Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

En giftig cocktail

  • Jeannette Ulnits og Mette Jensen  [ TEKST ] Scanpix  [ FOTO ]
    Jeannette Ulnits og Mette Jensen [ TEKST ] Scanpix [ FOTO ]

Mange bække små gør en stor og giftig å.

Sådan kan man konkludere om den viden, der fremlægges i en ny rapport om kemikaliers samspil og den eksponering, vi udsættes for gennem fødevarerne. Rapporten og forsøgene bag er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og indeholder vigtig viden på både fødevare- og emballageområdet.

Cocktaileffekten

Én tendens er klar: Er der er mange kemikalier til stede, også selv om det er i små mængder, kan de have en markant skadelig effekt. Også selv om kemikalierne ikke forstærker hinanden, forklarer Xenia Trier, kemiker, cand.scient. og tilknyttet forskningsprojektet.

− Hovedformålet var at undersøge, hvordan kemikalierne typisk virker sammen. Vores bekymring var, at den traditionelle tilgang med at risikovurdere ét stof ad gangen ikke tager højde for de effekter, der kan opstå, når stofferne optræder sammen. Det, der kaldes cocktaileffekter. Heldigvis viser forsøgene, at stofferne typisk ikke virker forstærkende på hinanden, men omvendt undertrykker de heller ikke hinanden − som man kunne have håbet. Man kan sammenligne det med at drikke alkohol. Det betyder ikke det store, om vi drikker en blanding af portvin, øl og shots, det er den samlede mængde af alkohol, der skader os.

Fra emballage til fødevare

I projektet er der gennemført laboratorieforsøg på celler for at vise, hvad der sker, når mennesker udsættes for to eller flere kemikalier på samme tid.

− I forsøgene er testet tyve emballager, f.eks. pizzabakker, smørrebrødspapir og tomatbakker. Og samtlige emballager slog ud i forhold til en eller flere hormonforstyrrende effekter i de celletest, vi gennemførte. Det er sandsynligt, at disse stoffer også virker hormonforstyrrende på mennesker, siger Xenia Trier.

Hun tilføjer, at forskerne samtidig fandt helt nye stoffer i papir og trykfarver, som de formoder er problematiske.

− Status er altså, at vi ved, at de hormonforstyrrende stoffer er der. Om de i sidste ende er skadelige afhænger af, hvor stor en mængde af stofferne der går over i fødevarerne. Afgivelsen fra emballagen kan være særligt stor, hvis våde og fedtede fødevarer varmes op i emballagen eller er indpakket i lang tid, forklarer Xenia Trier.

Forskerteamet vil bruge de næste tre år på at blive bedre til at måle indholdet af nye stoffer, så de kan rådgive Fødevarestyrelsen om, hvad der er kritisk, og hvad der er ufarligt.

− Summen af kemi i fødevarer og emballager er bekymrende, især fordi emballager kan afgive mange ukendte kemikalier, som vi ikke ved, om virksomhederne har testet tilstrækkeligt. Vi er derfor langt fra at have et fuldt overblik over potentielle skadevirkninger af den kemiske cocktail, vi udsættes for, konstaterer Xenia Trier.

Strammere lovgivning efterlyses

Desuden er lovgivningen på området alt for generel og uklar.

− Vi har en lovgivning, der pålægger virksomhederne at bruge ‘sikker emballage’, men vi mangler EU-lister over tilladte og testede stoffer med grænseværdier. Det svarer nogenlunde til at påbyde folk at køre bil forsvarligt uden lovmæssige begrænsninger f.eks. i forhold til hastighed, alkoholpåvirkning og mobilsnak under kørslen, siger hun.

− Projektets mål var at øge vores viden og finde praktiske og realistiske værktøjer til at vurdere risikoen med, så myndighederne kan håndtere de risici, vi fremlægger.

Men i fødevareemballager alene anslår forskerne, at der er ca. 15.000 kemiske stoffer.

− Så det kommer til at tage mange år − for mange år − at undersøge hvert enkelt stof og lave en perfekt risikovurdering. Så vi spørger, om ikke der er brug for en mere pragmatisk tilgang til kemikalier, hvis vi skal få styr på dem? Om ikke vi skal lade være med at bruge giftige stoffer, selv om de måske ikke afgives til fødevarerne? Og om ikke virksomhederne skulle betale en tredjeinstans for at få stofferne risikovurderet? På den måde sikrer man, at færre stoffer vurderes − og dermed tillades, anbefaler Xenia Trier.

