Det fede samfund - kræver indsats for børn og unge

Hvad er problemet

Usunde madvaner kan være medvirkende årsag til udvikling af overvægt blandt børn og unge. Dette har konsekvenser:

Overvægt, og især svær overvægt, hos børn har både fysiske og psykiske konsekvenser. I barndommen fylder psykosociale problemer mest, fx i form af mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Hos børn med svær overvægt kan fysiske komplikationer, som fx type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, ledsmerter, leverpåvirkninger og søvnapnø, opstå allerede i barndommen. [1].

 

     
 

Fakta 

 

  • 51 % af danskerne (16 år eller derover) er overvægtige. [2]
  • 12 procent af de 6-8-årige er overvægtige. Således er 9 procent moderat overvægtige, mens 3 procent er svært overvægtige.  [3].
  • 18 procent af de 9-13-årige er overvægtige. Således er 15 procent moderat overvægtige, mens 3 procent er svært overvægtige.  [3].
  • 19 procent af de 14-16-årige er overvægtige. Således er 15 procent moderat overvægtige, mens 4 procent er svært overvægtige. [3].
  • 70 % af overvægtige børn vil også være overvægtige som voksne. [4]
  • Overvægt er 81 % hyppigere blandt børn af forældre med kort uddannelse end af forældre med lang uddannelse. [5].
  • Vedvarende overvægt som barn og ung øger risikoen for diabetes som voksen. Hvis vægten normaliseres før puberteten, undgår man den forhøjede risiko. [6].
  • Overvægt og svær overvægt er en af de største trusler mod folkesundheden, ifølge WHO’s nyeste børneundersøgelse 2018. [7].
  • Madordninger: Op til 70 % af børns energibehov dækkes i løbet af en dag i daginstitutionen. [8].
  • 97,5 % af de 3-5-årige går i daginstitution, som er unikt for Danmark og et oplagt sted at sætte ind. [9].
  • Næsten 80 % af landets vuggestuebørn har en frokostordning. [10].
  • Kun ca. halvdelen af børnehavebørn er omfattet af en frokostordning i daginstitutionen. [10].
  • Geografiske forskelle: Frokostordninger er mest for hovedstadens børn. 69 % af børn i Region Hovedstaden har frokostordning, mens det kun gælder 31 % i Region Sjælland. [11].
  • Generelt: Børn og unge (4-18-årige) indtager generelt seks gange mere af søde sager og sukkersøde drikkevarer, end der tilrådes i en sund kost. [12].
  • Overvægt kan forebygges. [13].
 
     

Konsekvens

  • Usunde madvaner er næstefter rygning den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og livsstilsygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. [14].
  • Overvægt øger risikoen for at udvikle knæartrose (slidgigt) og overvægt forværrer forløbet, hvilket kan betyde manglende fysisk overskud og uhensigtsmæssig tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. [15] [16].

Løsninger

Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er en del af løsningen på at ungå, opspore og vejlede om fedme. De tilbyder sund mad i daginstitutioner, på skoler og i kantiner. De behandler og vejleder barnet og resten af familien. Og de er bindeled mellem de kommunale og regionale tilbud og sørger for, at indsatserne når i mål.

  • Grundpillerne til sunde madvalg ligger i førskolealderen. 
  • Skab en koordinerende kommunal funktion, der sikrer det tværfaglige samarbejde for målgruppen ’børn i førskolealderen’ og deres familier.
  • Kommunerne må sikre, at der er et tilstrækkeligt opfølgende forløb efter en tidsbegrænset indsats (fx Julemærkehjem, Fars Køkkenskole eller Fit4Kids)
  • Opfølgende forløb er både kostvejledning til det udsatte barn OG til resten af familien.
  • Indfør madordninger i kommunernes dagtilbud: De kan være et skridt på vejen til at skabe lighed i sundhed, fordi alle hermed får adgang til sund og velsmagende mad.
  • Undersøg særligt udsatte geografiske områder: Kollektive madordninger er ikke ligeligt fordelt over landet. Undersøg, hvordan det kan blive attraktivt for forældrebestyrelser at tilvælge madordninger.   
  • Indfør madordninger i skolerne: Medansvar og involvering gør skoleeleverne bevidste om madens smag og sundhedsmæssige betydning. [17].
  • Sund mad i skolen kombineret med gode måltidsrammer muliggør sunde madvaner, som på flere måder har en positiv betydning for elevers læringsforudsætninger. [18].
  • Madordninger i skolen giver elever lyst til at smage flere forskellige madvarer end madpakkerne gør. [18].
  • Overvægtige patienter med knæatrose får en klinisk forbedring af deres symptomer ved et vægttab på mindst 5% af udgangsvægten. Vægttabet opnås mest effektivt gennem diæt og vedligeholdes af fysisk aktivitet. [15].

