Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Diabetes rammer skævt

  • Tina Juul Rasmussen  [ TEKST Scanpix [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST Scanpix [ FOTO ]

 

FAKTA
 

The Cities Changing Diabetes Programme

Storbyernes dna − størrelse, befolkningstæthed, sammensætning og kompleksitet − giver muligheder for at forstå drivkræfterne bag udviklingen i type 2-diabetes − og dermed også muligheder for at standse væksten. Syv storbyer medvirker: København, Mexico City, Houston, Shanghai, Tianjin, Johannesburg og Vancouver. Programmet er startet i 2014 af Novo Nordisk A/S sammen med Steno Diabetes Center og University College London.

www.citieschangingdiabetes.com

 

I Mexico City er en dåsecola et billigt og sikkert alternativ til drikkevandet i hanen, der ikke altid er rent. Og færdigmad med et højt indhold af salt, sukker og fedt er populært. Tre ud af fire voksne er fede eller overvægtige, og type 2-diabetes er den mest almindelige dødsårsag.

I den kinesiske storby Shanghai tror man ikke på, at type 2-diabetes skyldes usund kost og mangel på motion. Det er dårlige gener, siger folkevisdommen. Derfor skammer mange sig over at have sygdommen − og skjuler den.

Også i København vokser antallet af type 2-diabetikere, og sygdommen rammer de kortest uddannede, dem med de laveste indkomster, ledige og indvandrere.

Diabetes er et storbyfænomen

Fælles for Mexico City, Shanghai og København er, at det er storbyer. Og i dag bor to ud af tre af verdens diabetikere i byerne. Derfor findes koden til at knække den stigende diabeteskurve i storbyernes dna. Det mener forskerne bag det globale program Cities Changing Diabetes, som omfatter syv storbyer, blandt andet Mexico City, Shanghai − og København.

Steno Diabetes Center, der hvert år behandler knapt 6.000 danskere med diabetes, er med i dette globale projekt, og forskningsleder Helle Terkildsen Maindal forklarer, hvordan Danmarks hovedstad med et velfungerende, offentligt og endda gratis sundhedssystem er havnet i selskab med byer som Shanghai og Mexico City.

− En af grundene til, at vi også i København står over for en diabetesepidemi er, at der også her bor både ressourcestærke og ressourcesvage grupper, og de store sociale forskelle betyder ulighed i sundhed og op til ti års forskel i levetid.

Diabetes rammer socialt skævt

Når Helle Maindal taler om en epidemi, er det fordi, dobbelt så mange danskere i dag som for ti år siden har diagnosen type 2-diabetes. Og en tilsvarende stigning forventes i de kommende ti år, så omkring hver tiende dansker vil have diagnosen.

− Type 2 rammer dem med den korteste uddannelse og den laveste indkomst. Der er også en ulighed i, hvem der får sygdommen konstateret, hvornår den konstateres, samt hvornår og hvordan den behandles. Mennesker med en længere uddannelse får ofte konstateret type 2 på et tidligere stadie − op til fem år før dem med en kortere uddannelse.

Med til billedet hører, at diabetikere med en kort uddannelse har langt større risiko for at udvikle komplikationer, fordi den behandling, de bliver tilbudt - og deres kompetencer til at følge den - er anderledes end for diabetikere med en længere uddannelse.

− Højtuddannede har generelt en bedre reguleret diabetes og derfor færre komplikationer, mens de kortuddannede ofte også udvikler andre sygdomme. Det gør billedet komplekst, siger Helle Maindal og peger på sammenhængen mellem type 2-diabetes og overvægt.

Læge og patient taler ikke samme sprog

Hvis vi skal dæmme op for den udvikling, er bedre sundhedskompetencer og forebyggelse helt centralt, mener Helle Maindal.

− Denne ulighed i både sygdomsudvikling og behandlingstilbud er overraskende, når vi generelt har en opfattelse af, at alle behandles lige i vores sundhedssystem, hvor alle har adgang til en praktiserende læge. Men der er stor forskel i befolkningens sundhedskompetencer. En dansk undersøgelse viser, at 20 procent af befolkningen ikke forstår, hvad lægen siger, og 40 procent har svært ved at få fremlagt deres sag for lægen.

Mad kan gøre en forskel

De manglende sundhedskompetencer påvirker mulighederne for at forebygge type 2-diabetes.

− Hvis man har svært ved at få ressourcerne til at slå til, er sund mad og motion måske det, der prioriteres væk. Motion er blevet et aktivt tilvalg, hvor det tidligere var en del af en aktiv hverdag. Og tilgængeligheden af usunde madvarer er steget helt enormt. Ved første øjekast synes de også billigere. At lave mad selv af årstidens grøntsager virker i dag som et næsten elitært tilvalg, hvor det tidligere var helt naturligt at spise kål om vinteren og salat om sommeren, siger Helle Maindal, og peger på, at både sundhed og sund kost er blevet en jungle at finde rundt i.