FAKTA
 

Cocktail  

Projektet 'Cocktail' har undersøgt

• emballager og fødevarers indhold af kemikalier

• samspillet mellem kemikalierne, dvs. cocktaileffekten

• i hvor høj grad vi er udsat for stofferne

• hvilken effekt de har på os.

Der er desuden udarbejdet en metode til risikovurdering af kemikalier i fødevarer og vurdering af fødevareemballager.

www.food.dtu.dk − søg: Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer

Giftigt genbrug  

Udenlandske undersøgelser viser, at genbrugspapir bruges i fødevareemballager, og at de kan indeholde hormonforstyrrende stoffer, f.eks. mineralske olier og ftalater fra tryksværten i ugeblade og aviser, Bisphenol A fra kasseboner eller flourstoffer fra imprægneret papir. Undersøgelserne fra DTU bekræfter, at disse stoffer findes i emballagerne.

Kilde: Xenia Trier Mørch i Politiken.

Mad med mindre kemi

Læs om de hormonforstyrrende og andre skadelige stoffer i Fødevarestyrelsens guide ‘Mad med mindre kemi’. Og spørg Fødevarestyrelsens eksperter på Facebook.

www.foedevarestyrelsen.dk − søg: mad med mindre kemi

Forbrugerrådet Tænk står bag hjemmeside og app:
www.tjekkemien.dk

 

SYNSPUNKT
 

Karina Kjeldgaard-Nielsen Fødevarekandidat og faglig leder for emballage og transport ved Teknologisk Institut:

− Vi er enige i, at der er nogle problemer med at anvende pap, papir og metal til emballering af fødevarer. Problemerne opstår blandt andet, fordi der mangler lovgivning inden for området pap og papir, og fordi den cirkulære økonomi med mere genbrug og genanvendelse af affald vinder mere og mere frem.

− Genbrugspapir kan indeholde stoffer, vi ikke ønsker skal i kontakt med fødevarer. Derfor er nye coatings og regulering vigtig, mener Karina Kjeldgaard-Nielsen.

Lovgivningen inden for plast har derimod længe været veldefineret. Plast til mad indeholder ikke flourstoffer, og hvis man opvarmer mad i plastemballage godkendt til mad i mikroovn, behøver man ikke tage maden op på tallerkenen, mener hun.

Man skal derimod være mere påpasselig med at opvarme mad i papemballage, fordi pappet kan indeholde flourstoffer.

− For at leve op til behovet for cirkulær økonomi arbejder vi med at erstatte plastik og metalfolier med papirbaserede materialer. Men da vi ikke er interesserede i at gå på kompromis med fødevarekvalitet og -sikkerhed, bliver emballagematerialerne coatede, så de får samme barriereegenskaber som de plastikbaserede i forhold til gas, væske og fedt. Disse coatings er selvfølgelig uden de flourstoffer, der hidtil har været brugt til at gøre pap og papir fedtafvisende. På den måde kan vi både emballere mere bæredygtigt og kemikaliemæssigt forsvarligt.

 

FAKTA
 

Begræns kemien  

•  Vælg plastemballager frem for emballager af pap, papir og metal. Reglerne for plast er klarere.

•  Vælg pap og papiremballager med coating/belægning af plast indeni.

•  Hæld de varer, der er emballeret i pap og papir, over i glas eller plastbøtter.

•  Hæld rester, f.eks. dåsetomater eller tun, i glas eller plastbøtter. Belægningen på indersiden af dåsen kan indeholde flourstoffer.

•  Genbrug kun emballagerne til deres oprindelige formål − isbokse er f.eks. ikke beregnet til varm mad og skal slet ikke i mikrobølgeovnen.

•  Kemiske stoffer afgives især til våd, fedtet, syreholdig og varm mad − så hold den slags mad væk fra pap og papir.

•  Brug Svanemærket papir uden flourstoffer, f.eks. bagepapir, madpapir og kaffefiltre.

•  Undgå færdigbagte kager i bagepapir og muffinforme.

•  Undlad at spise maden, hvis emballagen er i opløsning, lugter grimt eller giver afsmag.

•  Tag eventuelt den mad, der leveres i bakker til mikroovn, ud af emballagen og op på en tallerken inden opvarmningen.

•  Køb friske, uforarbejdede (og økologiske) madvarer, som er minimalt emballeret.

•  Gå til leverandøren og Fødevareregionen med spørgsmål og ønsker til emballage.

Kilder: Xenia Trier, DTU, og Rikke Gleerup Ovesen, Miljømærkning Danmark (i Politiken)