Relateret indhold

Christine Bille Nielsen  [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Månedens opskrift: seitan, tempeh og tofu
Kirsten Weiss og Mette Jensen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Gør det usynlige synligt
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Start selv
Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Tænk altid maden med

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Det er også udfordrende at være tynd

  • Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau/Scanpix [ FOTO ]
    Pia Melander Guilbert [ TEKST ] Ritzau/Scanpix [ FOTO ]

Naturlig tyndhed er et område, forskningen først er begyndt at interessere sig for inden for de seneste ti år, selvom det formentligt har eksisteret altid. Kendetegnende for naturligt tynde er, at de har et BMI under 18, men samtidig en fedtprocent, der ligger inden for normalområdet, om end i den lave ende.

− Modsat eksempelvis anorektikere har de naturligt tynde været undervægtige hele livet, sandsynligvis siden de blev født, forklarer Jens Lund, fedmeforsker og ph.d.-studerende på Metabolismecenteret ved Københavns Universitet. Han tilføjer, at genetiske studier antyder, at naturlig tyndhed er arveligt. Og at en videnskabelig teori går ud på, at naturligt tynde personer har svært ved at øge kropsvægten, fordi et biologisk forsvarssystem imod fedme aktiveres af selv små stigninger i fedtmassen.

Det kan måske synes paradoksalt, at en fedmeforsker beskæftiger sig med ‘constitutional thinness’, som er det engelske begreb for det, der på dansk kan oversættes til naturlig tyndhed. Men det er der er en logisk forklaring på, understreger han.

− Ved at finde årsagen til, at nogle mennesker har svært eller umuligt ved at tage på, håber man samtidig at kunne finde ud af, hvorfor andre mennesker så let tager på i vægt.    

Mere brunt fedt

Naturligt tynde mennesker har ofte en god appetit − tilmed større end normalt i forhold til kropsvægten. Erfaringerne viser, at de spise mindre end andre ved hovedmåltiderne, men til gengæld flere snacks og mellemmåltider i løbet af dagen. Forklaringen kan være, at de bliver hurtigere mætte i forbindelse med et måltid, men til gengæld også hurtigere sultne igen. Det sidste tyder undersøgelser af deres appetitregulerende hormoner tyder på.

I forbindelse med sin forskning har Jens Lund set på analyser af naturligt tyndes kostvaner, og han konkluderer, at de alt i alt spiser ‘normalt’ og får, hvad de har behov for af både makro- og mikronæringsstoffer. 

− Det er en myte, at tynde mennesker har et meget højt stofskifte, siger Jens Lund, men tilføjer, at det dog ser ud til, at deres hvilestofskifte er en smule højere end normalt.

− Undersøgelser tyder desuden på, at de har mere af det brune, varmeproducerende fedtvæv, der blandt andet findes om hals- og nakkeregionen, og at det kan være en medvirkende årsag til den lave kropsvægt. Men det er ikke entydigt, for andre undersøgelser peger på, at det brune fedtvæv ikke er ekstra aktivt hos naturligt tynde, selvom der er mere af det.

Altid i bevægelse

Naturligt tynde er hverken mere eller mindre aktive end normalvægtige. Men mange af dem har en tendens til at lave lidt flere små ubevidste aktiviteter, hvor man for eksempel vipper med foden, fordi man har svært ved at sidde stille. Det er en adfærd, der på fagsprog kaldes fidgeting eller non-exercise activity thermogenesis, og den øger stofskiftet.

En anden forklaring på den lave kropsvægt kan ifølge Jens Lund være, at naturligt tynde mister flere energitætte næringsstoffer gennem urin og afføring, fordi de optager mindre i deres tarmsystem.

− Mit bud er, at de har en anden tarmflora end normalvægtige, men vi har ikke nogen sikre forklaringer endnu.

Mysteriet om tyndhed

51 procent af danskerne har overvægt. Heraf har 17 procent svær overvægt og er dermed udsat for en række følgesygdomme. Derfor er overvægt også et område, der fylder meget forskningsmæssigt. Forskning i naturlig tyndhed er til gengæld et relativt ukendt land, konstaterer Jens Lund:

− Intet sted i verden ved man, hvor mange mennesker det drejer sig om. I Danmark ved man, hvor mange der er undervægtige, og man formoder, at naturlig tyndhed er mindre udbredt end anoreksi, hvilket cirka 5.000 danskere lider af. På den baggrund vil jeg tro, at vi har et par tusinde naturligt tynde. Spørgsmålet er dog, om man overhovedet kan lave en klar definition. Måske er der flere typer af naturlig tyndhed, hvor nogle for eksempel oplever kun at have besvær med at øge vægten i ungdommen. Mens andre har vanskeligt ved at tage på hele livet.

Fordi naturlig tyndhed stadig er så nyt et område forskningsmæssigt, ved man ikke med sikkerhed, om det har nogle fysiske og sundhedsmæssige konsekvenser.

− Naturligt tynde har en knoglemasse, der er 10 til 15 procent lavere end det normale, men det er uklart, om det øger risikoen for knoglebrud. Blodprøver viser eksempelvis, at indholdet af kalk og D-vitamin i deres blod er normalt.

Kropsaccept vigtigere end kostændring

Psykisk oplever en del naturligt tynde at blive udskammet og har også selv et ønske om at tage på. Det har fået Jens Lund til for nyligt at stiftet facebookgruppen ‘Naturlig tyndhed’. Den har til formål at skabe et netværk for mennesker med denne form for undervægt.

− Indtil videre har to tredjedele af medlemmerne givet udtryk for, at de har oplevet en form for stigmatisering, fortæller han.

Han opfordrer derfor diætister og andre ernæringsprofessionelle til at tale med de naturligt tynde om kropsidealer og kropsaccept.

