Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Diæt giver ro i maven

  • Marie Preisler [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Halvdelen af alle danskere lider på et tidspunkt i livet af irritabel tarm, og for mange betyder det kronisk diarré eller svær forstoppelse. På Herlev Hospital får patienter med irritabel tarm tilbudt low FODMAP diet, og hovedparten af dem får det mærkbart bedre, fortæller klinisk diætist i hospitalets ernæringsenhed, Lisbeth Jensen. Hun har været med til at introducere diæten i Danmark og er medforfatter til en ny bog om den (se nedenfor).

− De foreløbige forskningsresultater tyder på, at tre ud af fire med irritabel tarm kan få det bedre ved at følge diæten, og vores erfaringer her på hospitalet tyder på endnu bedre resultater, siger Lisbeth Jensen, men tilføjer, at det kan skyldes en præcis visitering af tarmpatienterne fra lægernes side. De samme symptomer som ved irritabel tarm kan skyldes eksempelvis cøliaki, allergi eller intolerance, men her vil denne diæt ikke virke, og de patienter henvises til anden vejledning.

− Hver en sten er endnu ikke vendt i undersøgelserne af, hvad denne diæt kan, men de foreløbige resultater tyder på, at den kan hjælpe rigtig mange mennesker, der er udfordret af irriteret tarm, siger Lisbeth Jensen.

Low FODMAP diet

Navnet på diæten er en udfordring, så længe man ikke ved, hvad FODMAP refererer til. FODMAP står for ’Fermenterbare Oligo-, Di-, Monosakkarider og (And) Polyoler’ − altså kulhydrater, der er helt almindelige i vores kost, men som ikke desto mindre ifølge forskningen har vist sig at skabe problemer for nogle. Low FODMAP diet er en udelukkelsesdiæt, hvor kulhydrater som fruktose, laktose, fruktaner, galaktaner og sukkeralkoholer − skal undgås i 4-8 uger. Herefter introduceres de igen en efter en, når tarmen er faldet til ro, for at se, hvilke der skaber problemer.

Diæten er udviklet og videnskabeligt undersøgt på Monash University i Australien, og forskerne her har publiceret flere videnskabelige artikler om dens virkning. Alligevel er der fortsat en vis skepsis i lægekredse, der ønsker mere forskning og 100 procent evidens for diæten, fortæller Lisbeth Jensen. Det har ført til, at flere hospitaler nu er i gang med deres egen forskning. Det gælder blandt andet Herlev Hospital og Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg.

Udelukkelsesdiæt

Teorien bag diæten er, at de nævnte kulhydrater ikke som normalt omsættes i tyndtarmen, men går ufordøjet videre til tyktarmen. Her forgærer de og giver god næring til bakterier, der udvikler forskellige gasarter, når de omsætter kulhydraterne. Nogle mennesker har stor tolerance over for bakterievæksten og oplever kun få eller ingen symptomer, mens andre bliver oppustede, får smerter og fordøjelsesbesvær.

− I de otte uger diæten følges, skal listerne over fødevarer uden FODMAP følges nøje. Der er ingen særlig logik i diæten, og det kan være svært at regne ud, hvor FODMAP findes. Hvede skal f.eks. undgås, men spelt kan indgå, fordi den kun har et lavt indhold af fruktaner. Man er nødt til at følge listerne fra Monash Hospital, der er de eneste, der har analyseret de mange fødevarer for indholdet af FODMAP.

− Når FODMAP introduceres i større mængde i kosten igen, vil det vise sig, hvilke fødevarer den enkelte er intolerant overfor, siger Lisbeth Jensen.  Ofte er det ikke nødvendigt at udelukke FODMAP helt, men finde ud af, hvor meget der tåles.

Før skulle diæten være fiberrig

Tidligere var det normalt at anbefale en fiberrig og fedtfattig kost til mennesker med irritabel tarm. Men der var faktisk ikke bevis for, at det havde effekt.

− Jeg er gammel i gårde og har tidligere været med til at give mange patienter med irritabel tarm en fiberrig og fedtfattig diæt, men den var ikke evidensbaseret og langt mindre effektiv end det, vi gør nu, siger Lisbeth Jensen, der mener, at fibrene undertiden kunne gøre mere skade end gavn.
En del mennesker med irritabel tarm er tæt på at udvikle en spiseforstyrrelse i deres egne forsøg på at undgå mad, der giver dem gener. En del forsøger at leve både mælkefrit og glutenfrit, men ifølge FODMAP kan man drikke mælk, hvis man vælger laktosefri mælk eller tilsætter enzymet laktase. FODMAP udelader heller ikke gluten, da det ikke er proteinet, men fruktaner i korn, der skaber problemer. For nogle kan diæten derfor betyde en udvidelse af antallet af fødevarer, de trygt kan spise.

Omvendt er der risiko for ikke at få nok fibre på low FODMAP diæt. I hvert fald skal man være opmærksom på at vælge de fiberrige fødevarer, der trods alt tillades.

Tilbage til normalt

På Herlev Hospital får cirka tre patienter om ugen tilbudt vejledning i low FODMAP diet. Sammen med den kliniske diætist udredes kosten, der lægges en kostplan, og i de 6-8 uger, diæten følges, får patienterne løbende vejledning af diætisten. 

Der vejledes også i diætprincipperne på andre hospitaler og i forbindelse med kostvejledning i privat regi, og Lisbeth Jensen anbefaler hjælp fra en diætist til at introducere diæten og til at hjælpe, når de forskellige kulhydrater skal reintroduceres i kosten. Der tilføjes en fødevare ad gangen for at finde frem til, hvilke der tåles, og i hvilken mængde de kan indgå i kosten igen. Hvis symptomerne vender tilbage, må de fødevarer, der har været årsag til symptomerne, eventuelt varigt udelades.

