Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

En drøm af et køkken

En farvestrålende menuplan lyser op på døren i centralkøkkenet på Vejle Sygehus. Frokostmåltiderne er tematiske og illustreret med billeder eller tegninger dag for dag. Mandag serveres ’Sommer i Danmark’ – med rygeostsalat, nye kartofler, æg med benfri sild og andet godt. Søndag er tapasdag med skaldyrssalat, spegeskinke og andre delikatesser.

Den nye menuplan er udviklet af medarbejdere, der specielt har ønsket sig denne opgave – ligesom mange andre opgaver i køkkenet varetages med ildhu, fordi én eller flere har valgt netop disse som ansvarsområder.

Lyst og motivation er nøgleord blandt Vejle-køkkenets cirka 20 medarbejdere – og deres kolleger på Give Sygehus. Alle arbejder med et hjemmelavet drømmerejse-koncept, hvor netop disse dyder er i højsædet.

Det startede egentlig med en fiks idé, da vi havde ’udviklingsdøgn’ for to år siden. Elly sagde noget om, at det kunne være sjovt at lave en kompetencekortlægning, og så udviklede det sig derfra, fortæller Bibi Betak, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse og arbejder med traditionelle økonomaopgaver samtidig med, at hun – med egne ord – er køkkenets ’projektkone’.

– Ja, jeg havde jo slet ikke regnet med, at det sådan ville gribe om sig. Men jeg havde lidt en oplevelse af, at vi arbejdede på en måde, hvor vi alle sammen skulle kunne det samme. Og at nogen kunne noget, som slet ikke blev brugt, siger ernæringsassistent og tillidsrepræsentant Elly Sørensen.

Fra indskydelse til handling

Med Elly Sørensens kommentar som startskud gik Bibi Betak i gang med at sondere terrænet teoretisk. Hvordan kunne organisationskulturen forandres til det bedre? Både hun og Elly Sørensen betegner den daværende virksomhedskultur som lidt gammeldags med fokus på at finde fejl og få dem rettet.

Bibi Betak lod sig inspirere af organisationsudviklingsteorien Appreciative Inquiry (se boks), der i stedet vælger at fokusere på alt det gode, der findes i en virksomhed. I tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere mundede projekttankerne efterhånden ud i en form for etisk grundlag, som de kalder for ’Drømmerejsen’.

Principperne er blevet diskuteret på møder, der er blevet fundet eksempler, og alle er tilsyneladende med på de billeder, der bruges i beskrivelsen af Drømmerejsen. (se boks) I halen på det etiske grundlag fulgte det praktiske i form af drømme-interviews, der skulle danne grundlaget for de fremtidige arbejdsgange i køkkenet.

Hver enkelt medarbejder deltog i en to timer lang samtale med cheføkonoma Charlotte Anker og projektleder Bibi Betak. Omdrejningspunktet var den enkeltes styrker – og drømme.

Appreciative Inquiry

Appreciative Inquiry – tager udgangspunkt i det, der virker og skaber udvikling herfra i stedet for at finde og rette fejl. Metoden kaldes også ’værdsættende samtaler’ og bygger på den antagelse, at der er succeshistorier i alle organisationer og hos alle medarbejdere.

Se f.eks. www.lederweb.dk

Løft taget

– Vi sagde til vores kolleger, at de skulle drømme vildt. Løft nu bare taget!, forklarer Bibi Betak, for selvfølgelig var der hurdler og usikkerhed i forhold til den nye metode. Mange havde svært ved at tro på, at drømmene for arbejdslivet ville kunne blive til virkelighed. Andre kviede sig ved at dvæle ved egne styrker – og endte måske i selvkritik.

Men de blev hevet i land af Charlotte Anker og Bibi Betak. De to fiskede også så grundigt, at alle efterhånden fik sat ord på deres arbejdsmæssige drømme.

Og ambitionerne spændte vidt: Fra ønsker om store ansvarsområder som lagerstyring, ombygning og økonomi til emner som at udvikle tapas, blive synlig i spisestuerne og sætte mere smag på maden.

Eller som ernæringsassistent Dorthe Straarup, der i flere år havde ønsket at stå fast i grøntafdelingen, men nu for første gang fik sit ønske imødekommet. For da alle havde gennemført deres samtaler, udmøntede Bibi Betak referaterne i en personlig profil for hver enkelt medarbejder med oplistning af drømme og styrker og med en personlig handleplan for det kommende år på både det organisatoriske og det personlige plan – det hele selvfølgelig med inddragelse af den enkelte.

