Relateret indhold

Sanne Hansen   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 03/11/2020 Frem i sundhedsbussen
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 03/11/2020 Jeg vil gerne bidrage til samfundet
Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 03/11/2020 Sendt hjem uden løn

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Det skal være ligetil at henvise til diætbehandling

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

Mens de praktiserende læger kan henvise patienter med for eksempel diabetes til en praktiserende fysioterapeut og fodterapeut, er der ingen praksisoverenskomst mellem sygesikringen og Kost og Ernæringsforbundet for de kliniske diætister. Det efterlader lægerne med begrænsede muligheder for at henvise til diætbehandling, medmindre man finder en anden vej, som man har gjort på blandt andet Lolland og Falster. Her henviser flere praktiserende læger patienter med livsstilssygdomme til Susanne Ross fra Diætistklinikken i Nykøbing. Hun tager imod patienter fra i alt fire læger og fire lægehuse.

− Patienterne kontakter mig direkte, men for nogle går der et stykke tid, inden de henvender sig. Ideen om diætbehandling skal først modne hos dem, fortæller Susanne Ross, som får cirka 40 henvisninger om måneden.

Patienterne ved godt, at de trænger til at ændre livsstil, men det er svært at komme i gang uden kompetent hjælp. Derfor har det værdi, at lægen anbefaler dem at gå til diætist, vurderer Susanne Ross.

− Det går op for patienterne, at deres læge bekymrer sig om dem. Ændret livsstil betyder ikke, at de aldrig må spise sovs eller drikke øl. Det handler om, hvor ofte de gør det. Og de fleste finder ud af, at det faktisk er rart at leve sundere.

Diætisten yder en koncentreret behandling

Den manglende mulighed for at henvise betyder, at det almindeligvis er de ressourcestærke patienter, der kommer til en diætist. Både fordi de har overskud til at tage kontakt til diætisten og råd til selv at betale for behandlingen. Men Susanne Ross og lægerne har fundet en løsning på den udfordring.

− Jeg sender en faktura for behandlingen til lægerne, og de betaler mig med de penge, de får til konsultation af kroniske patienter, forklarer Susanne Roos, der også behandler patienter med overvægt, undervægt, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.

Egentlig vil Susanne Ross nødig løfte sløret for, hvordan hun bliver honoreret. Hun frygter, at regionen sætter en stopper for ordningen. Omvendt har lægerne også ansat laboranter, sygeplejersker og sekretærer, så de samarbejder i forvejen med andre faggrupper.

− Lægerne skal vejlede kroniske patienter i ernæring, og den opgave kan de med fordel overlade til en diætist, som er uddannet i ernæring, konstaterer hun.

Adgang for alle slags patienter

Lægerne Skov og Langerup i Nykøbing henviser patienter med et BMI på plus 30 til Susanne Roos.

− Forløbet hos diætisten er specialiseret, så patienterne får den rette vejledning. Det bliver mere koncentreret, end hvis de kommer hos lægen, hvor der ofte er mange andre ting at tage sig af. Patienterne føler sig bedre behandlet hos en diætist, og de undgår livsstilsygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes ved at deltage i forløbet, siger læge Mette Skov om baggrunden for, at lægehuset vælger at samarbejde med diætisten om opgaven.

Susanne Ross samler patienterne i grupper til et forløb over otte gange. Hun tilbyder vægtkontrol, vejleder om opskrifter, indkøb og motion, sætter mål sammen med patienterne og lægger personlige kostplaner. Hun har ikke data på, hvordan det går patienterne efter forløbet, men nogle får senere en ny henvisning fra lægen. Det betyder ikke, at det første forløb var forgæves.

− De har altid bevaret nogle af deres nye vaner. De spiser flere grøntsager, mere fuldkorn, bruger mindre smør osv. Når nogle alligevel falder tilbage til de gamle vaner, kan det være, fordi der er kommet andre udfordringer til. De er måske blevet skilt eller fyret. Der kan ske ændringer i livet, som har betydning for livsstilen, siger diætisten.

Patienterne kommer i alle aldre og fra alle sociale lag, vurderer Susanne Ross.

− De, der ville have råd til at betale selv, kommer også. Men der er ingen tvivl om, at de fleste patienter kommer fra de mindst ressourcestærke grupper, siger hun.

Nemt, når diætisten er i huset

Lægerne i Tværgade i Silkeborg har valgt at alliere sig med en klinisk diætist på anden vis. De ansatte for ti år siden Pia Gravgaard Villadsen, der er både sygeplejerske og klinisk diætist og løser opgaver på begge de faglige felter. Ofte flyder de dog sammen.

− Jeg fik jobbet, fordi jeg har begge uddannelser. Lægerne kunne se, at det gav god mening at have en diætist i huset. Jeg har ikke hele dage med diætbehandling, men jeg bruger ofte min viden i det forebyggende arbejde. I børneundersøgelser vejleder jeg også i sunde kostvaner, og hvis barnets vægtkurve stiger, tilbyder jeg diætbehandling. Det gør jeg også ved undersøgelser af gravide og ved kontrol af diabetes. Når jeg ser en diabetiker til blodsukkerkontrol, bliver det ofte også en diætistkonsultation. Mange af mine opgaver retter sig mod diætbehandling, især af overvægtige, fortæller Pia Gravgaard Villadsen.

