Dysfagi er en udbredt lidelse

  • Dysfagi
    Det er ikke nok, at man kan spise maden. Det er vores ansvar at sikre, at brugerne bevarer lysten til at spise, trods deres lidelse.

Af Sebastian List Feirup

Hvis man lider af ’dysfagi’, så har man svært ved at tygge og synke maden. Konsekvensen er, at mange med dysfagi får for lidt at spise, hvis madens konsistens ikke er tilpasset deres behov. Og problemet er omfangsrigt. Ifølge flere undersøgelser lider omkring 60- 87 % af de ældre på landets plejecentre af tygge-synkevanskeligheder eller ’dysfagi’. Det kalder på en målrettet kostfaglig indsats.

Store sociale konsekvenser

At lide af dysfagi betyder ikke kun ernæringsrelaterede problemer for de ramte. Mad og hygge er tæt forbundet i det danske samfund. Og fordi måltidet er en så vigtig del af det at være social, så kan dysfagi føre til ensomhed og isolation.

”Når man lider af dysfagi er nogen af konsekvenserne at man hoster meget, får slim i halsen og får en meget våd stemme. Derudover er kødet i retterne en rigtig stor udfodring. Alt det til sammen kan virke hæmmende på lysten til at spise sammen med andre”, fortæller Anna-Grethe.

Alligevel er det sjældent, at patienternes oplevelse af måltidet bliver taget i betragtning, når der skal sammensættes tyggevenlig kost.

”Hvor mange af jer har egentlig snakket med jeres brugere om, hvad de synes om maden, og hvad de ønsker?”, spørger Anna-Grethe ud i salen. Et par tøvende hænder ryger til vejrs. De fleste bliver i skødet.

Anna-Grethe vil med hendes spørgsmål understrege, at man ikke kan lave dysfagi-mad uden at spørge brugerne om sammensætningen af måltidet virker efter hensigten. Ernæringsscreening er afgørende for, at borgeren får tilbudt kost som de både kan og vil spise.

Skal vi nu ha’ grød igen?

Blød kost er ikke ensbetydende med lækker mad – nogen gange langt fra. Og hvis man alene fokuserer på at gøre mad blød og tyggevenlig, så risikerer man at dysfagipatienter ikke får den nødvendige næring. For mad skal også smage godt. Og ingen gider spise det samme hver dag.

”Der er ikke meget variation i den mad, der bliver bestilt til dem, der lider af dysfagi.  Frugtgrød, frugtsuppe, grønsagssuppe og mælkemad er blandt de måltider, der oftest bliver serveret. Der er altså risiko for, at maden bliver for kulinarisk ensformig. Og hvis vi lader vanen og nemheden styre, hvad vi serverer for dysfagipatienter, så overser vi noget essentielt i behandlingen af dysfagi. Det er ikke nok, at man kan spise maden. Det er vores ansvar at sikre, at brugerne bevarer lysten til at spise, trods deres lidelse”, siger Anna-Grethe.

Mad, nydelse og sundhed er tæt forbundet, så det kan betale sig at tænke kreativt, når man har med dysfagipatienter at gøre.

”Vi er vant til at hovedmåltiderne i løbet af en dag indtages morgen, middag og aften. Men når vi har med dysfagipatienter som ofte er småtspisende at gøre, så skal vi tænke udover den klassiske måltidsstruktur. Mange små måltider i løbet af en dag, mad på skæve tidspunkter fx sen aften og tidlig morgen og næring indtaget i konsistensafpasset drikkeform mellem måltiderne er bud på, hvordan vi kan hjælpe borgere med dysfagi til en god og sund hverdag trods deres sygdom”, siger Anna-Grethe.

Dysfagi skal behandles helhedsorienteret

Dysfagi er en kompleks lidelse der blandt andet påvirker talen, åndedrætte, synkefunktionen og lysten til at spise. Derfor kalder behandlingen af sygdommen på et tværfagligt samarbejde.

”Hvis vi samarbejder på tværs af fagskel, så kan vi tilbyde ældre med dysfagi en langt bedre og mere holistisk behandling. Sammen kan fysioterapeuter, talepædagoger, sygplejersker, ergoterapeuter, ernæringsassistenter og diætister sætte fokus på alt fra den gode spisestilling til den praktiske tilberedning og planlægning af kosten. Det vil give dysfagipatienterne de bedste forudsætninger for at leve både godt og længere”, siger Anna-Grethe.

Mange kommunerne har allerede i dag fokus på at få kost- og ernæringsscreeningen skrevet ind i deres mad- og måltidspolitik. Kost & Ernæringsforbundet støtter denne strategi, for det kræver kost, sundheds- eller ernæringsuddannet personale at sikre at mennesker, for hvem måltidet er en prøvelse, får den rette ernæring.

Fakta: Sådan foregik møderne:

  • 2x45 minutters undervisning af Anne Grethe selv.
  • Afrunding med smagsprøver på dysfagikost fra Anne Grethes kogebog: "Mad og Måder".
  • Netværk, spørgsmål og erfaringsudveksling