Relateret indhold

Fagbladsartikel 12/12/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 12/12/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 11/12/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 11 2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Månedens opskrift: Marcipan og konfekt

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Det svære comeback

  • Torben Svane Christensen  [ TEKST ] | Henrik Frydkjær  [ FOTO ]
    Torben Svane Christensen [ TEKST ] | Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Statistikken viser, at når man er sygemeldt i længere tid, er der stor risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mange langtidssyge bekymrer sig om, hvordan de kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og om de kan vende tilbage til deres tidligere rolle eller må finde en ny. Måske er nogle af deres arbejdsfunktioner overtaget af kolleger. Hvis det skal lykkes, kræver det ikke alene noget af den sygemeldte, men også af ledelsen og kolleger på arbejdspladsen.

Bevar kontakten

Eva Ladekjær Larsen er antroprolog på Syddansk Universitet. Hun har forsket i, hvad der skal til, for at en sygemeldt kommer godt tilbage på arbejdspladsen i forbindelse med forskningsprojektet ‘Tilbage Til Arbejdet’, kaldet TTA.

Der er især fokus på at bevare kontakten mellem arbejdspladsen og den sygemeldte under selve sygemeldingen og på en god tilbagekomst, siger hun.

− Mange arbejdspladser arbejder systematisk med tidsintervaller eksempelvis for ugentlige TTA-samtaler for at sikre, at forløbet fungerer for alle parter. Andre steder er samtalerne ikke så systematiske.

− Der er store forskelle på, hvornår et TTA-forløb opleves som godt. Lederen og den sygemeldte kan for eksempel have meget forskellige oplevelser af forløbet. Det afhænger af, hvilke succeskriterier man sætter op. En leder kan være fokuseret på et hurtigt TTA-forløb, mens den sygemeldte ønsker mere tid.

Opmærksomhed fra kolleger

Kollegerne kan være opmærksomme på, hvor mange af sine arbejdsopgaver den sygemeldte kan magte, og vise hensyn til den sygemeldtes behov under sygemeldingen, men også når kollegaen vender tilbage.

− De behov varierer naturligvis og er afhængige af kollegaens helbredstilstand, psykisk og social trivsel på arbejdspladsen, forholdet til kolleger, leder og andet. Det er væsentligt, at der er rammer, som giver kollegerne mulighed for at være en støtte.

Typisk vender man tilbage til arbejdet på nedsat tid og evt. med modificerede arbejdsopgaver. Men det er desværre ikke alle arbejdspladser, der har økonomisk råderum til at indsætte en vikar i de timer, som den tilbagevendende ikke dækker. Det kan betyde, at kollegaerne oplever at blive pressede i forhold til at løfte flere opgaver end sædvanligt, advarer forskeren.

Forventningerne på plads

Og i den sammenhæng er det, ifølge Eva Ladekjær Larsen, væsentlig, at ledelsen kommunikerer med de øvrige ansatte og fortæller, hvilke opgaver den sygemeldte kan varetage, hvilke hensyn der skal tages og ikke mindst, hvilke ressourser der er til rådighed for arbejdspladsen som helhed, mens TTA forløbet står på.

− Det er vigtigt, at den sygemeldte og lederen afstemmer deres forventninger til, hvilke krav der kan stilles til den sygemeldte. De kan drøfte en tidsplan, og dialogen skal være åben. Mange sygemeldte er bekymrede for, om de kan magte den aftalte arbejdstid og opgaverne, og om de mon har mulighed for at gå ned i tid igen, hvis de ikke kan følge med.

− Det hænger ofte sammen med diagnosen. Det er ikke alle restitutionsforløb, der har en lige opadgående linje. Der kan derimod forekomme tilbagefald. Måske føler man sig én dag i topform, mens man den næste dag ikke kan kravle ud af sengen på grund af smerter, siger Eva Ladekjær Larsen. Det gælder ved kroniske smerter, stress, depression m.m.

En sårbar position

Eva Ladekjær Larsen understreger, at dialog mellem alle parter er helt afgørende for en god tilbagevenden. Og det er ideelt, hvis den sygemeldte kan være så åben som muligt om sin arbejdsevne til både leder og kollegaer.

