Efteruddannelse og kompetenceudvikling af ledere

Offentligt godkendte lederuddannelser

Her kan du bl.a. vælge at tage enten en akademi, diplom- eller masteruddannelse i ledelse. Eller du kan vælge at tage den grundlæggende lederuddannelse (AMU)

Ved at gennemgå et lederuddannelsesforløb får du kombineret nyeste teori og viden om ledelse med din daglige ledelsespraksis. Du får mulighed får at afprøve teori, metode og værktøjer inden for ledelse i din egen organisation og vil også opleve at du udvikler dit personlige lederskab. Du får også en unik mulighed for at danne netværk med andre ledere, hvor i kan udveksle erfaringer og viden om de mange aspekter ved ledelse.

Se links med omtale og beskrivelser her på siden.

Udvikling via temadage, konferencer og netværk

Deltagelse på temadage og seminarer kan også styrke dine kompetencer og udvikling som leder. F.eks. afholder Kost & Ernæringsforbundet løbende temadage for ledere med fokus på aktuelle  tendenser, udfordringer og værktøjer inden for ledelsesfeltet. 

Hold også øje med ledernetværk, der kan give dig viden og inspiration til at udvikle din lederrolle. Det kan både være tværfaglige og kostfaglige netværk. Du kan læse mere om ledernetværk i Kost & Ernæringsforbundet.