Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Det giver mening at være en del af teamet

  • Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Peter Sørensen   [ ARKIVFOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Peter Sørensen [ ARKIVFOTO ]

Vi forestiller os, at de hellere vil have nogle med teknisk kunnen

Cecilie Katja Flintholm, 23 år Praktik: Coor Service Management, Xellia Kantine. Administrativt arbejde, menuplanlægning, økologiberegning og regnskab.

Kia Louise Frederiksen, 25 år Praktik: Landbrug & Fødevarer, proteinmateriale, opskriftudvikling, websites og kampagnen ‘Dansk Kylling’.

Anita Ditmar, 30 år Praktik: Coor Service Management for VELUX A/S. Udarbejdede blandt andet APV og ABV og opdaterede servicerapporter.

Camilla May-Olsen, 34 år Praktik: Compass Group A/S. Forandringsledelse, blandt andet implementering af menuplanlægningssystem med udvikling og næringsberegning af opskrifter.

Uddannet: alle fire er færdige i januar 2017 fra Metropol.

 

Oplever I, at der er fordomme eller mangel på viden om, hvad storkøkkener har at byde på som fremtidige arbejdspladser for jer?
− Der er fordomme over for de arbejdsopgaver, man kan blive udsat for i et storkøkken og en forestilling om, at de hellere vil have nogen med større teknisk kunnen, f.eks. kokke og ernæringsassistenter.

Hvordan har jeres syn på det at arbejde i f.eks. et storkøkken eller en stor kantine forandret sig, siden I startede på uddannelsen?
− Vores syn har ændret sig i takt med uddannelsens forløb, hvor vi har fået større viden, blandt andet om økologi, bæredygtighed, nøglehullet, måltidsværtskab, ledelse og organisationsteorier, hygiejne, materialer til opbevaring og servering af fødevarer og om arbejdsmiljø. Kombineret med større viden om forbrugeren, fødevareproducenter, samfunds- og kulturforståelse samt miljø- og samfundskonsekvenser betyder det, at vi har fået en bred forståelse og viden om, hvad det vil sige at lave et måltid. Og derfor kan vi bedre se, at det vil give mening at være en del af et team i et storkøkken.

Hvad kan I byde ind med som færdiguddannede i et storkøkken?
− Vores tilbud kunne se sådan ud: ernæringsberegning og nøglehulsberegning, viden om arbejdsmiljø, blandt andet APV, økologiregnskab, administrativt arbejde, blandt andet regnskab og statistik, udarbejdelse af udbud, viden om ledelse, kommunikation og organisationsstrategier, blandt andet ‘den anerkendende tilgang’, analyser af madspild og viden om kulinarisk kvalitet og sensorik.

Hvordan tænker I, at storkøkkener kunne gøre sig mere attraktive over for jer som potentielle medarbejdere?
De bør være åbne over for os som praktikanter og finde arbejdsopgaver, der rammer vores kompetencer ved at møde os først. Og når de laver jobopslag, skal søgningen ikke indsnævres til ‘kok’ eller ‘ernæringsassistent’, de skal f.eks. søge en medarbejder til nøglehulsberegning, økologiregnskab, arbejdsmiljø, madspildsanalyse osv. De skal også være villige til at komme ud og holde oplæg for os om, hvilken organisation de er. Og så kan vi fortælle dem, hvad vi kan bruges til i deres køkken.

 

Ledernes arbejde er politisk, det har gjort det attraktivt for mig

Lucia Korn, 37 år Uddannet: januar 2016 fra University College Syddanmark. Praktik: Madservice Vejen og Elbokøkkenet, Fredericia. Bachelorprojekt: Kvalitativ undersøgelse af social kapital og lederens karakter i det moderne storkøkken.

Hvorfor valgte du praktik i storkøkken?
− Vores undervisning har været meget målrettet feltet, både med ernæringsproblematikken på ældreområdet, hvor vi har diskuteret kvalitet, og med hensyn til samarbejdet mellem de forskellige professioner. Så jeg er kommet mere og mere ind i stoffet. Vores undervisere har desuden været gode til at tage os rundt til sygehuse, og vi har haft ledere af kommunale køkkener ude og fortælle om deres arbejde. Det har sporet mig ind på området. Mine to praktikker har derfor været afgørende for mit valgt af bacheloremne, fordi jeg har oplevet nogle ting i køkkenerne, jeg er blevet nysgerrig på at undersøge nærmere.

