Det fysiske rum kan ikke erstattes

Kost og Ernæringsforbundet giver dig et indblik i tanker om undervisning, afsavn, restriktioner og lysten til at arbejde fra en studerende og en uddannelsesleder fra hver deres uddannelsesinstitution.

De studerende på professionsbachelor i ernæring og sundhed har modtaget fjernundervisning, fra myndighederne lukkede ned for fysisk fremmøde i midten af marts.
Men hvordan er det egentlig at være studerende i en tid, hvor din kontakt med medstuderende og venner er yderst begrænset - og primært gennem din computer?
Og hvad tænker uddannelseslederen om fremtidens undervisning?

Den studerende

For Tina Hammer Sørensen, som er studerende på VIA i Aarhus, har den delvise nedlukning af samfundet været en prøvelse på og uden for studiet.
Tiden væk fra medstuderende, venner og arbejde har givet tid til refleksioner.
På studiet tog tilværelsen en markant drejning, da myndighederne lukkede ned for fysisk fremmøde på uddannelserne.
”Den første uge var super forvirrende, fordi al undervisning blev aflyst. Sidenhen er det blevet bedre, men jeg har indset, at jeg trives og modtager læring meget bedre, når jeg er i et undervisningslokale omgivet af mine medstuderende. Interaktionen og dialogen mellem os og underviseren er bare noget helt andet. Underviserne er virkelig gode til at støtte os, men det bliver bare ikke det samme, som at stå ansigt til ansigt.”, forklarer hun.

Og netop den ikke-eksisterende mulighed for at samarbejde fysisk har været en særlig forhindring for Tina Hammer Sørensen og hendes medstuderende, da de i perioden har haft et tværprofessionelt samarbejde, hvor de studerende samarbejder med de andre professioner på VIA (sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og bioanalytiker) i små hold om at skrive en tværprofessionel opgave.  
For en vigtig del af arbejdet foregår i simulationslaboratorier, hvor de studerende ville kunne prøve kræfter med hinandens professioner.

De store udfordringer med koordinering og udførelse af projekter giver ikke Tina Hammer Sørensen den store tro på, at virtuel undervisning bliver en prioriteret del af uddannelsen i fremtiden – medmindre, at det bliver en tvunge del som under Corona.
”Jeg tror ikke, at jeg er alene med mine tanker om virtuel undervisning kontra fysisk fremmøde i et undervisningslokale. Vi har også hørt fra underviserne, at de glæder sig til at være samlet fysisk i et rum. Det virtuelle læringsrum er mere udmattende, fordi du reelt set sidder alene foran din computer, men samtidig skal du forholde dig til talerække, tekniske udfald og så videre. Det gør i hvert fald mig mere udmattet end efter en normal undervisningsdag, og jeg føler faktisk ikke, at stoffet sidder lige så godt fast, som normalt.”

Men hun har dog også taget en yderst positiv vinkel med, ved hele oplevelsen. ”Jeg elsker virkelig at arbejde. Nej, hvor vil jeg gerne tilbage på arbejde. Men vigtigst af alt har jeg lært, hvor meget det betyder for min produktivitet at være omringet af mine medstuderende, og hvor meget jeg savner at sidde i et virkelig dårligt tempereret undervisningslokale. Og så har jeg lært, at jeg ikke kan lide at løbe.”

 

Uddannelseslederen

På Københavns Professionshøjskole har Kirstine Mahler ansvaret for de studerende i ernæring og sundhed. Som uddannelsesleder har hun haft en vigtig rolle i arbejdet med at koordinere hele indsatsen under nedlukningen af undervisningen i sin normale form med fysisk fremmøde.

”Det har været en heftig proces. Vi havde jo godt på fornemmelsen, at en stor institution, som Københavns Professionshøjskole er, kunne blive ramt af et forbud mod fysisk fremmøde. Men virkeligheden er nogle gange vildere end fantasien. Det har været, og er stadig, en situation, hvor vi hele tiden justerer og drejer på tingene. Det sker i tæt samråd med de studerende, da vi mødes med de studerendes råd en gang om ugen.”, fortæller Kirstine Mahler indledningsvis.