− Den sygemeldte kan befinde sig i en sårbar position, hvor hun på den ene side ønsker at demonstrere, at hun er motiveret og magter at komme tilbage til arbejdet, samtidig med at hun har sine bekymringer om, hvorvidt hun faktisk magter det, og hvilke konsekvenser det vil have for kollegaerne og hendes egen fremtid på arbejdspladsen.

Nogle sygemeldte oplever et pres fra både leder og kollegaer. 

− Undersøgelser viser, at ledere oplever, at sygemeldte i nogle tilfælde er for optimistiske i forhold til deres arbejdsevne. Som sygemeldt er det derfor vigtigt, at man også er realistisk, hvilket naturligvis kan være vanskeligt, hvis man samtidig oplever, man er presset, siger Eva Ladekjær Larsen.

 

Case: Tilbage efter sygemelding


Jette Lücking fik brystkræft og blev sygemeldt fra sit arbejde hos Næstved Madservice. Med hjælp fra en forstående ledelse, hjælpsomme kolleger og en nænsom tilbagevenden, er hun nu raskmeldt og tilbage i jobbet.

Jette Lücking tager den hvide termojakke af og sætter sig i mødelokalet i Næstved Madservice, parat til at fortælle, hvordan hun i september 2013 var på sygehuset for at blive undersøgt for brystkræft. Og fik beskeden: prøverne er positive.

− Jeg havde fortalt mine kolleger, at jeg skulle undersøges. Da jeg fik beskeden, ringede jeg til min leder. Her fik jeg at vide, at de ville hjælpe mig alt det, de kunne. Jeg blev også mødt med forståelse fra mine kolleger, og det betød meget for mig, siger hun.

Efter operationen blev hun sygemeldt. Hun havde aftalt med sin leder Connie Søltoft, at kontakten kunne foregå via mail, og at hun var velkommen til at være med i pauserne, hvis hun havde kræfter til det.

− Under min sygdom fik jeg sms'er fra mine kolleger, og det glædede mig hver gang. Jeg mødte op og spiste min madpakke på arbejdet en gang imellem, og på den lange bane har det hjulpet at have kontakt til kolleger og arbejdsplads. Jeg tror også, at kollegerne har haft gavn af, at de har fulgt mit forløb så tæt, siger hun.

Masser af støtte

Under sygemeldingen blev der ansat en vikar for Jette Lücking. Det var med til at give hende ro til at vende langsomt tilbage.

− Både jobkonsulenten og en fastholdelseskonsulent fra Næstved Kommune var med på, at jeg skulle starte langsomt. Jeg oplevede ikke noget pres. Kun fra mig selv.

Der var flere, der sagde, at jeg startede for tidligt på jobbet. Jeg fik den sidste strålebehandling sidste år i april, og der går som regel et år, før man er klar efter det, jeg har været igennem. Men det havde jeg svært ved at acceptere. Det har betydet alt, at jeg har kunnet starte meget langsomt.

Da hun var klar, startede Jette Lücking i kantinen mandag, onsdag og torsdag fra kl. 11 til 14.

− Jeg glædede mig, men jeg var også spændt på, om jeg kunne klare det. Jeg var meget træt bagefter, og det kom lidt bag på mig. Kollegerne var hjælpsomme, og der var ingen, der sagde noget til, at jeg skulle gå tidligere.

Den første tid sluttede hun hver arbejdsdag af med en snak med personalechefen.

− Det gav en form for tryghed, at vi talte om, hvordan dagen var gået.

Noget andet trygt var den hjælp Jette Lücking fik fra ernæringsassistent Britta Ottosen, der har kendt Jette Lücking i 25 år. Faktisk er hun i sin tid oplært af Jette Lücking.

− Jeg synes, at det var dejligt, når Jette kom og var med i pausen. Hun havde jo også bagt kage, siger hun og griner lidt.

Da Jette Lücking startede på nedsat tid, stod Britta Ottosen også klar.

− Hun skulle bare sige til, hvis der var noget, hun ikke kunne løfte. Vi byttede også opgaver. Vi er meget ærlige over for hinanden, siger hun.

På nedsat tid

Connie Søltoft og Marianne Reitz, cheføkonoma og souschef i Næstved Madservice, er enige om, at der skal være mulighed for at tage særlige hensyn, når en ansat bliver syg.

