetencer hos medarbejderne, forklarer Birgitte Lund, leder af køkkenet på Odense Universitetshospital. Birgitte Lund har siddet med i styregruppen bag kompetencerapporten, og hun fik selv en øjenåbner undervejs:

 – Det gik op for mig, at AMU-systemet (erhvervsrettet, kompetencegivende voksen- og efteruddannelse, red.) slet ikke er kendt og brugt nok i køkkenerne. Der findes mange kurser, som kan give medarbejderne de kompetencer, vi skal bruge. Her skal vi være mere på forkant.

Bløde værdier og større ansvar

Men hvad er det så, medarbejderne, primært ernæringsassistenterne, skal klædes bedre på til nu – og fremover?

Ifølge rapporten snævrer det sig ind til fem felter: Forandring og medledelse. Kulinarisk udvikling. Brugeren i centrum (viden om psykologi og ernæring i forhold til særlige grupper samt servering og værtskab). Klimaog miljøstyring. Og den rummelige arbejdsplads. Med andre ord: bløde værdier og større ansvar. Opgaver som før lå hos økonomaerne.

 – Skiftet i uddannelserne, fra økonoma til professionsbachelor, betyder, at en del af de tidligere økonomakompetencer nu lægges ud til ernæringsassistenterne. De skal f.eks. kunne tage den svære samtale med en kollega, foreslå ændringer i arbejdsgange osv. De skal få hverdagen til at glide. Og her bliver det synligt, at de mangler noget, fastslår Birgitte Lund.

Behovet for nye kompetencer har ført til nye uddannelser

Nogle af de kompetencer, som rapporten peger på, der er brug for i køkkenerne, kan allerede nu opfyldes af de godkendte uddannelsesinstitutioner.

 – Rapportens resultat har ført til, at Undervisningsministeriet har givet grønt lys for, at skolerne kan tilbyde uddannelser som f.eks. ‘Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser’ eller ‘Værdibaserede arbejdspladser’. Ministeriet har desuden bevilget penge til at udvikle uddannelser, der opfylder yderligere ni af de uddannelsesmål, der peges på i rapporten. Det gælder f.eks. Take-away og offentlige køkkener og Produktionsplanlægning i institutionskøkkener – som alle vil blive udviklet i 2010, fortæller uddannelseskonsulent i forbundet, Gerda K. Thomassen.  

Rapporten er bestilt af Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen, som Kost & Ernæringsforbundet er en del af. Rapporten er udarbejdet af Ulla Lundstrøm.