Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre

Disruption er også at stoppe op og tænke sig om

  • Tekst: Tina Juul Rasmussen. Foto: Scanpix
    Tekst: Tina Juul Rasmussen. Foto: Scanpix

Vi skal indstille os på at blive ‘forstyrret’ i den måde, vi tænker og arbejder på. Sandsynligvis vil mange rutineprægede jobfunktioner forandre sig eller forsvinde helt i de kommende år. Det er den hastigt voksende digitalisering og robotisering en klar indikation på. Forstyrrelsen kaldes disruption, og hvad den vil betyde for de danske arbejdspladser, skal regeringens Disruptionråd komme med et bud på.

Kost & Ernæringsforbundet tog hul på debatten om den forstyrrede fremtid på lederkonferencen i juni. Her gav fremtidsforsker Birthe Linddal sit bud på, hvad de kost-, ernærings- og sundhedsfaglige lederne skal ruste sig til. Og på en konference hos Mad og Måltider i Odense Kommune var det professor Steen Hildebrandt, der talte om den forstyrrelse − eller disruption − som vækst har skabt i verdenen, og om ledernes ansvar i den sammenhæng.

Disruption skaber nye spilleregler

− Når vi taler om fødevarer, er logistikken afgørende, og de nye teknologier, blandt andet apps, betyder, at sultne mennesker let kan finde ud af, hvor i nærheden der er mad. Men fordi vi har høje lønomkostninger i Danmark, er logistikken bag maden dyr. Det vil ændre sig, når vi om 10-20 år har selvkørende biler og droner, som kan levere pizzaen til os, siger Birthe Linddal.

Hun peger på, at allerede i dag har tjenester som Just Eat og Roomservice fremgang, fordi folk har travlt og samtidig har penge mellem hænderne. Det skaber et match mellem udbud og efterspørgsel, mener hun. Samtidig vil de nye teknologier kunne opfylde kundernes ønsker om større fleksibilitet og valgfrihed på en helt anden måde end tidligere.

− Allerede nu ser vi private leverandører af offentlige måltider, som er på vej til at levere mad gennem Just Eat (det er f.eks. Det Danske Madhus, red.). De har overskudskapacitet og teknologi til at producere til andre kundegrupper, og hvis man som forbruger er i stand til at bestille større mængder mad f.eks. ved at slå sig sammen på villavejen, vil omkostningerne til leveringen falde drastisk. Samtidig er den gode, danske hverdagsmad svær at finde på de gængse takeaway-tjenester, så her er et marked.

Større konkurrence kan disrupte

Med andre ord: Større efterspørgsel, men også større konkurrence. Og her ligger disruption-potentialet, mener Birthe Linddal.

− Den faste leverandør bliver ikke et køkken, men logistikken bag, dvs. den, som kan levere maden. Og maden vil komme fra mange forskellige køkkener, som vi ser det hos Just Eat.

− Truslen er altså, at andre kan overtage madleverancerne. Muligheden er, at de traditionelle leverandører kan levere til flere. Og de offentlige køkkener kan jo det med sund, næringsrigtig og god mad til vuggestuer, skoler, ældre og svage borgere. Så tænk, hvis de kunne bespise 1,2 mio. mennesker i stedet for 800.000.

Så ja, et vækstpotentiale som følge af disruption, men hvordan spiller det sammen med en bæredygtig madservice?

− Jeg mener, at madservicen vil blive langt mere grøn og bæredygtig, end den er i dag. Økologien er på vej, mange køkkener bruger lokale leverandører, og teknologien vil også gøre det muligt at miljøeffektivisere både madlavning og bespisning. Så jeg ser ikke bæredygtighed som det modsatte af vækst, tværtimod: Hvis ikke væksten bliver grøn, ender vi i en blindgyde, siger Birthe Lindahl, og nærmer sig hermed temaet for konferencen i Odense, hvor Steen Hildebrandt netop talte om ledernes ansvar for at tænke bæredygtigt.

Vækst skal være bæredygtig

Hvis vi insisterer på, at vækst er forudsætningen for at opretholde velstand og velfærd, må vi tænke på vækst som andet end øget økonomisk og materiel rigdom, mener Steen Hildebrandt. Væksten skal være bæredygtig, hvis kloden og menneskeheden skal overleve. Derfor handler vækst også om dannelse, uddannelse, miljø, nærvær, samarbejde og empati. Og det, pointerer han, har ledere på alle niveauer et ansvar for at bidrage til.