Hvad var din viden om storkøkkenområdet, da du startede på uddannelsen?
− Jeg anede intet om det, og det var heller ikke med den tanke, at jeg startede på uddannelsen. Derfor var det rigtig godt at komme rundt og se det − høre lederne fortælle om deres arbejde, som jo også er politisk, og hvor de hele tiden skal være et skridt foran. Det har gjort området attraktivt for mig, jeg kan sagtens se mulighederne.

Er det din oplevelse, at der er fordomme og mangel på viden om storkøkkenområdet som en karrierevej hos pb-studerende?
− Nej, ikke fordomme, men måske mangel på viden om, hvad det indebærer at arbejde i et storkøkken. Mange forbinder det kun med mad, men der er jo alt muligt andet, man kan tage fat på − samarbejde med de andre professioner, kvalitetssikring, sammensætning af menuer, næringsberegning osv.

Vil du gerne arbejde i storkøkken?
− Ja, rigtig gerne. Jeg har tænkt mig at sende ansøgninger til dem, når jeg bliver færdig i januar, og håber på, at de har lidt tilovers i deres stramme budgetter.

 

For mig er driftsoptimering spændende

Janni Thygesen, 23 år Uddannet: januar 2016 fra VIA University College. Praktik: Studenterhusfonden, som står for flere af Aarhus Universitets kantiner samt ældreplejen, Område Nord, Randers Kommune. Bachelorprojekt: Implementeringsprocesser og økologisk omlægning i storkøkkenregi.

Hvorfor valgte du praktik i storkøkkenregi?
− Dels havde vores praktikvejleder opfordret os til at søge ud i et køkken for at snuse til det, dels havde jeg mødt tidligere medstuderende, som havde været i praktik der, og så kendte jeg direktøren for det første sted, jeg kom i praktik, så jeg kunne brugte mit netværk til at finde en praktikplads. I min anden praktik fik jeg et stort ansvar for en proces med økologiomlægning. Det åbnede virkelig mine øjne for, hvilke muligheder jeg har med den linje, jeg har valgt, og det jeg har valgt at skrive bachelorprojekt om.

Hvad var din viden om storkøkkenområdet, da du startede på uddannelsen?
− Jeg havde ingen viden; jeg kom direkte fra HF og startede med at ville være klinisk diætist − ligesom alle andre, fordi det kender man til. Men den pædagogiske og formidlingsmæssige del var ikke lige mig, så da vi begyndte at få andre fag − kemi, fødevareteknologi osv., fandt jeg ud af, at linjen Ledelse, Fødevarer og Service mere var mig. Siden har jeg fundet ud af, at der er masser af muligheder i et storkøkken. Skolen har gjort meget for at oplyse os om praktikmuligheder, vi har haft besøg af ledere af køkkenerne, været på virksomhedsbesøg og haft oplæg fra tidligere studerende, plus at jeg også selv har undersøgt området og er kommet til at brænde for økologiomlægning efter min anden praktik.

Er det din oplevelse, at der er fordomme og mangel på viden om storkøkkenområdet?
− Ikke fordomme, men mangel på viden. Flere tager måske afstand fra køkkenområdet, fordi man forstår det som ernæringsassistenternes område og faglighed. Men undervejs har jeg fået øjnene op for de mange muligheder.

Vil du gerne arbejde i storkøkken?
− Ja, jeg er meget åben og vil søge, hvad der er af job. Jeg har allerede søgt et og har set et andet i Esbjerg, jeg tænker at søge. Mit mål er at bruge min uddannelse. For mig er driftsoptimering eller at have en koordinerende rolle spændende. Jeg kan se meget i køkkenerne, der kan gøres bedre, og her vil jeg gerne være med til at gøre en forskel.