Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Sundhed skal serveres anderledes
Sussi Boberg Bæch  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Skygger solråd for optagelse af D-vitamin
Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] Peter Sørensen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Vi løser opgaverne i fællesskab

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Diætisten skriver recepten

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] iStock [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] iStock [ FOTO ]

Det kræver særlige kompetencer at ordinere de rigtige ernæringspræparater, lægge en god ernæringsplan og eventuelt en plan for sondeernæring. Derudover skal planen kunne ændres i takt med borgerens behov. I Skive er det diætistens opgave, og det gør arbejdsgangen hurtigere og mere smidig, at borgere, som enten er på plejecenter eller får hjælp af hjemmeplejen, ikke skal til egen læge for at få bevilget ernæringspræparater eventuelt i form af ernæringsdrikke.

− Borgerne skal ikke vente på at få en tid hos lægen, når jeg kan udskrive recepter og ændre i ordinationen. Det gør det enkelt og hurtigt at sætte ind. Jeg har lige haft en borger med et toleranceproblem (et præparat, der ikke var tålsomt, red.), som gerne ville skifte produkt. Det kunne jeg straks hjælpe med, fortæller klinisk diætist Anne Kirstine Christensen fra Sundhedscenter Skive.

Hun blev ansat i en nyoprettet stilling i marts 2017. Få måneder senere læste hun et svar fra Sundheds- og Ældreministeriet til Foreningen af Kliniske Diætister om, at læger kan uddelegere opgaven med at ordinere ernæringspræparater til kliniske diætister. Anne Kirstine Christensen spurgte sin leder, om de ikke skulle gå den vej. Det var lederen med på.

− Vi kunne se en fordel i, at vi kommer tidligt ind i forløbet med den enkelte borger og kvalificerer den grønne recept ud fra, hvilke drikke borgeren vil have godt af, men også ved at vurdere, om det vil være bedre at give borgeren ernæringsterapi i form af små måltider med et højt indhold af energi og protein, siger Anne Kirstine Christensen.

Ernæringen får et løft

Ernæringssygeplejerske Diana Gaarskjær udgør den anden halvdel af ernæringsteamet i Skive Kommune. Også hun fremhæver, at arbejdsgangene bliver mere smidige, når hendes diætist-kollega kan vurdere borgeren.

− En borger kan blive udskrevet fra sygehuset med en grøn ordination, men der findes så mange præparater, at det hurtigt bliver uoverskueligt for borgeren at vælge. Kliniske diætister er uddannet til at vurdere, hvilket præparat den enkelte har brug for, og kan derfor hjælpe med at træffe det rigtige valg, siger Diana Gaarskjær.

Målet med ordningen i Skive er at give ernæringen til alvorligt svækkede og plejekrævende ældre et løft.

− Uanset om borgeren har brug for ernæringsterapi eller en grøn ordination, så har en klinisk diætist den nødvendige viden. Det har også stor betydning, at Anne Kirstine taler med plejepersonalet om, at fru Jensen skal have hjælp til at få sine ernæringsdrikke. En ordination alene gør ingen forskel. Drikkene skal ned i maven for at give effekt, siger ernæringssygeplejersken.

Samtidig giver det plejepersonalet på plejecentre og i hjemmeplejen et fagligt løft, at Anne Kirstine Christensen kommer ud til borgerne og vejleder i den ernæringsfagligt bedste løsning, vurderer Diana Gaarskjær.

− Vi vil gerne fange borgerne, inden de får behov for en grøn ordination. Det bliver plejepersonalet klædt på til via Anne Kirstines vejledning.

Ikke alle får en grøn recept

Både de praktiserende læger og plejepersonalet henviser borgere til Anne Kirstine Christensen. Men det betyder ikke, at hun altid ordinerer ernæringsprodukter.

− Jeg har fået en borger, som bad sin læge om en grøn ordination, men jeg fandt ud af, at hun godt kan spise, når blot kosten har den rette konsistens og sammensætning.

Når Anne Kirstine Christensen har vurderet, at en borger har behov for et ernæringspræparat og skrevet en grøn recept, skriver hun et notat til borgerens egen læge, og efter forløbet sender hun en redegørelse, så lægen er informeret om, hvordan det går med borgeren.

− Læger har et bredt kendskab til sundhed, og jeg har en specifik viden om ernæring, siger Anne Kirstine Christensen, der ser ordineringen af ernæringspræparater som et positivt ansvar, der kommer borgerne til gavn.

− De kan få den rette kost dagen efter, at jeg har været på besøg.

Lægerne er positive

Aftalen om at overdrage opgaven med at ordinere grønne recepter til kommunens kliniske diætist gælder borgere, der modtager praktisk hjælp, personlig pleje og/eller sygepleje i Skive Kommune.

Aftalen trådte i kraft 1. april i år og kører som et forsøg i to år. Det giver begge parter mulighed for at opsige aftalen, hvis de ikke mener, at ordningen fungerer tilfredsstillende.

Det var dog ikke et problem at få de praktiserende læger med på ideen.

− Først talte vi med den kommunale praksiskonsulent, og derefter havde vi en god dialog på vores halvårlige møde med alle praktiserende læger. De er meget positive, fordi de ser muligheder i ordningen, siger Diana Gaarskjær.

Også Region Midtjylland bakker op om, at diætisten i Skive Kommune anvender sit autorisationsnummer til at udskrive recepter på ernæringspræparater, så borgerne ikke kommer i klemme, fordi arbejdsgangen bliver for langsom, eller fordi lægen mangler specifikke kompetencer i ernæring.

