Børns trivsel er kommet på agendaen i programmet: En bedre start på livet

Artiklerne er skrevet af Mette Hansen, professionsbachelor i ernæring og sundhed:

 

Artikel 1

 

Et projekt igangsat i 2019, der skal fremme børns trivsel og komme social ulighed til livs, får 1 milliard danske kroner. Projektet sætter fokus på de første 1000 dage af et barns liv og inddrager 3 fokusområder: Dagtilbud i høj kvalitet, indsatser hjemme hos familien og sundhedsplejeindsatser. Det er via en tværprofessionel indsats projektet skal lykkes. Gennem screening skal de sårbare familier opspores, så det er de familier, der har mest brug for hjælp og sparring, der bliver tilbudt det (1).

Fokus på opvækstvilkår i bred forstand

Nationalt videnscenter om udsatte børn og unge skriver i deres rapport, omhandlende sundhedsplejearbejdet i De første 1000 dage, om fokus på læringsulighed. Der peges på at det at lære, er afgørende for at et barn kan vokse op med lige muligheder på linje med andre børn, og det at lære er afhængigt af opvækst og rammer. De skriver også at barnets trivsel er afgørende for læring og at forældrenes trivsel er en forudsætning for barnets trivsel, hvor forældrenes trivsel forbindes til det at opleve at fungerer i samfundet (2).

En styrket indsats for at mindske læringsulighed må først og fremmest rette sig mod de forudsætninger for læring, der er til stede hos forældrene. Fremtidige udviklingsinitiativer må derfor prioritere at rette opmærksomheden mod hjemmet som helhed og mod børnenes opvækstvilkår i bred forstand (2).

Vi ved fra Maslows hierarkiske behovspyramide, at de fysiske basale behov, såsom mad og søvn, er en forudsætning for, at udvikling og sociale færdigheder kan finde sted på optimal vis (3). Derfor giver det også god mening at fokusere bredt på børnenes opvækstvilkår i projektet.

Til indsatser hjemme hos familien bliver der prioriteret 5 millioner kroner på materialer blandt andet omhandlende sunde madvaner (1).

Fokus på forældre kompetencer

Nationalt videnscenter om udsatte børn og unge skriver om 3 forslag til en styrket sundhedsplejeindsats, hvor det ene forslag handler om at styrke forældrenes kompetencer. Gennem deres hjemmebesøg hos familierne, kan de rekruttere familierne til relevante tilbud. I forhold til at styrke forældrekompetencer peger de blandt andet på at fokusere på hele familien, det rette tilbud til den rette familie og koordinering mellem faggrupper (2).

Det at rette fokus mod forældrene er der enighed om. Sundhedsstyrelsen peger også på hvilken vigtig rolle forældrene spiller i forhold til deres børn. De har fundet at forældre igennem deres egen adfærd spiller en vigtig rolle i forhold til at inspirere og motivere børn til at være fysisk aktive (4).

Når vi nu ved at forældrenes kompetencer spiller en vigtig rolle, må vi se på, hvordan disse med fordel kan styrkes. Bjarne Bruun Jensens sundhedspædagogiske begreb ”handlekompetence” kan spille en væsentlig rolle her. For at øge handlekompetence har det vist sig at 5 komponenter er særligt væsentlige. Det er indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans (5). Desværre virker disse forudsætninger, til at styrke forældrenes kompetencer, overset i projektet i forhold til væsentlige opvækstvilkår. Materialer forældrene får stukket i hånden med sunde madvaner, lever i hvert fald ikke op til handlekompetencebegrebets 5 komponenter, medmindre forældrene på baggrund af materialet selv sørger for at sætte sig mål og gøre sig nogle handleerfaringer.

