Det fede samfund - kræver indsats for børn og unge

Hvad er problemet

Usunde madvaner kan være medvirkende årsag til udvikling af overvægt blandt børn og unge. Dette har konsekvenser:

  • Psykisk: I barndommen fylder psykosociale problemer mest, [1] fx i form af mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet.

  • Fysisk: Hos børn og unge med svær overvægt kan fysiske komplikationer opstå allerede i barndommen. Fx kan overvægtige børn og unge opleve forstadier til type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, astma og forringet leverfunktion.
  • Muskel og skelet: Mange børn og unge har også problemer med hofter og knæ, fordi de er tungere, end deres knogler, muskler og led er bygget til.

Overvægt kan være en medvirkede årsag til udvikling af en række folkesygdomme, som fx hjertekarsygdom, type 2-diabetes og flere former for kræft.

 

     
 

Fakta 

 

  • 51 % af danskerne (16 år eller derover) er overvægtige. [2]
  • 18-20 % af 6-9 årige børn er overvægtige, heraf 5 % svært overvægtige. [3].
  • 70 % af overvægtige børn vil også være overvægtige som voksne. [1]
  • Overvægt er 81 % hyppigere blandt børn af forældre med kort uddannelse end af forældre med lang uddannelse. [4].
  • Vedvarende overvægt som barn og ung øger risikoen for diabetes som voksen. Hvis vægten normaliseres før puberteten, undgår man den forhøjede risiko. [5].
  • Overvægt og svær overvægt er en af de største trusler mod folkesundheden, ifølge WHO’s nyeste børneundersøgelse 2018. [6].
  • Madordninger: Op til 70 % af børns energibehov dækkes i løbet af en dag i daginstitutionen. [7].
  • 97,5 % af de 3-5-årige går i daginstitution, som er unikt for Danmark og et oplagt sted at sætte ind. [8].
  • Næsten 80 % af landets vuggestuebørn har en frokostordning. [9].
  • Kun ca. halvdelen af børnehavebørn er omfattet af en frokostordning i daginstitutionen. [9].
  • Geografiske forskelle: Frokostordninger er mest for hovedstadens børn. 69 % af børn i Region Hovedstaden har frokostordning, mens det kun gælder 31 % i Region Sjælland. [10].
  • Generelt: Børn og unge (4-18-årige) indtager generelt seks gange mere af søde sager og sukkersøde drikkevarer, end der tilrådes i en sund kost. [11].
  • Overvægt kan forebygges. [12].
 
     

Konsekvens

  • Usunde madvaner er næstefter rygning den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og livsstilsygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft.
  • Overvægt øger risikoen for at udvikle knæartrose (slidgigt) og overvægt forværrer forløbet, hvilket kan betyde manglende fysisk overskud og uhensigtsmæssig tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. [13] [14].

Løsninger

Kost og Ernæringsforbundets medlemmer er en del af løsningen på at ungå, opspore og vejlede om fedme. De tilbyder sund mad i daginstitutioner, på skoler og i kantiner. De behandler og vejleder barnet og resten af familien. Og de er bindeled mellem de kommunale og regionale tilbud og sørger for, at indsatserne når i mål.

  • Grundpillerne til sunde madvalg ligger i førskolealderen. 
  • Skab en koordinerende kommunal funktion, der sikrer det tværfaglige samarbejde for målgruppen ’børn i førskolealderen’ og deres familier.
  • Kommunerne må sikre, at der er et tilstrækkeligt opfølgende forløb efter en tidsbegrænset indsats (fx Julemærkehjem, Fars Køkkenskole eller Fit4Kids)
  • Opfølgende forløb er både kostvejledning til det udsatte barn OG til resten af familien.
  • Indfør madordninger i kommunernes dagtilbud: De kan være et skridt på vejen til at skabe lighed i sundhed, fordi alle hermed får adgang til sund og velsmagende mad.
  • Undersøg særligt udsatte geografiske områder: Kollektive madordninger er ikke ligeligt fordelt over landet. Undersøg, hvordan det kan blive attraktivt for forældrebestyrelser at tilvælge madordninger.   
  • Indfør madordninger i skolerne: Medansvar og involvering gør skoleeleverne bevidste om madens smag og sundhedsmæssige betydning. [15].
  • Sund mad i skolen kombineret med gode måltidsrammer muliggør sunde madvaner, som på flere måder har en positiv betydning for elevers læringsforudsætninger. [16].
  • Madordninger i skolen giver elever lyst til at smage flere forskellige madvarer end madpakkerne gør. [16].
  • Overvægtige patienter med knæatrose får en klinisk forbedring af deres symptomer ved et vægttab på mindst 5% af udgangsvægten. Vægttabet opnås mest effektivt gennem diæt og vedligeholdes af fysisk aktivitet. [13].