Hvad kan du som politiker gøre

  1. Forebyggelse: Indfør sunde kollektive madordninger i daginstitutioner og skoler, hvor børn og unge får en aktiv rolle og samtidig lærer om sundhed, mad og måltider.
  2. Efterværn i de nye sundhedshuse: Afsæt øremærkede midler, så kommunerne kan sikre opfølgende forløb, der fastholder effekten af de opnåede resultater fra fx et ophold på et julemærkehjem. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan vejlede og inddrage hele familien.
  3. Genindfør et forebyggelsesministerium, som løbende kan vurdere effekten af strukturelle tiltag, som fx forhøjede afgifter og differentieret moms på sukkerprodukter.

 

Cases

  • Holbæk-metoden – en metode med resultater: Mindst 75 % af overvægtige børn taber sig i de kommuner, der benytter Holbæk-metoden, hvor ernærings- og sundhedsfaglige følger børnene og deres familie tæt. Læs mere her
  • Vejlening af børn og deres familier: Professionsbachelor i ernæring og sundhed, Susanne Østerhaab, er ansat i Odense Kommunes diætistteam, og vejleder overvægtige børn og deres familier. Udfordringen er at fastholde familierne i de gode vaner. Læs mere her.
  • Prioriter en langsigtet indsats: Overvægtsproblematikken er kompleks og kræver langsigtede løsninger, hvor flere parter omkring barnet tager ansvar. I Amsterdam har de sat gang i en forebyggelsesindsats, som strækker sig over 20 år og involverer både forældre, skole og sportsklubber, boligområder, byplanlæggere og fødevareindustrien. Læs mere her.

 


Kilder


[1]  Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke, Overvægt, 2018

 

[2] Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen 2018

[5] Matthiessen & Fagt, Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013. E-artikel: DTU Fødevareinstituttet (2017)

[6] Bjerregaard, LG, et.al. Change in overweight from childhood to early adulthood and risk of type 2 diabetes. N Engl J med 2018; 378:1302-12

[7] World Health Organisation, Global Strategy on Diet, Physical Activity and Health. Childhood overweight and obesity, 2018

[8] Iversen, JD & Sabinsky, M, En undersøgelse af mad- og måltids-kulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger, Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, Søborg. (2011)

[9] Danmarks Statistik, Børnepasning mv. 2014, Levevilkår, nr. 162, 2015

[10] Bureau 2000 – analyse og forskning, tendenser på dagtilbudsområdet 2018

[11] Bureau 2000 – analyse og forskning, Kost i daginstitutioner 2016

[12] Tetens, I, et. al. Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge, København, Vidensråd For Forebyggelse, 2018

[13] WHO, Faktaark om overvægt, 2018

[14] Advisory Board for mad, måltider og sundhed, side 6, Fødevarestyrelsen, 2018

[15]Roos, E. et.al. Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led, Vidensråd for forebyggelse, 2015

[16] Albertsen, K. et.al. SeniorArbejdsLiv – i et praksisperspektiv, TeamArbejdsliv, 2018

[17] Advisory board for mad, måltider og sundhed. Anbefalinger til regeringen og en invitation til hele Danmark. April 2018

[18] Stovgaard, M. et. al. Rammer for mad og måltider i skolen, Et interventionsstudie af skolemad og måltidsrammer som betydningselement for elevers læringsforudsætninger, sundhed og trivsel, 2018

 

Læs mere