Det er lettere at få patienterne i tale, når diætisten sidder i lægehuset, og mange patienter efterspørger ligefrem selv en diætbehandling.

− Jeg kan huske fra mit tidligere job som klinisk diætist, at det ikke var alle patienter, der syntes, det var en god idé, at deres læge havde henvist dem til en diætist. Nu møder de mig også som sygeplejerske, når de for eksempel kommer med en betændt tå eller skal vaccineres mod influenza. Hvis de senere får behov for diætbehandling, ved de, hvem de skal ind til, og skal ikke først overkomme den barriere, der kan være forbundet med noget ukendt, siger Pia Gravgaard Villadsen.

Udfordringen ved ansættelsesmodellen er, at de praktiserende læger måske ikke har diætistopgaver til mere end én dag om ugen.

− Hvis en diætist skal på fuld tid, skal hun ansættes i flere lægehuse. Det kræver, at de har et ledigt lokale, hvor diætisten kan tage imod patienterne. Det tror jeg ikke, der er mange lægehuse, der har, siger Pia Gravgaard Villadsen.

Til gengæld kræver det ikke en traditionel henvisning, når diætisten er ansat i lægehuset. Det betyder, at flere patienter kommer til diætist, vurderer Pia Gravgaard Villadsen.

− Patienterne kan hurtigt få en tid hos mig, for der er ingen omveje gennem sygehussystemet. På den måde tror jeg, at vi får fat i flere, siger hun.

Gratis diætbehandling skaber lighed i sundhed

Det vil skabe mere lighed i sundhed, hvis kliniske diætister får overenskomst med praksissektoren og dermed et ydernummer, så de kan behandle patienter med tilskud fra den offentlige sygesikring. Det mener Kost og Ernæringsforbundet, og formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, er enig.

 − Ydernumre vil være et fremskridt. Praktiserende læger er kun basalt uddannede i kost og helbred. Derfor kan vi kun give grundlæggende råd, og mange patienter efterspørger hjælp til at forstå, hvad sund kost er, og hvordan de kan ændre på kosten. De vil vide, hvad de skal satse på for at leve sundere, og det kan kræve professionel hjælp og støtte at finde vej i junglen af kostråd, siger Anders Beich, der fremhæver, at behovet for rådgivning om kost og helbred er størst hos de mindst ressourcestærke.

− Fuld egenbetaling bidrager til ulighed i sundhed, for dem med størst behov for diætbehandling har ikke råd. Det vil formentlig være en god investering, hvis samfundet betaler for, at folk kan få støtte til at ændre deres kost. Det handler om egenomsorg, og det tager tid at lægge kosten om, især hvis man skal til at lave mad fremfor at købe fastfood. Derfor kræver det rådgivning og støtte, især i starten, siger Anders Beich.

Han kan ikke se, hvorfor diætister ikke skulle kunne få et ydernummer.

− De er uddannede og har autorisation. Det er selvfølgelig et økonomisk spørgsmål, men det handler om at prioritere. Folk med selv lettere angst kan få tilskud til psykologhjælp, mens andre med betydelige helbredsrisici ikke kan få tilskud til at ændre levevis på et så vigtigt område som kost. Folk ved måske godt, at de spiser forkert, men de ved ikke, hvordan de får gang i det rigtige valg, siger Anders Beich.

Susanne Ross fra Nykøbing Falster mener også, at det er en god idé med et ydernummer.

− Jeg er med på, at der skal være en bundlinje. Dem, der vil tabe sig lidt, inden det bliver strandvejr, skal ikke have tilskud. Jeg vil gerne være med til at diskutere, hvem der skal være i målgruppen for diætistbehandling, siger hun.

FAKTA
 

Ydernummer til sundhedsprofessionelle

Et ydernummer bruges til at identificere en sundhedsprofessionel, der er tilsluttet praksisoverenskomsterne med sygesikringen.

•  Ydernummeret definerer, hvad vedkommende kan behandle med tilskud fra den offentlige sygesikring, og hvor stor en del af behandlingen sygesikringen yder tilskud til.
•  Lægen kan i nogle tilfælde henvise en patient til den sundhedsprofessionelle, uden at patienten skal betale for behandlingen.

Kost og Ernæringsforbundet mener

Det vil skabe mere lighed i sundhed, hvis kliniske diætister får et ydernummer, så de kan behandle patienter med livsstilssygdomme med tilskud fra den offentlige sygesikring. Det kan f.eks. være patienter med prædiabetes, IBS, allergi og intolerance, underernæring eller svær overvægt samt fysiske og psykiske handicap.

Hvem mener du, der skal kunne få diætbehandling? Skriv til Ghita Parry: gp@kost.dk