Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Det skal være godt at blive gammel

  • Mette Jensen  [ TEKST ] Fotostudiet / Finnur Justinussen  [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Fotostudiet / Finnur Justinussen [ FOTO ]

Kost, ernæring & sundhed har spurgt borgmestre og forvaltning i de to største kommuner, hvordan de vil gribe opgaven an. Og såvel i Tórshavn som i Klaksvik gør de klart, at de er indstillet på at udvikle samarbejdet på ældreområdet til også at omfatte mad og måltider, og at de faglige kompetencer skal følge med.

Mens Tórshavn har kastet sig ud i en større omstrukturering af området, har Klaksvik besluttet sig for at overtage området, som det er, og afdække problemerne, inden de lægger sig fast på en ny struktur. De er derfor i gang med en behovs- og tilfredshedsundersøgelse blandt de ældre, deres pårørende og personalet i institutionerne. 

I begge kommuner er de indstillet på, at de pakkeløsninger, der tidligere har været i spil, skal afløses af en ældreomsorg, der i langt højere grad er målrettet den enkelte borger. 

Forkert disposition

− Servicen på plejecentrene er meget forskellig. Nogle får mad fra sygehuset, og der er fagfolk til at lave den. Men vi har andre institutioner, hvor der ikke er. Mad og måltidspolitik har ikke været et fokusområde. Men nu får vi styr på det, siger Klaksviks borgmester Jógvan Skorheim. Maden til de ældre skal indeholde den næring, de har behov for. Der er tradition for, at de ældre får den mad, de fik, da de var i eget hjem. Men der er måske ikke vægt på det sunde. Vi tænker at lave en fælles standard.

Jeg har f.eks. hørt, at folk med diabetes ikke får den mad, de har behov for, og det er ekstra akut, ja nærmest omsorgssvigt. Så der er klart et behov for at gøre noget.

− Erfaringen fra det nyeste plejecenter i Klaksvik, hvor sygeplejerskerne laver mad, viser også, at det ikke er godt. Ønsket var, at maden skulle laves tættest muligt på de ældre, og derfor blev det sygeplejerskernes opgave, men de har ikke den faglige baggrund og frustreres over det. Og maden bliver underprioriteret. Så det skal vi ændre igen, siger Jógvan Skorheim.

Målrettet hjælp

Tórshavn Kommune er i gang med at opbygge en teamstruktur, hvor socialområdet, fysioterapien og ergoterapien − og i dag også kostområdet − samarbejder.

− Der er fokus på, at borgerne skal have en mere målrettet hjælp. I dag får alle hele pakken, men det er for meget for nogle og for lidt for andre. Det vil være langt mere effektivt at tilpasse hjælpen efter de individuelle behov, og det vil samtidig gøre borgerne mere tilfredse, lyder det fra borgmester Hedin Mortensen og trivselskonsulent Joan Petur Hentze på borgmesterkontoret i Torshavn.

De peger på, at en af udfordringerne for ældreplejen på Færøerne er geografien.

− Vi skal også levere til dem, der bor i bygderne. Det er en kæmpe forpligtelse. Vi overvejer, om det kunne være et alternativ at invitere − og transportere − de ældre ud på plejehjemmene for at spise i stedet for at levere maden til døren. Det vil samtidig betyde, at vi kunne tilbyde dem et måltid i fællesskab med andre, siger Joan Petur Hentze.

Han vurderer, at maden på plejecentrene ikke er alt for sund.

− Til gengæld spiller den op til traditionerne og dermed de ældres trivsel, tilføjer han.

Gråzone mellem kommune og sygehus

I forbindelse med kommunernes overtagelse af sundhedsområdet er der ikke indgået en aftale om, hvem der har forpligtelsen, når de ældre bliver udskrevet fra sygehuset, og i Tórshavn kalder Joan Petur Hentze det for en gråzone.

− Tórshavn har etableret et tilbud om rehabilitering på det kommunale plejecenter, og kosten er en væsentlig faktor i rehabiliteringen. Kostfaglige, ergoterapeuter og fysioterapeuter arbejder sammen om og med den ældre, siger Joan Petur Hentze og peger på, at der på landsplan er ansat fire kliniske diætister, så de praktiserende læger i kommunerne kan henvise deres patienter − unge som ældre − til kostvejledning, og at det er kommunen, der stiller faciliteter til rådighed for diætisterne.

Flere faglærte i udsigt

I begge kommuner er man opsat på, at kommunen skal have uddannede medarbejdere − af hensyn til kommunernes vækststrategi og det faglige niveau i omsorg og behandling.

− Det er målet, at der skal være flere faglærte i køkkenerne, og kommunen er forpligtet til at stå for uddannelserne. Vi må være selvforsynende med arbejdskraft. Og det betyder, at der skal være plads og penge til at tage elever, siger Jógvan Skorheim, og summerer op:

− Ældreområdet koster i dag kommunen ca. 60 mio. kr. Alle får det samme, nemlig den store pakke. Hjælpen er ikke tilpasset. Og det har vi ambitioner om at gøre. Det skal være godt at blive gammel i Klaksvik.

 

SYNSPUNKT

Elisabeth Akursmørk
Regionsformand på Færøerne:

Fagligheden skal sikres

Som svar på nogle af udfordringerne i de offentlige køkkener har regionsbestyrelsen på Færøerne sendt en række anbefalinger til kommunerne.

− Vi har peget på, hvordan kommunerne kan sætte ernæring, mad og måltider på dagsordenen i de offentlige institutioner. Blandt andet gennem en mad og måltidspolitik. Det er vigtigt, at det sker på et strategisk niveau, så den kan få gennemslagskraft ned igennem systemet og nå ud i den enkelte institution, siger Elisabeth Akursmørk.

Men det kræver faglærte i institutionerne, tilføjer hun.

En anden af anbefalingerne er derfor, at der uddannes faglærte på Færøerne. Hvis det skal lykkes, skal institutionerne tage elever. Og det er det første svære skridt.

− Det kræver, at køkkenerne godkendes, og at der er faglærte og vedbliver at være faglærte i køkkenerne.

− Desuden er køkkenerne pressede i forvejen, så kommunerne skal afsætte ressourcer til eleverne. Og vi regner selvfølgelig med, at politikerne i både Tórshavn og Klaksvik er parate til det, som de nævner her i bladet, tilføjer Elisabeth Akursmørk.

− På skolen er der intentioner om at uddanne både kokke og ernæringsassistenter, og derfor er det vigtigt, at der er de kompetencer, der er behov for, til at varetage de to uddannelser. Jeg drømmer i hvert fald om, at der skabes nogle uddannelsesmiljøer på Færøerne, som kan understøtte det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige område og skabe debat og synlighed omkring det, vi kan − i forvaltningen og i erhvervslivet. Det er vigtigt for at forebygge ernæringsproblemer hos både unge og ældre på Færøerne.