Det giver god mening at prioritere sunde madvaner

Overvægt er en stor udfordring for samfundet og det enkelte menneske. Den nationale sundhedsprofil 2017 viser at der fra 2010-2017 ses en stigning i overvægten i Danmark. I 2010 var 46,8% moderat eller svært overvægtige (BMI≥25), hvor det i 2017 er steget til 51,0%. At det er dyrt for samfundet, kommer ikke som nogen overraskelse. Det er dog også dyrt for det enkelte menneske der har overvægt (6).

Der ses nemlig generelt et fald i livskvaliteten i takt med at overvægtsgraden stiger. Det skyldes ikke kun stigmatisering, men også de fysiske begrænsninger og sygdomme, som den overvægtige tilstand medfører. Der er samtidig øget risiko for udvikling af psykisk sygdom, især depression (7).

I projekter som De første 1000 dage, hvor fokus er rettet mod de sårbare familier, giver det god mening at prioritere arbejdet med blandt andet sunde madvaner for at forebygge overvægt. Det viser sig nemlig at børn i hjem med lavt uddannede mødre eller hvor begge forældre er ledige, har større tendens til overvægt. Undersøgelser viser også at overvægt blandt børn, i sig selv er årsag til at de trives mindre (8).

Når virkeligheden rammer os

Selvom der er godt belæg for at arbejde med at styrke forældrenes kompetencer, så de blandt andet kan agere gode rollemodeller for deres børn og give dem de bedste opvækstmuligheder, virker det fjernt fra virkeligheden. Selvom der er godt belæg for at forebygge overvægt for at fremme trivsel og generelt fokusere på gode opvækstvilkår såsom madvaner, virker det fjernt fra virkeligheden.

Efter at have været i kontakt med både sundhedsplejen, børnehavepersonale og Det Rådgivende Team i min kommune, kan jeg konstatere at forældrene primært lærer om sunde madvaner gennem oplysning og medinddragelse, som svarer til to af komponenterne i det tidligere nævnte handlekompetencebegreb. Fokus er primært på børnenes kost, og i mindre grad på forældrenes egen kost.

En ledende sundhedsplejerske har i rapporten fra Nationalt videnscenter om udsatte børn og unge, sagt følgende om forældre kompetencer (2):

”Den klassiske tilgang er, at sundhedsplejersken sætter sig i sofaen og forsøger at afdække, om der er noget, der kan forstyrre forældreskabet, og så kommer sundhedsplejersken med råd og vejledning ift. det. Et eksempel på en anden tilgang er det, vi f.eks. ser i arbejdet med vores nye grupper af flygtninge, at nogle af de gamle sundhedsplejersker tager havregryn med hjemmefra og går i køkkenet, og det virker.”

Konklusion

Konklusionen må være, at vil vi for alvor sørge for at fremme trivsel og komme social ulighed til livs, må vi styrke opvækstvilkår i bred forstand. Det må inddrage indsatser, der sætter fokus på at styrke forældrenes kompetencer, hvilket med fordel kan tage udgangspunkt i handlekompetencebegrebets 5 komponenter.

 

Referencer

  • 1: Børne- og Socialministeriet, u.å. Fakta om ”1.000-dages-program en bedre start på livet”.
  • 3: Maslow, A.H., 2017. A Theory of Human Motivation. Bnpublishing.
  • 4: Sundhedsstyrelsen, 2019. Børn og unges sundhed og trivsel. København: Sundhedsstyrelsen.
  • 5: Jensen, B.B., 2016. Kernebegreber i sundhedspædagogik I: B. B. Jensen, M. Grønbæk og S. Reventlow, red., Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave ed. København: Munksgaard.
  • 6: Jensen, H.A.R., Davidsen, M., Ekholm, O. and Christensen, A.I., 2018. Danskernes sundhed: den nationale sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen.
  • 7: Jensen, H.V., 2011. Psykosociale konsekvenser af adipositas. I: O. L. Svendsen, A. Astrup og G. S. Hansen, red., Adipositas - sygdom, behandling og organisation. 1st ed. København: Munksgaard.
  • 8: M. H. Ottosen, A. G. Andreasen, K. M. Dahl, AD. Hestbæk, M. Lausten & S. B. Rayce (2018) Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2018