For det er en løbende proces hele tiden at finde de rette balancer, tiltag og løsninger, så studerende og undervisere kan få hverdagen og studielivet til at fungere på trods af Corona-virus og et delvist nedlukket samfund.
For uddannelseslederen har det været særligt vigtigt at tage hånd om de studerende i en tid, hvor de lider afsavn og ikke lige kan møde underviserne eller de medstuderende på gangen til en faglig snak. Og her har særligt en gruppe været i fokus.
”Vi har haft et øje på vores studerende på 1. semester, da de endnu ikke har studieliv og -metoder integreret i deres hverdag. Derfor har vi gjort ekstra ud af, at undervisere og vejledere har haft fast kontakt med dem, så de ikke føler sig alene med spørgsmål eller tvivl.
Generelt har vi gjort rigtig meget for at skabe en nærhed, når vi nu ikke har den normale nære kontakt, hvor vi som uddannelsesinstitution følger op på de studerende, som har været inaktive i en periode.”
Selv om både uddannelseslederen, vejledere og undervisere skaber nærhed og omsorg, så forventer Kirstine Mahler, at der vil være et  frafald blandt de studerende på grund af Corona-krisen. Studiet samler op på både udmeldte og de, som har taget orlov, gennem samtaler og spørgeskemaer.

Netop nærheden og dialogen med de studerende er noget af det positive fra hele oplevelsen, som man vil tage med videre på instituttet.
”De studerendes råd, og vores studerende på individuelt niveau, har virkelig været med til at skabe en helt fantastisk dialog i den her tid. Det har givet så meget for ledelsen, underviserne og de studerende, at vi har haft de her møder en gang om ugen. Og det er klart noget af det, som jeg vil tage med videre fra alt det her. Det giver så meget perspektiv.”, fortæller Kirstine Mahler.

Og netop kontakten med de studerende er et af uddannelseslederens, og undervisernes, største afsavn i hverdagen. Derfor er hun også varsom med at lukke for meget virtuel undervisning ind i fremtiden – medmindre at det bliver under særlige omstændigheder, som disse med Corona-pandemien.
Det skyldes særligt, at underviserne og undervisningen, som det er nu, trives bedst med det fysiske fremmøde, hvor partnerne langt bedre kan aflæse kropssprog og have en mere direkte interaktion.
”Undervisningen kan godt blive lidt envejskommunikation, som det er nu. Så skal vi have mere virtuel undervisning, hvilket jeg godt kunne se ske, så kræver det didaktiske overvejelser, og at vi anvende de erfaringer, vi har gjort os sammen - studerende og undervisere. Hvornår virker det og hvor virker det ikke. Og vi skal ikke fratage underviserne den tætte relation til de studerende, som er højt værdsat. Der ville skulle være en balance i det, hvis det skal til at blive en fast del af undervisningen i fremtiden.
Men jeg kan godt se, at vi kan drage fordele af det, ved for eksempel at have et virtuelt undervisningsmodul, hvorefter de studerende så møder op fysisk og arbejder med cases.
Vores praksislaboratorium – køkkenet er kritisk for den praksis, vores studerende skal ud i efter endt uddannelse, og det kan ikke trænes virtuelt.” forklarer hun.

Det helt store spørgsmål er lige nu, hvornår kan de studerende vende tilbage til undervisningslokalerne og de trygge rammer? Buddet lyder først efter sommerferien, men man afventer de meldinger, som statsministeren kommer med de kommende dage.
”Drømmen er, at vi kan begynde at have studerende i mindre grupper inde før sommeren, men jeg tør ikke satse på det. Så vi forventer også, at de studerende, som skal forsvare deres bachelorer, må gøre det som en virtuel eksamen.
De studerende på 3. semester har haft virtuelle eksamener, hvilket er gået rigtig godt, så det giver ro i maven.”