− Det er klart, at USA's præsident og Tysklands kansler har et større ansvar end du og jeg, fordi de har mere magt. Men en hospitalsleder, gymnasierektor eller kommunal leder kan ikke melde hus forbi. Når man sætter sig i en lederstilling, påtager man sig et ansvar for den virksomhed, man er leder i. Og det, man gør, har betydning i verden, siger han.

Ingen vej uden om bæredygtighed

− Verden befinder sig i en sammensat og dyb krise, som formentlig er uden sidestykke i historien. Intet tyder på, at den vil gå over, eller at vi kan håndtere den uden store og grundlæggende tankeændringer.

− Ikke ved at løbe hurtigere, arbejde mere eller stræbe efter mere, men ved at indrette os mere menneskeligt og bæredygtigt. Det kræver, at vi begynder at lede verden − virksomhederne, kommunerne osv. − på en anden måde og ud fra andre værdier. Det betyder også, siger Steen Hildebrandt, at lederne må afklare deres holdning til råstoffer, transport, spild, energi, kød osv.

Tænk holistisk på disruption

− Jeg hæfter mig ved de korte tidshorisonter, alle arbejder med. Selvfølgelig skal vi effektivisere, men meget tyder på, at vi betaler en høj pris for det i den offentlige sektor − i form af stress, sygdom og dårligt miljø. Så jeg spørger: Tæller vi det, som i virkeligheden tæller? Eller er vi for optaget af kortsigtede, økonomiske tidsperspektiver, spørger Steen Hildebrandt.

Selv mener han ja. Og det skyldes, at vi mangler modet til at tænke helhedsorienteret, siger han.

− Holistisk tankegang er i min optik disruption. I begrebet ligger, at vi stopper op og tænker over, om vores tankebaner, principper, regnskaber osv. er rigtige, eller om der er noget, vi skal bryde ned og tænke i en bredere sammenhæng, f.eks. sundhed. Den form for disruption bør lederne være med til. De skal råbe vagt i gevær, sige til, hvis kursen er forkert, appellere til, at vi tænker os om, inddrage det politiske niveau, lave eksperimenter etc. Men det gør de ikke, fordi de er bange for at blive fyret. De giver op på forhånd, og deres vilkår for at tænke nyt er ofte også ringe. Det gør mig bekymret for vores fremtid.

 

Synspunkt:

Tager ansvaret på sig

Det var Gitte Breum, chef for Mad og Måltider i Odense Kommune, der havde inviteret Steen Hildebrandt til konference om bæredygtighed i mad og måltider. Og hun anerkender fuldt ud det ansvar, Steen Hildebrandt taler om, at hun har som leder.

− Bæredygtighed er en central dagsorden i vores ledelsesopgave. Den handler både om personlig og organisationsmæssig, men naturligvis også politisk ansvarlighed. Og bæredygtighed er i sig selv mange ting: økologi, klimavenlig mad, madspild, sæson, bæredygtige nonfood-produkter, f.eks. emballage, social ansvarlighed, frivillighed, energi, vand og meget mere. Alt det skal vi som ledere have fokus på, konstaterer hun.

 

Vi skal yde mere individuel service

Mere end 100 retter, lokale råvarer og neurogastronomisk mad er forstyrrelser, som Holstebro Kommunes produktionskøkken tilbyder.

Anne Marie Nielsen gik inspireret hjem efter at have hørt Birthe Linddals oplæg på forbundets lederkonference i juni. Hun er leder af Det gode Køkken i Holstebro Kommune, som laver mad til 460 hjemmeboende og 400 beboere på kommunens plejehjem.

− Det var spændende at høre, hvad der rører sig i den nære fremtid, og hvad der gør, at noget bliver til trends. Det er vigtigt for os, som arbejder med udvikling. Det har betydning for, hvilken vej vi skal gå, og hvordan vi skal tænke om tingene.

Når det er sagt, opfatter Anne Marie Nielsen ‘bare’ disruption som et andet ord for forandring og udvikling.

− Jeg anerkender, at det at bruge nye ord kan få nogles øjne op for nye ting. Men man bruger mange ‘fine’ ord for noget, som er lige ud ad landevejen − som ‘innovation’ for nogle år siden, eller ‘servicedesign’, som vi arbejder med i vores kommune. Det betyder egentlig bare, at vi lytter til og inddrager kundernes ønsker og behov i vores udvikling og planlægning. Og faktisk er det jo almindelig pli, men da vi begyndte på det i 2007, var det nytænkning.

Disrupter du noget i dit daglige arbejde?

− Jeg synes, vi laver mange forstyrrelser, vi kalder det bare ikke disruption. Vi prøver ting af og pirrer kunder og medarbejdere til at følge med tiden.