 

Artikel 2

 

Opvækstvilkår og fokus på forældre kompetencer må ikke overses i indsatser der skal fremme børns trivsel

Forældrenes kompetencer må styrkes, så de har de bedste forudsætninger for at agere gode rollemodeller for deres børn. Et grundlæggende opvækstvilkår såsom sunde madvaner må prioriteres. Indsatser der består af oplysning, kan med fordel suppleres af andre vigtige komponenter, som er med til at styrke handlekompetence.

Af Mette Hansen, Stud. Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

En tidligere artikel konkluderede at 1000 dages programmet som tager særligt fat i sårbare familier, ønsker at fokusere på at styrke forældre kompetencer og opvækstvilkår i bred forstand. Her kunne de sunde madvaner med fordel prioriteres for at mindske overvægt, som i sig selv er årsag til at børn trives mindre (1).

Til at styrke forældre kompetencer kunne indsatser omhandlende sunde madvaner, med fordel tage udgangspunkt i Bjarne Bruun Jensens 5 komponenter der indgår i handlekompetencebegrebet: Indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans. Efter nærmere undersøgelse, ser det ud til, at der på nuværende tidspunkt udelukkende fokuseres på komponenten: indsigt. Forældrene opnår indsigt om sunde madvaner gennem pjecer og dialog, hvor fokus primært er på barnet og i mindre grad på forældrenes egen adfærd (1).

En model der tager udgangspunkt i den enkelte familie

På baggrund af behovet for en indsats der retter sig mod at styrke forældrenes kompetencer til handling i forhold til kost, har jeg opstillet en model der kan anvendes i praksis af den ernæringsprofessionelle. Modellen fokuserer ikke udelukkende på kost, men også på andre vigtige helbredsmæssige faktorer, som med fordel kan inddrages i indsatser der fokuserer bredt på helbred.

Modellen tager udgangspunkt i Bjarne Bruun Jensens 5 hovedkomponenter i handlekompetencebegrebet (2), og tager altid afsæt i en optaget anamnese, som består af familiens egne historier, i dette tilfælde historier om madvaner. Handlingsinitiativerne der sættes i værk, skal tage udgangspunkt i hvad forældrene kan/ikke kan, og hvad de selv ønsker.

Det er vidt forskelligt, hvad forskellige forældre kan/ikke kan i forhold til sunde madvaner, for eksempel indkøb og madlavning. Derfor vil varighed samt de initiativer der prioriteres i indsatserne også være forskellige fra familie til familie.

Et dobbelt kram

Modellen er inspireret af Peter Thybos tanker om et dobbelt kram. De oprindelige KRAM- faktorer, udviklet af læge Bente Klarlund, indeholder de elementer der er vigtige for at oprette et godt helbred. Faktorerne er kost, rygning, alkohol og motion (3).

Et yderligere kram kan tage højde for handlekompetencebegrebets 5 komponenter. Hvilket fører til elementerne: knowhow, regulering, aktion og medbestemmelse. Den ernæringsprofessionelle optager en anamnese ud fra faktorerne kost, rygning, alkohol og motion (i dette tilfælde kost, da fokus er på forældrenes madvaner). Ud fra anamnesen sættes en handleplan i værk der inddrager knowhow, regulering, aktion og medbestemmelse.

Handleplan i praksis: Knowhow

Knowhow stammer oprindeligt fra engelsk, og betyder at ’vide hvordan’. Interventionen i praksis skal lære forældrene at ’vide hvordan’ de kan forbedre deres kost. I forhold til knowhow er det komponenten indsigt der er i spil.

Et specifikt eksempel kunne være, at det viser sig at forældrene har udfordringer i forhold til frokosten. Her vil det være oplagt at vejlede forældrene i, hvordan en sund og nærende frokost kan se ud. Spiser de fx frokost ude fra hjemmet vil det være oplagt at vejlede dem i madpakkehånden (4).

