Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Det skal lykkes bedst muligt for patienterne

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

− Hvis vi skal ernære vores patienter optimalt, er det vigtigt, at vi kommunikerer med hinanden, fordi deres behov er så forskellige og i nogle tilfælde helt specielle, siger leder af køkkenet på Hammel Neurocenter, Dorte Skipper.

De patienter, hun taler om, er mennesker, som på grund af for eksempel trafikuheld, fald, ulykker, blodpropper og hjerneblødninger, har fået en hjerneskade. De bliver indlagt til genoptræning i Hammel, hvor man er højtspecialiseret i behandlingen af hjerneskader og har ansvaret for rehabilitering af 800 patienter om året.

Fra puré til gratin

Mange patienter har store vanskeligheder med at tygge og synke − funktioner, som midlertidigt er sat ‘ud af drift’ på grund af hjerneskaden. De skal genoptrænes, og det stiller krav til især konsistensen af den mad, der serveres. Samtidig har patienterne brug for masser af næring for at have kræfter til genoptræningen. Så for at opfylde de forskellige behov, arbejder kost- og ernæringsfaglige i køkkenet tæt sammen med diætist, sygeplejersker og ergoterapeuter.

− Vi arbejder med mad med modificeret konsistens − fra puré over gratinkost til normal kost. Og da patienterne er meget syge − mange ligger i koma, når de bliver indlagt − kan det være en lang proces at gå fra sondemad til mad med sammenhængende konsistens, siger Dorte Skipper.

Det skal læres

Køkkenet har ikke direkte kontakt med patienterne, så dialogen om, hvilken type kost, og hvilke næringsbehov den enkelte patient har, går gennem serviceassistenterne på afdelingerne. Det er dem, som bestiller maden.

− I det daglige har vi ikke de store udfordringer, men er der nogle særlige behov eller forholdsregler for en enkelt patient, taler vi typisk med sygeplejen. Nogle patienter har vi rigtigt meget dialog om, fordi deres behov hele tiden kan forandre sig.

Derfor er der en lang oplæring for nye medarbejdere.

− Vi udvikler løbende vores tilbud, og da vi har udskiftninger i personalet ligesom alle andre steder, kommer Katje (ergoterapeut, red.) på besøg en gang om året for at give os baggrundsviden og ny viden om de særlige krav, der stilles til maden i forbindelse med rehabiliteringen.

Konsistensen er afgørende

Hanne Møller Nielsen er specialeansvarlig sygeplejerske og tovholder for gruppen af ernæringsansvarlige. Dorte Skipper holder møder med gruppen sammen med en klinisk diætist, og de har tæt sparring om patienternes behov.

− Vi har patienter, som spiser almindelig fuldkost, vi har nogle, som spiser selv, men har brug for, at vi tænker over konsistensen, vi har sondeernærede og intravenøst ernærede. Ud over evnen til at tygge og synke kan hjerneskaden også påvirke tarmfunktionen, så nogle har svært ved at optage maden. De kaster op og har diarré, og det kan være svært at sikre, at de ikke taber sig. Vægten er det parameter, vi bruger til at finde ud af, om vi ernærer dem tilstrækkeligt, og derfor er det vores fornemste opgave at få dem til at tage på i vægt eller vedligeholde den vægt, de har. I sygeplejen holder vi øje med, om de får spist og drukket tilstrækkeligt til at opfylde deres ernæringsbehov og deres væskebehov, mens ergoterapeuterne har særlig fokus på, om patienterne har nedsat funktion i forhold til at spise og synke mad og drikke. Da funktionsniveauet kan være forskelligt i løbet af et døgn, samarbejdes der tæt, siger Hanne Møller Nielsen.

Kan man få en pizza

Hvis en patient har svært ved at spise, skal sygeplejen have hjælp til at sikre patienten den rette konsistens.

− Hvis vi har en ung patient, som gerne vil have pizza, går vi i dialog med køkkenet. Der er stort set ingen begrænsninger i, hvad vi kan bestille, men det er vigtigt, at vi får talt sammen, så vi kender mulighederne. Dorte Skipper er god til at sige: “Har I husket, at I også kan bestille …”.  Og det er alfa og omega for patienternes rehabilitering, at vi kan lave de små justeringer. De er her i mange måneder og kan godt køre lidt trætte i det hele, siger Hanne Møller Nielsen.

