Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 18/09/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 8-2019
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress

En liste så laaang

Vores etiketter er efterhånden så omfattende og tæt skrevet, at de tager al opmærksomhed fra det visuelle indtryk af maden. Og det er vi ikke glade for!

Sådan siger Marianne Sloth leder af Madservice Kronjylland. Derfor har den netværksgruppe af ledere fra seks køkkener, som hun er medlem af, gennem det seneste år koncentreret sig om at diskutere mærkningsreglerne. De har involveret både Bureau Veritas, der står for certificering, og PC Data Consult, der udvikler programmer til mærkning, i håb om at nå frem til en god og håndterbar løsning.

Slut med smil

Køkkenerne udfordres af, at alle ingredienser i dag skal fremgå af deklarationen, når de skal levere færdigmad ud af huset. Ingredienslisten bliver alenlang, og som Marianne Sloth siger, dækker den hele ’madpakken’, så kunden mister udsynet til maden. Deklarationen skal samtidig være let læselig, og det er svært at leve op til, når alt – selv ingredienserne i bouillon og kulør – skal med.

Køkkenerne tilbereder en del specialkost, som kræver mange forskellige deklarationer. Og endelig kræver en korrekt mærkning, at køkkenerne til enhver tid ved, hvad der er i de varer, de får fra deres leverandører – også når det er en vare, der er anderledes end den, de plejer at få, eller den, de har bestilt.

– Et af køkkenerne havde suppe på menuen og havde derfor bestilt kødboller hjem fra leverandøren. De samme som tidligere, så køkkenet var klar med en standarddeklaration. Men da kødbollerne blev leveret, viste det sig at være en ’substitutvare’, som Johnny Andresen Escherich fra PC Data Consult kalder det. Altså et andet mærke med en lidt anderledes sammensætning, end køkkenet plejer at få.

Det burde ikke være noget problem – bortset fra, at præcis den dag dukker fødevareregionen op:

– Fødevareregionen tjekker, som de skal, og konstaterer, at der ikke er overensstemmelse mellem det, der står på køkkenets label og deklarationen på kødbollerne. Og den uoverensstemmelse koster køkkenet dets elitesmiley!

Med den historie i erindring arbejder Johnny Andresen Escherich på et program, der trækker data direkte fra leverandørerne, så køkkenerne til enhver tid kan hente den præcise deklaration – og undgå ’kødbollehistorier’.

Forskel på kontrollen

– Nogle fødevarekontrollører er skrap- pere end andre. For nogle er det afgørende, at ingredienserne står i den helt rigtige rækkefølge, at mængden er præcist angivet, at mærkningen er let at læse osv. Andre er lempeligere. Ikke alle ville have slået så hårdt ned ’på kødbollerne’, mener Johnny Andresen Escherich.

Nogle kontrollører accepterer, at køkkenet er i en proces og gør, hvad de kan for at skaffe det udstyr og de ressourcer, der er nødvendige for at leve op til de nye mærkningsregler.

På den kritik svarer Nina Læsø fra Fødevarestyrelsen, at de gør, hvad de kan for at klæde kontrollørerne på, så kontrollen bliver ensartet.

– De kender reglerne, så vejledningen burde ikke være forskellig. Men vi ved selvfølgelig godt at det kan gaanderledes i praksis. Hvis der bliver for store uoverensstemmelser, kan man melde ind til os, så vil vi tage hånd om problemet.

Hun foreslår i øvrigt køkkenerne at levere deklarationen på en seddel, der følger med maden, i stedet for at klæbe den omfattende label på.

– Det tillader reglerne. Det er kun holdbarhedsdato og vejledning om opbevaring, der skal stå på selve pakken.

Kortere lister på vej

For at få præcise anvisninger på, hvad køkkenerne må og ikke må med hensyn til mærkning af maden, anmodede netværksgruppen om et møde med Fødevarestyrelsen.

På mødet foreslog køkkenerne at bruge forkortelser. Og det er faktisk blevet muligt med de ændringer af reglerne, der kom i februar.

– Det betyder f.eks. at ’modificeret stivelse’ kan skrives som ’mods.’ Det kan da gøre deklarationen lidt kortere, konstaterer Marianne Sloth.

Men spørgsmålet er, om brugerne kan finde rundt i forkortelserne. Det mener køkkenerne ikke og overvejer, derfor, hvordan de kan informere om brugen af dem.

– Og det bliver ikke via internettet, forsikrer Marianne Sloth som kommentar til, at Fødevarestyrelsen foreslår køkkenerne at lægge hele deklarationen på internettet og henvise brugerne hertil.

– Det går slet ikke til de ældre, fastslår hun.

Marianne Sloth lægger ikke skjul på, at mærkningen er en ressourcekrævende opgave.

– Med færdigmad (kølet mad, red.) kan vi tilbyde flere valgmuligheder end tidligere. Det betragter vi som god service. Men mærkning er en omkostningstung opgave, som man skal tage i betragtning, hvis man ændrer produktionen fra varmholdt (der ikke skal mærkes, red.) til kølet.

De seks køkkener mener, at deres benarbejde sammen med ændrede og mere præcise regler vil forenkle arbejdet med deklarationerne.

Færdigpakkede fødevarer

En færdigpakket fødevare er ’indpakket før salg i en emballage som er beregnet til at blive åbnet af brugeren’. Varen skal mærkes med oplysninger, der giver brugerne fuld information om, hvad der er i pakken.

Mærkning af færdigpakkede fødevarer følger de nye regler fra maj 2009, der gælder for alle eu lande.

I februar 2010 blev der sendt ændringer til mærkningsreglerne ud. Og i løbet af 2010 kommer der en opdateret vejledning. Du kan læse vejledning og mærkningsbekendtgørelse på fødevarestyrelsens hjemmeside:
www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer/maerkning – se under færdigpakkede fødevarer

Kost & Ernæringsforbundet sidder med i forskellige fora, der arbejder på at opnå størst mulig brugervenlighed i forbindelse med mærkning.