Det er meget forskelligt, hvor meget ledelsen får at vide, og det er selvfølgelig nemmere at give de rigtige tilbud, hvis den ansatte er åben om sin sygdom, mener de.

− Det kræver empati og indlevelse fra vores side. Vi skal være i dialog med den sygemeldte i hele perioden, siger Connie Søltoft.

− Det er vigtigt at skabe de bedste rammer for den, der kommer tilbage efter sygdom, og at den ansatte kan starte langsomt, siger Marianne Reitz.

− Arbejdet må ikke tage så meget af ens energi, at der ikke er kræfter til fritiden.

De er begge åbne for, at en ansat kan gå ned i tid, som Jette Lücking, der efter eget ønske er gået ned fra 35 timer til 32 timer.

− Jeg er blevet klar over, at der er nogle ting i livet, der er vigtigere end arbejdet. Jeg har fået en paragraf 56 (lov om sygedagpenge, red.), så min arbejdsplads er dækket økonomisk ind fra første sygedag, hvis jeg er væk. Det giver mig ro.

 

Tidlig indsats hjælper sygemeldte tilbage


Systematiske sygefraværssamtaler og tidlige målrettede tilbud til sygemeldte medarbejdere øger chancen for at få sygemeldte tilbage i job, viser den seneste større undersøgelse af kommuners arbejde med at nedbringe sygefravær og holde det lavt. 

Aktiv støtte til sygemeldte medarbejdere og tæt dialog med arbejdspladsen under sygdomsforløbet er blandt de vigtigste forudsætninger for at få sygemeldte tilbage på arbejdspladsen. Det fastslår en nylig undersøgelse af kommunale sygefraværsindsatser, som KL og Forhandlingsfællesskabet står bag.

Undersøgelsen udpeger seks indsatser som særligt afgørende for lavt sygefravær, og to af de seks indsatser har fokus på at hjælpe sygemeldte tilbage i job. Undersøgelsen anbefaler, at arbejdspladsen holder systematiske samtaler med sygemeldte, og at arbejdspladsen tilbyder sygemeldte med risiko for langtidssygdom en tidlig udredning og målrettede tilbud om støtte under sygdommen, især psykologsamtaler og tilbud om fysisk træning synes at have positiv effekt.

Resultaterne er samlet i inspirationsmagasinet ‘En kur mod sygefravær?’, der også rummer praktiske erfaringer og råd til kommunernes topledelse, hovedudvalg og HR-afdeling om at arbejde med hvert af de seks elementer.

www.personaleweb.dk − søg: Forhandlingsfællesskabet og En kur mod sygefravær

FAKTA
 

Tag godt imod medarbejderen

 

Først og fremmest:

• En god tilbagevenden starter allerede før sygemel-
dingen! Hvis det psykiske arbejdsmiljø er godt, er der større sandsynlighed for, at tilbagekomsten vil gå godt.

Dernæst:

• Giv tid, og vis hensyn.   

• Tag dialogen, og afstem forventningerne imellem arbejdspladsens parter, dvs. leder, sygemeldte og kolleger.

• Inddrag en kollega, som kan udfylde rollen som mentor og sparringspartner.

• Undersøg, om der er mulighed for omplacering til et mere skånsomt job.

Kilde: Eva Ladekjær Larsen

 

FAKTA
 

TTA –Tilbage Til Arbejde

• Projektet omfattede 22 kommuner og 13.000 sygemeldte og gjorde brug af ‘en tidlig og tværfaglig indsats’ for at få langtidssyge tilbage på arbejdet hurtigst muligt. 

• Konklusionen er, at indsatsen kan nedbringe sygefraværet, hvis indsatsen gennemføres godt.

• Men projektet har også vist, at det varierer, hvor stor betydning en tidlig indsats har, og at det er vanskeligt at give generelle anbefalinger.

www.arbejdsmiljoforskning.dk − Det store TTA-projekt

www.kora.dk −  TTA

Under sin sygemelding mødte Jette Lüking af og til op og spiste sin madpakke i frokoststuen sammen med kollegerne, og det har gavnet at holde kontakten.