− Det er vigtigt at vejlede patienterne til at sammensætte en tilstrækkeligt varieret kost også efter diætperioden, understreger Lisbeth Jensen, der varetager vejledningen sammen med sin kollega, klinisk diætist Anne Marie Loff.

Jeg har fået mit humør tilbage

Klinisk diætist Katrine Martins har fulgt low FODMAP diet og er blevet mange års maveproblemer kvit.

Størstedelen af sit liv har hun døjet med ekstrem forstoppelse og oppustet mave og gentagne besøg hos egen læge har ikke hjulpet, men det har low FODMAP diet.

− Hele mit voksne liv har jeg lidt af voldsom forstoppelse, der gav ondt i maven, og min mave var i perioder så opspilet, at jeg så gravid ud. Lægerne ordinerede masser af vand og fibre, men det blev bare værre og helt slemt, da jeg for et par år siden tabte 25 kilo.

Katrine Martins er ansat på Herlev Hospitals forskningsenhed Effect. Det var her hun hørte om low FODMAP diet. Hun gik i gang, og allerede efter nogle uger begyndte mavegenerne at aftage, efter en måned kom de igen, men da hun var igennem diætperioden, var symptomerne helt væk.

− Jeg har ikke haft det så godt i mange år. Min kæreste siger, at jeg har fået mit humør tilbage, og det er rigtigt. Konstante mave-smerter gjorde mig tit i dårligt humør.

Katrine Martins har valgt at blive ved med at følge diæten strikt ud over den 6-8 ugers diætperiode, selvom diæten egentlig lægger op til at indfase flest mulige af de fødevarer, hun kan tåle.

− Jeg vil ikke risikere at få ondt igen, og faktisk er det ikke så besværligt, bortset fra når jeg spiser ude. Men familie og venner har fået lister med de fødevarer, jeg spiser, og i min egen madlavning har jeg lært mig at sætte grøntsager sammen på nye måder − for der er heldigvis mange grøntsager, jeg godt kan tåle.

En god udfordring

Fagligt set er low FODMAP diet en god udfordring, mener Susanne Pedersen og Maria Ottosen, der er henholdsvis smørrebrødsjomfru og økonoma på Herlev Hospital. De arbejder med den kolde del af diæten til patienter med irritabel tarm.

− Klinisk diætist Lisbeth Jensen har udarbejdet et skema over dagskosten i gram og mængde og skrevet ned, hvad der må bruges i diæten. Så tilberedningen er enkel, mener de.

Susanne Pedersen nævner dog, at al mad skal vejes og tilberedes med omhu. Og Maria Ottosen peger på, at det kan være en udfordring at skabe variation i forhold til smag, konsistens og farve.

De mener begge, at patienterne selv vil kunne tilberede og følge diæten, forudsat at de får god vejledning og opskrifter med hjem fra hospitalet.

− Det kan måske blive en økonomisk udfordring, tilføjer Susanne Pedersen.

Hvordan ville I selv have det med at leve efter low FODMAP diet?

− Det ville jeg sagtens kunne. Jeg er diabetiker og har vænnet mig til en særlig kostplan og til at spise mange slags grøntsager, siger Susanne Pedersen.

Maria Ottosen mener, det vil være ensbetydende med alt for mange afsavn at følge diæten, hvis ikke der er behov for det. Diæten er til brug ved tarmlidelser, understreger hun.

FAKTA
 

Irritabel tarm (eller IBS for irritable bowel syndrom) kan ikke påvises med blodprøver eller vævsprøver, og medicin har ingen effekt. Tarmen ser normal ud, men funktionen af tarmens muskler er ændret og sørger ikke for den bevægelse, der fører tarmindholdet frem mod endetarmen.

Symptomerne kan være smerter, udspilet og oppustet mave, luft, diarré eller forstoppelse.

Årsagerne kendes ikke med sikkerhed. Irritabel tarm kan opstå efter en akut mave-tarminfektion. Hektisk livsstil, bekymringer, angst og stress kan påvirke og forværre symptomerne.

 

FAKTA
 

Hjælp at hente

  • Bogen ’Irritabel tarm. Low FODMAP diet giver ro i maven’ beskriver, hvordan diæten gennemføres, og der er lister til brug ved indkøb og opskrifter. Bogen er henvendt til fagfolk og til personer med irritabel tarm og skrevet af Lisbeth Jensen m.fl., Muusmanns forlag 2013.
  • En pixi-udgave af bogen
  • En app til mobilen   – begge med råvarlister, der gør det hurtigt at se, hvad der skal udelukkes. www.muusmann-forlag.dk
    − søg: bøger og sundhed
  • App fra Monash University
    www.med.monash.edu
    − søg: fodmap

Uddannelse i FODMAP

Forfatterne til bogen har været på kursus på Kings College i London. Aktuelt er der gang i videndelingen herhjemme, og i løbet af efteråret ventes nye forskningsresultater fra Herlev Hospital.
www.kcl.ac.uk
– søg: FODMAP Courses

FODMAP

  • Monosaccharid: fruktose eller frugtsukker − i frugt og grønt
  • Disaccharid: laktose eller Mælkesukker − i mælk
  • Oligosaccharider: fruktaner i f.eks. hvede, rug og byg og galaktaner f.eks. i bælgfrugter
  • Polyoler: sukkeralkoholer − i frugt. Bruges også som søde-middel