Handleplan i praksis: Regulering

Regulering henviser til at tilpasse løbende, så processen hele tiden er relevant for forældrene og svarer til deres niveau og eventuelle fremgang eller tilbagegang. I forhold til regulering er det komponenten kritisk sans der er i spil.

Gennem dialog, mellem forældrene og den ernæringsprofessionelle, diskuteres tidligere mål, fremskridt eller tilbagegang. Ud fra status reguleres der tilsvarende, så forældrene får mest muligt ud af processen. Nyopståede udfordringer kan også bringes på bane. Målsætningsark og selvovervågningsark kan med fordel inddrages i diskussionen.

Handleplan i praksis: Aktion

Aktion henviser til at handle, så forældrene kan gøre sig erfaringer. Her kan barrierer for handlen også overvejes. I forhold til aktion er det komponenten handleerfaringer der er i spil.

Forældrene skal tilegne sig handleerfaringer, så de kan lære af disse samt få gjort den nye tilegnede viden til praktisk erfaring. Der arbejdes ud fra fokusområderne under ”knowhow”. Tager vi fat i det specifikke eksempel fra tidligere, hvor forældrene har udfordringer i forhold til frokosten, kan den ernæringsprofessionelle lave en madpakke sammen med forældrene. Efterfølgende kan forældrene for eksempel få til opgave at lave deres egen, ud fra den viden og erfaring de har tilegnet sig, så de kan få yderligere erfaring. De kan eventuelt få opskrifter til inspiration. Har forældrene udfordringer med indkøb, kan en vejledt indkøbstur med indkøbsguide også inddrages, som de fremadrettet kan navigere ud fra (5).

Handleplan i praksis: Medbestemmelse

Medbestemmelse vil sige at forældrene tager aktiv del i beslutningerne i processen. I forhold til medbestemmelse er to komponenter i spil: visioner og engagement. Det skyldes at projekter peger på, at udvikling af drømme og visioner bidrager til øget engagement. Det at have haft muligheden for at udvikle, diskutere og dele sin drøm med andre, er en af forudsætningerne for, at de kan opnå lysten til at skride til handling (2). Medbestemmelse er en forudsætning for forældrenes lyst til at handle, og dermed muligheden for at forbedre de helbredsmæssige faktorer: kost, rygning, alkohol og motion.

Forældrene skal sætte egne mål i processen i forhold til madvaner, samt diskutere dem med den ernæringsprofessionelle. Der kan anvendes et målskema.

Konklusion

Indsatser der sætter fokus på at styrke forældrenes kompetencer i forhold til opvækstvilkår, som for eksempel madvaner, er efterspurgt. Et dobbelt kram der tager udgangspunkt i helbredsmæssige faktorer og handlekompetencebegrebets 5 komponenter kunne meget vel være løsningen på en sådan indsats. Der bør overvejes og afprøves hvorvidt fremtidige indsatser i forbindelse med projekter som ”De første 1000 dage – en bedre start på livet” kunne få gavn af en sådan indsats.

Referencer

  • 1: Hansen, M., 2020. Børns trivsel er for alvor kommet på agendaen! 1 milliard til 1000 dages program en bedre start på livet – what’s not to like?
  • 2: Jensen, B.B., 2016. Kernebegreber i sundhedspædagogik I: B. B. Jensen, M. Grønbæk og S. Reventlow, red., Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard.
  • 3: Thybo, P., 2016. Det dobbelte kram - et tværfagligt arbejdsgrundlag for mentalt sundhed, helbred og trivsel. København: Hans Reitzels Forlag.
  • 4: Fødevarestyrelsen, 2019. Gi’ madpakken en hånd. 6. udgave. Fødevarestyrelsen.
  • 5: Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen, 2018. Indkøbsguide