For eksempel har køkkenet hver måned tilbud med lokale varer, lokalt brygget øl, som bliver leveret sammen med sommermadder eller makrel fra det nærmeste fiskerleje, en jagtmenu om efteråret osv.

− Det er måske ikke noget særligt i det store verdensbillede, men i vores kunders verden kan det være en god forstyrrelse. De får noget at spise, som de ikke ellers ville have fået.

Anne Marie Nielsen er for nylig blevet inspireret af at læse om neuropsykologi, og det har fået hende til at søge penge til at eksperimentere med neurogastronomi.

− Det handler om, hvad hemmeligheden bag et måltid er, hvilke ‘knapper’ i hjernen vi kan trykke på. Der er f.eks. forsket i, hvad der sker, hvis du spiser med en blød ske, eller hvis du spiser noget, som knaser. Vi vil gerne bruge den viden til at give vores kunder nye oplevelser og pirre deres nysgerrighed.Ligesom vi gør med vores katalog, der har op til 100 valgmuligheder hver uge.

Det samme gælder disruption i forhold til logistikken.

− Vi kan se, at folk bestiller på nettet, så vi er i gang med at udvikle en bestillingsapp og arbejder på at nedsætte leveringstiden fra 14 dage til en uge, som er vores hurdle i forhold til fleksibilitet.

Det Gode Køkken har også udvidet sine madleverancer med indkøb for borgerne.

− Vi er alligevel ude at køre, så vi tilbyder at bestille varer for kunderne hos vores købmænd og bringe dem ud sammen med maden. Det er en udvidelse af vores logistik, som giver mening, fordi afstandene er så store her i Vestjylland.

Anne Marie Nielsen har været så længe i branchen, at hun ikke går i panik, når nye tendenser bliver præsenteret.

− I 15 år har man sagt, at “om få år har vi nogle helt andre ældre, som vil have noget helt andet.” Men folk elsker altså stadig de gængse, danske retter. Så måske går der ti år endnu. Og jo, vi får el-biler og droner, det ved jeg godt. Hvornår de kommer med mad − det ved jeg ikke.

Kan du se, at der kunne være behov for at disrupte noget i din organisation?

− I kommunen kunne vi godt tænke mere individuelt. Vi laver stadig løsninger, som skal passe til alle. Det nytter ikke at sige, at man kun kan få varmet sin mad til middag, hvis borgerne gerne vil have varm mad om aftenen. Vi må lære i højere grad at behandle vores kunder individuelt.

 

FAKTA
 

Disruption til debat

Artiklen tager afsæt i Kost & Ernæringsforbundets lederkonference i København, hvor 60 ledere lod sig inspirere af indlæg om fremtidens forplejning koblet med digitalisering og individualisering, madfællesskaber og bæredygtighed. Samt i en konference om vækst og bæredygtighed hos Mad og Måltider i Odense Kommune. 

www.kost.dk

 

Disruption

Disruption betyder ‘forstyrrelse’, men bruges i dag som buzzword for lidt af hvert særligt i relation til digital og teknologisk innovation.

Begrebet blev opfundet af professor Clayton Christensen, Harvard Business School i 1990’erne, med afsæt i, hvordan visse virksomheder var blevet overhalet indenom, fordi de ikke havde disrupted eller udviklet deres produkt. Kodak er et eksempel. Fotovirksomheden troede ikke, at de digitale billedtjenester var kommet for at blive, omstillede sig derfor ikke og måtte i 2013 dreje nøglen om efter 125 år med the Kodak moment.

Der tales om ‘new market disruption’, dvs. løsninger, som skaber nye markeder, der ikke findes i forvejen, f.eks. selvkørende biler. Men også ‘low-end disruption’ florerer med bud på enklere og billigere løsninger på eksisterende produkter.

Kilde: ‘Fremtiden tilhører de frygtløse’ af Astrid Haug

 

FAKTA
 

Regeringens disruptionråd

Regeringen nedsatte i maj et Disruptionråd med politikere, arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, iværksættere, akademiske kapaciteter m.fl. De skal indkredse svarene på disse spørgsmål:

• På hvilke områder står Danmark over for andre og større forandringer end tidligere?

• På hvilke områder minder forandringerne om noget, vi har oplevet før?

• Hvad er Danmarks styrker og muligheder?

• Hvad er de vigtigste udfordringer, når vi vil bevare Danmark som et land med små skel mellem mennesker?

• Hvordan kan vi hver især forberede os på fremtiden?

 www.regeringen.dk/partnerskab/