Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Det koster dyrt at vælge billigt

  • Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O ]

Mindre i løn og markant dårligere arbejdsvilkår. Det er prisen for billigere kontingent og frihed til selv at vælge fagforening. Konflikten fra Vejlegården er flere gange i sommerens løb blevet kaldt et opgør mellem de røde og de gule fagforeninger.  Men sagen handler om noget meget mere grundlæggende end mindre i løn og billig kontingent, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
− Det er et ideologisk opgør mellem den gule og den røde model og en trussel mod fagforeningerne, den danske model med overenskomstforhandlinger, konfliktret og fredspligt, som vi har haft i Danmark siden septemberforliget i 1899.
− Fortsætter det, som vi har set i Vejle, vil vi på sigt ikke kunne hindre udenlandske foretagender i at komme ind på det danske arbejdsmarked sammen med lave timelønninger, siger Henning Jørgensen.

Konfliktmulighed skaber fred

Han fremhæver, at de regulerede forhold, som har hersket på det danske arbejdsmarked i over 100 år, de risikerer at gå fløjten, hvis de gule fagforeninger vinder terræn. Det vil sige respekten for de kollektive overenskomster og måden at få dem i hus på.
− Den klassiske interessekamp mellem arbejdsgivere og arbejdstagere skal have en bane at bevæge sig i, og det sikrer den danske model. Der er ikke noget så fredsskabende som muligheden for konflikt. Og den enighed, man når frem til i fællesskab efter en konflikt − eller gennem det pres, der opstår ved forhandlingsbordet − den holder dælme, siger professoren.
− Alt det − nemlig de kollektive aftaler, det fagretlige system og de statsregulerede forhold − det siger de gule nej til. De hylder i stedet individuelle aftaler med den enkelte arbejdsgiver.
Henning Jørgensen vurderer, at Vejlegårdssagen kan få betydning ved de kommende OK13-forhandlinger.
− Det kan godt presse fagforeningerne, fordi det offentlige område i forvejen er ramt af nulvækst, så arbejdsgiversiden vil være meget aggressiv i forhandlingerne.
Omvendt er det samtidig en chance for fagforeningerne for at komme ud og argumentere for den danske model.

Uden politisk indflydelse

Henning Jørgensen anerkender, at de gule er kommet for at blive, men han vurderer ikke, at politikerne for alvor vil sælge ud af 100 års traditioner og gode erfaringer med den danske model.
− Det har taget Krifa 100 år at blive så store, som de er nu. De er vokset kraftigt de seneste år, og kampen mellem gul og rød vil stå på i årene fremover og være et irritationsmoment for de traditionelle fagforeninger. Men de gule er uden reel politisk indflydelse, og sådan tror jeg, at det vil blive ved med at være, siger Henning Jørgensen.

 

INFO

 

Sagen om Vejlegården

En af sommerens mest omtalte sager i medierne var konflikten på restaurant Vejlegården, hvor forpagteren valgte at skifte overenskomsten med 3F ud med en overenskomst med Krifa, Kristelig Fagbevægelse. De ansatte fik en ny kontrakt, der betød mindre i løn, længere arbejdstid og ringere ansættelsesvilkår i det hele taget

Efter at have forhandlet forgæves med forpagteren indledte 3F en faglig konflikt og satte blokadevagter ind foran restauranten for at forsvare medlemmernes løn og arbejdsvilkår. F.eks. får en tjener ifølge 3F 6.600 kr. mindre om måneden på overenskomsten med Krifa end på den kollektive overenskomst med 3F.

Sagen i arbejdsretten

Den 2. oktober tager arbejdsretten fat på sagen om, hvorvidt et forbund må iværksætte konflikt mod virksomheder, der har tegnet overenskomst med en kristelig forening. Det er Kristelig Arbejdsgiverforening, der har indbragt sagen for arbejdsretten.

Kilde: dr.dk, 3F m.fl.

De gule står udenfor 

De gule er ikke en del af Hovedaftalen og kan ikke tegne kollektive overenskomster, men alene indgå aftaler med enkelte arbejdsgivere. De er imod hovedaftalens principper om strejke og lockout.
De gule organiserer ikke medlemmer efter fag og har derfor ikke samme fokus på professionens vilkår og udvikling på arbejdsmarkedet.
De gule er eksempelvis Krifa og Det faglige hus.

 

FAKTA

 

Den danske model

Den danske model er måden, det danske arbejdsmarked er organiseret på. Det helt centrale element er de frivillige aftaler og overenskomster, de kollektive overenskomster, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, repræsenteret af arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger.

Aftaler og overenskomster indgås ved forhandlingsbordet og fornyes hvert andet eller tredje år. Næste gang på det offentlige område er i 2013.

Kost & Ernæringsforbundet indgår via Sundhedskartellet overenskomster med kommuner og regioner og med staten via CFU/CO10. Forbundet har også overenskomster med private virksomheder.

  • Sådan fastsættes løn og arbejdsvilkår.
    De kollektive overenskomster regulerer lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår. Overenskomsterne fastlægger altså regler, som har betydning for den enkelte lønmodtagers ansættelsesforhold − foruden lønnen er det f.eks. vilkår omkring pension, barsel, ferie, arbejdsmiljø, professions- og kompetenceudvikling, seniorordninger og en række andre goder.
    Den arbejdsgiver, der er omfattet af overenskomsten, er forpligtet til at overholde overenskomstens regler − også for de lønmodtagere, som ikke er organiseret.
  • Hvis der opstår konflikt
    Hvis der opstår uenighed mellem arbejdsmarkedets parter om overenskomsten eller andet, kan sagen behandles i det fagretlige system. Det er med til at sikre et effektivt og fredeligt arbejdsmarked.
  • Dit forbund har indflydelse
    Arbejdsmarkedets parter høres, når der skal lovgives om f.eks. arbejdsmiljø, jobformidling og dagpenge. Kost & Ernæringsforbundet har indflydelse på lovforslagene gennem sin hovedorganisation FTF. 
  • En historie med dybe rødder
    Den danske model stammer fra Septemberforliget i 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og det, der i dag er LO, indgik den aftale, at løn og ansættelsesforhold skulle aftales parterne imellem i stedet for at fastsættes ved lov som i andre lande. Ved Septemberforliget blev arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet fastlagt. Det blev aftalt, hvordan overenskomster skal indgås og opsiges. Og hvordan konflikter − strejke og lockout − skal iværksættes. Aftalen kaldes Hovedaftalen.

www.bm.dk − søg beskæftigelsesområdet og det arbejdsretlige område