Derefter gik ledelse og Bibi Betak i gang med at samle puslespillet. Kunne det lade sig gøre at føre drømmene ud i livet?

– Vi var da skrækslagne, for kunne det overhovedet gå op? Og hvordan kunne vi gøre, så alle fik mest muligt af det, de ville have? Men det viste sig at komme til at passe som hånd i handske, forklarer Bibi Betak. Udfordringer var der selvfølgelig, for eksempel da en medarbejder ønskede sig noget, en anden ’sad på’.

– Men man kan jo godt være to om den samme opgave. Mange ting blev splittet op på nye måder, fortæller Elly Sørensen.

Et muntert køkken

I dag er Elly Sørensen og Bibi Betak enige om, at drømmeinterviewene har forandret køkkenet.

– Vi har fået øjnene op for, hvad folk er hamrende gode til. Alle sprudler mere, fordi de laver det, de gerne vil. Der er et helt andet energifelt i køkkenet, forklarer Elly Sørensen, der også nævner lavere sygefravær og ros fra personale og patienter til maden som synlige forbedringer, der er fulgt i kølvandet på ændringerne.

På en stor opslagstavle hænger alle medarbejdernes profiler. Med billede. Ifølge Bibi Betak kunne alle blænde et felt af, hvis de ikke brød sig om offentliggørelsen.

– Men vi gjorde meget for at give ejerskab og tryghed. Vi tog os af bekymringerne med anstændighed og omsorg, og det tror jeg gjorde, at det ikke blev nødvendigt for nogen, tilføjer hun.

Og det fælles ejerskab mærkes. Dorthe Straarup nævner en ændret kommunikationsform:

– Der er en anden ånd. Vi er bedre til at rose hinanden. Det er en helt ny måde at tænke på. Hvis der bliver spurgt, hvem der har lavet en suppe, tænker man ikke straks som tidligere ”Uhh, nu har jeg lavet en fejl.”

Også ernæringsassistent Kamilla Pedersen, er glad for udviklingen. Selv har hun fået fingre i varebestillingen, som hun ønskede til sit drømmeinterview.

– Interviewet er en rigtig god idé. Det gør det lettere at komme frem med det, du brænder for, mener hun.

Nye drømme

Men hvad med ulemper? Ifølge tillidsrepræsentanten er de svære at få øje på. Drømmeinterviewet har nu fået lov at afløse de traditionelle MUS-samtaler i køkkenerne på Vejle og Give Sygehuse. Midlerne til projektet er tilsyneladende ikke gået fra andre områder – og den positive tankegang til trods er det stadig ’tilladt’ at have en konflikt.

– Der vil opstå problemer. For eksempel samarbejdsproblemer, og så hører de hjemme hos mig eller lederen, siger Elly Sørensen. Det gælder om at få dem løst, inden de bliver til en knude. Men jeg synes, vi er blevet gode til at fange det i opløbet.

Drømmeinterviewene skal gennemføres for anden gang i efteråret.

– Så nu snakker vi om, hvad vi nu kan drømme om og bliver inspireret af hinanden. Det er spændende, hvad der sker, konstaterer hun med et stort smil.

Nye kompetencer

Drømmeinterviews er godkendt af sygehusets HR-afdeling som erstatning for MUS, de opfylder alle formelle krav til en MUS. Hvis du vil vide mere om perspektiverne er du velkommen til at kontakte Bibi Betak (bibi.betak@regionsyddanmark.dk)

Forbundet tilbyder:
Karriererådgivning og vejledning omkring efteruddannelse. Kontakt Gerda K. Thomassen: gkt@kost.dk

 

Drømmerejsen - udgør køkkenets etiske grundlag

En rejse kræver en perron, et tog, en billet og et mål. I Vejle er det blevet arbejdsgrundlaget:

1. Perronen – grundlaget for at rejse sammen

INTET ER SELVFØLGELIGT

2. Toget – den motor, der sikrer fremfærden

ALLE HAR RET TIL AT BLIVE ANERKENDT

3. Billetten – forståelsen, der giver adgang til bevægelse

VIRKELIGHEDEN, SOM DEN ER, HAR VI SELV SKABT

4. Målet – styringen igennem en foranderlig verden

VI FINDER VORES DRØMME