− Begge dele er flyttet ud i det offentlige rum − ugeblade, børnehaver, ja, selv supermarkedet har et bud, og det være svært for en person med diabetes at forstå, hvad sund kost er, og det har selvfølgelig betydning for at arbejde med forebyggelse.

Forebyggelse kræver dialog

Forebyggelse gennem sund kost og motion kræver en langt bedre dialog mellem borgere og sundhedsvæsen, end vi har i dag, mener Helle Maindal. Den dialog kan ligge i almen praksis, og nogle vil have brug for en form for sundhedsmentor, som man kender det fra det sociale område, en, som kan støtte dem i gode sundhedsvaner.

Fysisk aktivitet og offentlig forplejning i skoler og daginstitutioner er desuden en måde at tænke sundhed på, der får alle med, mener Helle Maindal

− Det ville gavne alle børn at få sund kost i skolen, men jo især de ressourcesvage. I den bedste af alle verdener skal forældrene smøre gode madpakker, men så nemt er det er ikke. Derfor vil fælles, sunde måltider være en god løsning, da de også rummer det sociale element, som er så vigtigt for børn.

− Hvis vi mener forebyggelse alvorligt, kræver det, at vi tænker kreativt i forhold til de manglende sundhedskompetencer. Hvis der skal være lighed for alle i det danske sundhedsvæsen, skal det afspejles i den politiske prioritering. Vi skal huske, at diabetes koster samfundet mange milliarder kroner hvert år i produktivitetstab. Det ville gavne at flytte penge over på forebyggelse og god behandling, så folk får en bedre livskvalitet og kan blive længere på arbejdsmarkedet.

 

SYNSPUNKT
 

Charlotte Glümer, centerchef i Center for Diabetes:

Vi møder borgeren, hvor borgeren er

For at mindske den sociale ulighed i forekomsten af diabetes etablerede Københavns Kommune i sommer Center for Diabetes, der skal målrette tilbuddene til borgerne. Flere faggrupper samarbejder, og i centret er der ansat to kliniske diætister.

− Hvis man skal stigningen i antallet af diabetikere til livs, skal man bremse fedmeepidemien gennem sundhedsfremme og forebyggelse. Det kræver kombinerede forebyggelsesstrategier, primært strukturelle, f.eks. at gøre det sunde valg til det lette valg, gøre det nemt at bevæge sig og sikre sunde fødevarer i øjenhøjde − koblet med informationskampagner og tiltag rettet mod den enkelte borger, særligt de sårbare målgrupper, siger Charlotte Glümer.

 − I Center for Diabetes tilbyder vi rehabiliteringsforløb både i grupper og individuelt. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers motivation og behov og tilrettelægger indsatsen for den enkelte. Målet med rehabiliteringsindsatsen er, at borgerne udvikler kompetencer til at mestre eget liv med diabetes og får ideer til at ændre deres livsstil, når det gælder mad og bevægelse. Det er også vigtigt for os at sikre fastholdelse og forankring − at borgerne fortsætter de nye, gode vaner, når de forlader Center for Diabetes.

− Vi får borgere henvist fra egen læge og hospitalerne. Vi arbejder med social ulighed på flere niveauer: I den daglige drift ved at møde borgeren der, hvor borgeren er. Vores indsats foregår med tolk, fordi 40 procent af borgerne hos os er af anden etnisk herkomst end dansk. Og vi skal i gang med at udvikle differentierede forløb til de forskellige målgrupper − både de ressourcestærke og de mindre ressourcestærke. Det gør vi i samarbejdet med forskere.

SYNSPUNKT
 

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet

Lighed kræver forskel i behandlingen

− Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige, der vejleder og behandler borgere med diabetes 2, er udfordret af, at sygdommen rammer socialt skævt. Det gælder i øvrigt alle sundhedsprofessionelle, siger Ghita Parry.

− For nok er det er vigtigt, at de mindre ressourcestærke borgere hjælpes til at styrke deres sundhedskompetencer og bakkes op af mentorer i deres møde med sundhedsvæsenet. Men det er mindst
ligeså vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle øger vores kompetencer, så vi formår at sætte os ind i borgernes udfordringer med at leve ‘det sunde liv’.

– Hvis vejledningen skal have effekt, skal den tage afsæt i borgernes hverdag og værdier. Og den skal gives i et sprog, som alle forstår.

− Det er også vigtigt at skabe sammenhæng i den vejledning og behandling, der tilbydes hos lægen, på hospitalet og i de kommunale sundhedstilbud, hvis det skal give mening at følge behandlingen.

− Med andre ord: Det er vigtigt at behandle alle forskelligt for at opnå lighed i sundhed.