Det tager lang tid før ny nordisk bliver hverdagsmad

Svært at ændre vaner

Selvom mange er begejstrede for at spise ny nordisk, anser jeg det for at være usandsynligt, at danskernes kost kan komme til at bestå udelukkende af ny nordisk hverdags mad. Sådan lyder det fra Lotte Holm, professor ved Københavns Universitet.

Sociale og kulturelle barrierer

Hun er en af de tre forskere, der har lavet den første undersøgelse af danskernes holdning til at lave ny nordisk hverdagsmad.  38 danskere har deltaget i undersøgelsen. De er blevet instrueret i at tilberede nordiske retter og siden spurgt om deres erfaringer.  Mange er begejstrede over smagen af ny nordisk, men de peger på andre barrierer: f.eks. at det tager for lang tid at tilberede maden. At flere af råvarerne er vanskeligt tilgængelige. Og at de i øvrigt ikke er parate til at lade nordisk mad gå i stedet for f.eks. pizza. Og de vil ikke spise mindre kød og undvære sovs.  

Det får forskerne til at mene, at det er umuligt at ændre folks madvaner med et koncept som ny nordisk hverdagsmad. Der er for mange sociale og kulturelle barrierer, der skal brydes.

Ny nordisk mad vil snarere være en kilde til såvel gastronomisk og etisk inspiration, mener Lotte Holm.

Tålmodighed

Al erfaring viser at det tager lang, lang tid at ændre kostvaner. Og der skal sættes ind på mange fronter, siger Ida Husby, der i dag er uddannelseschef på University Collage Sjælland, men tidligere har stået bag de store kampagner for at få os til at spise mindre fedt og ’lette sovsen’.

Folk skal vænne sig til det nye. Og der er sat en bevægelse i gang mod ny nordisk mad. For få år siden kunne man ikke købe perlebyg og ramsløg i butikkerne.

Stadig optimistisk

Ophavsmændene bag OPUS er fortsat optimistiske. Og ifølge Arne Astrup ser forsøgene med ny nordisk mad i skolen ud til at bekræfte tese om, at maden giver øget sundhed, bedre indlæring og mindre klimabelastning.

Kilde