− Man kan godt forsøge at lave en kostplan, der skal få naturligt tynde til at tage på, men man må ikke blive skuffet, hvis tiltagene ikke virker. De naturligt tynde vil komme længere med en accept af, at de er, som de er, og at der ikke er noget i vejen med dem.

Ved at udbrede budskabet om, at naturlig tyndhed er noget, der ser ud til at være genetisk bestemt og i høj grad ligger uden for naturligt tyndes egen kontrol, kan vi måske også få andre til at indse, at kropsvægt i det hele taget kan være svær for mennesker at ændre, mener Jens Lund.

− Vi er oppe mod nogle ekstremt stærke biologiske kræfter, der kan modarbejde såvel et vægttab som en vægtøgning.

FAKTA
 

Naturlig tyndhed 

•  BMI under 18,5
•  Fedtprocent som hos normalvægtige
•  Knoglemasse 10-15 procent lavere end hos normalvægtige
•  God appetit
•  Hvilestofskifte en smule højere end normalt
•  Normalt indhold af kalk og D-vitamin i blodet

Kilde: The unindentified hormonal defense agains weight gain. Jens Lund mf. 2020

 

CASE
 

Idealet burde være en sund krop

Indtil gymnasietiden var det ikke et problem for Anne Sophia Skarby at være tyndere end alle de andre. Men så begyndte hun at få daglige kommentarer − både fra jævnaldrende og voksne om sit
udseende.

Pas på, du ikke knækker.

Lød en af de kommentarer, Anne Sophia Skarby jævnligt hørte i sin gymnasietid.

Til fester kunne nogle af de andre unge godt finde på umotiveret at løfte hende, og i hverdagen var det ikke unormalt, at nogen kom hen og tog hende om håndleddet for at måle, hvor tynd hun var.

− Når det var nogen på min egen alder, bad jeg dem om at lade være, men jeg har også oplevet kommentarer fra voksne, der gjorde mig helt paf, fortæller hun, der i dag er 22 år og musiker.

− Værst var det engang, jeg skulle optræde til et arrangement i min hjemby, Ringkøbing. Jeg skulle bruge noget tøj, men kunne ikke passe ret meget fra den butik, jeg var inde i. Ejeren blev irriteret og sagde, at jeg også skulle til at spise noget mere, og at det ikke kunne passe, at man var så tynd om lårene i min alder.

De mange bemærkninger gjorde Anne Sophia Skarby usikker. Hun begyndte at skjule sin krop i løst joggingtøj, mens hun drømte om at tage på.

− Jeg gik også til lægen, men hun sagde bare, at jeg skulle spise mere fedt. Men jeg har aldrig været fedt- eller sukkerforskrækket og har en god appetit, understreger Anne Sophia Skarby, som dog af og til har følt sig presset til at spise mere, end hun havde lyst til, for at vise andre, at hun ikke havde en spiseforstyrrelse.

Mens det er blevet mere legalt at være kraftig, er det er stadig forbudt at være tynd, oplever Anne Sophia Skarby.

− Man ville aldrig kommentere en overvægtig piges krop på den måde, min er blevet. Jeg ville ønske, at idealet var at være sund og rask, og ikke hverken tyk eller tynd, men jeg tror desværre ikke, at det nogensinde bliver sådan. Når der kommer fokus på, at det er okay at være tyk, glemmer man de tynde − og omvendt.

Et læserbrev skabte opmærksomhed

De mange negative kommentarer fik for fem år siden Anne Sophia til at skrive et læserbrev, der blev trykt i BT. Her stod der blandt andet:

“Jeg har hele mit liv været tynd, og det er sådan min krop er skabt fra naturens side, men som naturlig undervægtig pige møder jeg dagligt stødende og sårende kommentarer omkring min krop og min vægt. Jeg bliver beskyldt for at være opmærksomhedskrævende, spiseforstyrret, syg og grim, blot fordi jeg er tynd. Jeg er sikker på, at det sårer en tynd pige lige så meget, som det sårer en tyk pige, at høre negative kommentarer omkring hendes krop.

Efterfølgende fik hun overvældende mange kommentarer fra andre, der havde oplevet noget tilsvarende.

− Det hjalp mig til at acceptere min krop, som den er, og efter at jeg for tre år siden flyttede til København, stilnede mobningen af. Jeg ved ikke hvorfor. Det er i hvert fald ikke fordi, jeg har taget på, men måske fordi jeg har lært at holde af min krop, som den er.

 

FAKTA
 

Øget forbrænding i brunt fedtvæv 

Brunt fedtvæv oplagrer ikke fedt i same grad som hvidt fedtvæv, men forbrænder i stedet fedtet i de mitokondrier, som der er flere af i brunt end i hvidt fedtvæv. Når kulde registreres i hjernen, stimulerer den via nerverne det brune fedtvæv til termogenese, varmeproduktion. Termogenesen kræver et bestemt protein, UCP1, der kun findes i de brune fedtceller, og det gør dem effektive, når der skal forbrændes fedt.

Forskning har vist, at det brune fedtvæv findes i små mængder hos nogle voksne, men at mængden er mindre, når BMI er højere. Det er endnu uvist, hvilken betydning det brune fedtvæv har for energiregnskab og vægtregulering.

www.videnskab.dk − Brunt fedt og kropsvægt

 

FAKTA
 

Bidrag til forskningen 

På Metabolismecentret arbejdes der på at sætte gang i flere forskningsprojekter om naturlig tyndhed. Ernæringsprofessionelle og andre sundhedsprofessionelle opfordres derfor til at videregive deres erfaringer og til at samarbejde om at skaffe viden og forståelse for ‘naturlig tyndhed’.

Skriv til jens.lund@sund.ku.dk