− Regionen betaler et tilskud til ernæringspræparaterne, så man kunne forestille sig, at regionen ville være nervøs for, at udgiften ville eksplodere. Men Anne Kirstine er underlagt de samme kriterier som lægerne for, hvornår hun kan ordinere ernæringspræparater, understreger Diana Gaarskjær.

FAKTA
 

Delegering af ansvar

Det er lægens ansvar at vurdere behovet for et ernæringspræparat og ordinere det på en ‘grøn recept’. Lægen kan imidlertid følge en vejledning om brug af medhjælp og delegere ansvaret, dvs. overlade det til en anden autoriseret sundhedsperson at ordinere ernæringspræparater. Det kan være en klinisk diætist.

www.retsinformation.dk
•  vejledning om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring mv.)
•  vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp

www.kost.dk/hoeringssvar-giv-diaetister-ordinationsret
www.kost.dk/hoeringssvar − Fødevarer til særlige medicinske formål (2016)
www.laegemiddelstyrelsen.dk − Tilskud til ernæringspræparater

 

Diætisten sikrer kvaliteten i vejledningen

 

Praktiserende læger ved ikke så meget om indholdet i ernæringspræparaterne som kliniske diætister, siger den kommunale praksiskonsulent, Hanne Væsel, som forudser, at der er flere aftaler som den i Skive på vej.

Hanne Væsel har været med til at strikke aftalen i Skive sammen, så kommunens kliniske diætist kan udskrive grønne recepter.

− Vi praktiserende læger er fuldt ud trygge ved ordningen, fordi den kliniske diætist har et godt kendskab til ernæringsdrikke og følger med i, hvad der kommer af nye produkter. Hun kender også til synkebesvær. Hvis vi skal definere, om en borger har synkebesvær, kan vi nå frem til forskellige resultater på tværs af vores lægepraksisser, hvor det bliver ens hver gang, når ansvaret ligger hos én fagperson, siger Hanne Væsel.

Aftalen fører også til mere smidige arbejdsgange.

− Før skulle borgerne eller deres pårørende ringe til os. Eller når en borger var hos os i anden anledning, kunne vi spørge: “Sig mig, har du ikke tabt dig”. Nu ringer jeg til sundhedscentret, og så tager diætisten ud til borgeren og undersøger det nærmere.

Det kan være, at borgeren har brug for ernæringsvejledning.

− Vejledning om kost er ikke vores spidskompetence. Tidsmæssigt er det en krævende opgave, og også her får vi et kvalitetsløft, når den ligger hos en diætist, siger Hanne Væsel.

Det er dog ikke kun ønsket om højere kvalitet, der ligger bag aftalen i Skive.

− Vi får flyttet opgaver ud fra hospitalerne som følge af, at patienterne skal være indlagt så kort tid som muligt. Derfor må vi selv uddelegere opgaver. Men vi ser altid på, om andre kan løse dem kvalificeret, for vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, siger Hanne Væsel.

Hun har haft aftalen i Skive omkring Praktiserende Lægers Organisation, PLO, for at sikre, at den er juridisk gangbar.

− Vi uddelegerer også opgaver til sygeplejerskerne i vores klinikker, men de arbejder under os. Det gør kommunens medarbejdere ikke. Derfor har vi udfærdiget en instruks for vores samarbejde med den kliniske diætist. PLO vurderer, at instruksen er gennemtænkt, så når andre praktiserende læger og kommuner kontakter PLO for at få råd om, hvordan de kan lave lignende aftaler, henviser PLO til mig, siger Hanne Væsel, som allerede har fået henvendelser på den konto.

 

Styrelsen vil se på reglerne for delegation

 

I oktober 2018 afviste Styrelsen for Patientsikkerhed, at kliniske diætister kan ordinere ernæringspræparaterne. Styrelsen havde overset den modsatte melding, der et år forinden var kommet fra Sundheds- og Ældreministeriet.

“Du kan ikke lave ordinationen på ernæringspræparatet, men du vil, inden for rammerne af dit fagområde, i samarbejde med den praktiserende læge, kunne drøfte patientens forløb med genberegning af sondeernæring, så vidt som patientens situation ændrer sig”.

Sådan svarede Styrelsen for Patientsikkerhed en klinisk diætist, som havde spurgt, om hun efter de gældende regler kan ordinere ernæringspræparater. Diætisten stillede spørgsmålet i oktober 2018 − altså mere end et år efter, at Sundheds- og Ældreministeriet i et svar til Foreningen af Kliniske Diætister (i dag Fagligt Selskab af Kliniske Diætister, red.) skrev, at læger godt kan uddelegere opgaven med at ordinere ernæringspræparater til kliniske diætister.

Læger kan ellers ikke overlade det til andre at udskrive recepter, men ministeriet havde rådført sig med Lægemiddelstyrelsen, som vurderer, at bestemmelsen ikke omfatter grønne recepter. Det skyldes, at ernæringspræparater ikke er lægemidler. Derfor er en grøn ordination ikke en egentlig recept, men et dokument, som sikrer patienten tilskud til præparaterne.

Fagbladet har talt med den medarbejder, som i oktober 2018 svarede det modsatte af Sundheds- og Ældreministeriet, men efter styrelsens interne instruks må hun ikke udtale sig til citat. Det står dog klart, at styrelsen først bliver opmærksom på ministeriets svar fra juni 2017 til de kliniske diætister, da fagbladet Kost, ernæring og sundhed spørger til, hvorfor styrelsen har givet det modsatte svar.

Trods den klare udmelding fra ministeriet retter styrelsen dog ikke uden videre ind.

− Sagen har gjort os opmærksomme på, at der er behov for yderligere afklaring af bestemmelserne på området. Derfor er vi ved at undersøge nærmere, hvordan reglerne skal fortolkes, siger Charlotte Hjort, overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.