Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Dokumentation er faglighed

Offentlige ledere bliver kvalt i dokumentation. Sådan skrev pressen for år tilbage, og det gentages med jævne mellemrum. Og der kan være noget om snakken. Men jeg tænker, at man især bliver ’kvalt’, hvis man oplever, at der skal dokumenteres for dokumentationens skyld.

Det er straks noget andet at dokumentere sit arbejde, hvis det er for at vise, at det, man gør, er en succes. For sådan kan dokumentation også bruges, til at vise, at indsatsen batter og gør en forskel for borgernes sundhed.

Når patienter på hospitalet og ældre på plejecentret eller i hjemmeplejen ernæringsscreenes, og screeningen viser, at ældre spiser mere, fordi kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har udnyttet sine kompetencer og givet borgerne præcis den behandling, omsorg og mad, der passer til deres ernæringsmæssige behov. Eller når de har medvirket til, at der på afdelingerne er en måltidsvært, der nøder og vejleder og får borgerne til at spise mere, så giver dokumentationen mening. Og den giver anledning til faglig stolthed og arbejdsglæde.

Viser ernæringsscreeningen det modsatte, at det ikke lykkes at få syge og ældre til at spise nok, uanset indsatsen, så kan den viden også bruges – til at finde frem til barriererne, til at tænke strategisk og pege på nye løsninger.

Så når jeg for kort tid siden kunne læse i et indlæg på altinget.dk, at dokumentation og kontrol er falsk rygdækning og en hindring for at få underernærede ældre til at spise mere, så er jeg lodret uenig.

Dokumentation er et redskab til faglig udvikling og et politisk redskab. Dokumentation kan bruges til at vise, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og dokumentation kan blive det afgørende vink med en vognstang til politikerne om, hvilke ressourcer der skal til, for at få den ernæringsmæssige indsats til at lykkes.

GHITA PARRY
/ FORMAND