− Dem, som ikke kan spise tilstrækkeligt, har ikke samme energi til at træne Vi bruger også maden som et led i behandlingen af patienter med kognitive skader, som har svært ved at finde ro. Det betyder noget, at man sidder ned og spiser og drikker, det skaber ro. Hvis man er lidt trist, kan maden også have stor betydning.  Jeg mener ikke, at vi kunne løse vores opgave på samme måde, hvis vi ikke havde det tætte samarbejde med køkkenet, konstaterer hun.

Stimuli via maden

Det samme siger ergoterapeut Katje Bjerrum.

− Maden er vigtig. At den er velsmagende, øger lysten til at spise, og når konsistensen er rigtig, betyder det, at patienterne rent faktisk kan spise den og samtidig få nogle stimuli, for eksempel ved at genkende smagen af boller i karry.

Katje Bjerrum undersøger og vurderer, hvad den enkelte patient formår, blandt andet når det gælder tygge- og synkefunktionen. En viden, som hun er ansvarlig for, når frem til køkkenet.

− Jeg sørger for at viderebringe den feedback, vi får fra patienterne, for eksempel  også om maden smager af nok, om der er brug for særlige mellemmåltider, om portionerne er for store osv. Mange patienter taber sig undervejs og kan ofte ikke overskue at spise store portioner. Derfor kan de være svære at ernære rigtigt, og vi må supplere med sondemad, siger Katje Bjerrum. Og så kan køkkenet fortælle mig, hvor meget næring der er i maden, og om noget er bedre at vælge frem for noget andet.

Bruger hinandens kompetencer

Dorte Skipper mener også, at køkkenet lærer af det tværprofessionelle samarbejde.

− Vi kan godt have nogle forestillinger om, hvordan tingene er ude på afdelingerne, men det er først, når vi kommer ud og ser, hvordan tingene foregår, at vi forstår hinanden. Jo mere specielle behov patienterne har, jo vigtigere er dialogen, siger Dorte Skipper og tilføjer: Vi oplever, at maden bliver taget meget alvorligt, og at vores faglighed bliver brugt. I øjeblikket er vi f.eks. i gang med at revurdere nogle af vores ‘konsistenser’, og her er dialogen med ergoterapeuten vigtig.  Så vi bruger hinandens kompetencer. Målet er jo at ernære patienterne så godt som muligt.

FAKTA
 

Maden er en delaf genoptræningen

“Vidste du, at hvis du slår hovedet, kan du opleve, at du ikke længere kan smage forskel på ingefær og jordbær, at det du siger, lyder rigtigt for dig, men er volapyk for andre, eller at du ikke vil kendes ved halvdelen af din krop? "

Hjernen skal desuden bruge lang tid på at hele. Og der vil sandsynligvis være færdigheder, der skal genoptrænes, skriver hjerneskadet.dk.

Genoptræningen sker blandt andet på Hammel Neurocenter, der hjælper 800 patienter om året. Genoptræningen stiller særlige krav til madens konsistens og næringsindhold og til måltidet. Derfor arbejdes der tværprofessionelt med træningen.

www.hjerneskadet.dk

 

FAKTA
 

Spil på samme hold

Offentlige og private har fået øjnene op for perspektiverne i det tværprofessionelle samarbejde. Det er effektivt, men betyder også udvikling af nye og bedre løsninger til gavn for borgerne.

Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige skal samarbejde med både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter og pædagoger. Det udfordrer kernefagligheden og kræver, at man orienterer sig på tværs af sektorer, fagkultur, fagsprog og metode. Det bidrager samtidig til faglig og personlig udvikling.

Flere øjne på en opgave giver forskellige perspektiver, fagligheder og værktøjer. Det løfter kvaliteten for dem, som behandles, sagde Martin Bayer, lektor og leder af institut for Kultur og Identitet på RUC, i den første af en række artikler om tværprofessionelt samarbejde.

Samarbejde kan redde liv.
Læring før, under og efter frokost.
Respekten for hinanden har sat sine spor.
Kost, ernæring & sundhed nr. 1, 3 og 5, 2014