Hvad kan du som folketingspolitiker gøre

  1. Forebyggelse: Indfør sunde kollektive madordninger i daginstitutioner og skoler, hvor børn og unge får en aktiv rolle og samtidig lærer om sundhed, mad og måltider.
  2. Efterværn i de nye sundhedshuse: Afsæt øremærkede midler, så kommunerne kan sikre opfølgende forløb, der fastholder effekten af de opnåede resultater fra fx et ophold på et julemærkehjem. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan vejlede og inddrage hele familien.
  3. Genindfør et forebyggelsesministerium, som løbende kan vurdere effekten af strukturelle tiltag, som fx forhøjede afgifter og differentieret moms på sukkerprodukter.

 

Cases

  • Holbæk-metoden – en metode med resultater: Mindst 75 % af overvægtige børn taber sig i de kommuner, der benytter Holbæk-metoden, hvor ernærings- og sundhedsfaglige følger børnene og deres familie tæt. Læs mere her
  • Vejlening af børn og deres familier: Professionsbachelor i ernæring og sundhed, Susanne Østerhaab, er ansat i Odense Kommunes diætistteam, og vejleder overvægtige børn og deres familier. Udfordringen er at fastholde familierne i de gode vaner. Læs mere her.
  • Prioriter en langsigtet indsats: Overvægtsproblematikken er kompleks og kræver langsigtede løsninger, hvor flere parter omkring barnet tager ansvar. I Amsterdam har de sat gang i en forebyggelsesindsats, som strækker sig over 20 år og involverer både forældre, skole og sportsklubber, boligområder, byplanlæggere og fødevareindustrien. Læs mere her.

 


Kilder


[1] Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen, Vejledning til skolesundhedstjenesten, Sundhedsstyrelsen, 2014

[2] Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen 2018

[4] Matthiessen & Fagt, Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013. E-artikel: DTU Fødevareinstituttet (2017)

[5] Bjerregaard, LG, et.al. Change in overweight from childhood to early adulthood and risk of type 2 diabetes. N Engl J med 2018; 378:1302-12

[6] World Health Organisation, Global Strategy on Diet, Physical Activity and Health. Childhood overweight and obesity, 2018

[7] Iversen, JD & Sabinsky, M, En undersøgelse af mad- og måltids-kulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger, Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, Søborg. (2011)

[8] Danmarks Statistik, Børnepasning mv. 2014, Levevilkår, nr. 162, 2015

[9] Bureau 2000 – analyse og forskning, tendenser på dagtilbudsområdet 2018

[10] Bureau 2000 – analyse og forskning, Kost i daginstitutioner 2016

[11] Tetens, I, et. al. Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge, København, Vidensråd For Forebyggelse, 2018

[12] WHO, Faktaark om overvægt, 2018

[13] Roos, E. et.al. Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led, Vidensråd for forebyggelse, 2015

[14] Albertsen, K. et.al. SeniorArbejdsLiv – i et praksisperspektiv, TeamArbejdsliv, 2018

[15] Advisory board for mad, måltider og sundhed. Anbefalinger til regeringen og en invitation til hele Danmark. April 2018

[16] Stovgaard, M. et. al. Rammer for mad og måltider i skolen, Et interventionsstudie af skolemad og måltidsrammer som betydningselement for elevers læringsforudsætninger, sundhed og trivsel, 2018

 

Læs mere