En TR vil være en god backup

  • Per Henrik Hansen   [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Per Henrik Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

På sygehuset i Esbjerg forhandler de kliniske diætister løn hver for sig, så ingen har overblik over, hvem der får hvad i tillæg, og om nogle halter efter kollegerne. De ved heller ikke, om der er midler til efteruddannelse, der går deres næse forbi, for de er hverken repræsenteret i MED-systemet eller andre faglige netværk på hospitalet. De har nemlig ingen tillidsrepræsentant.

− Vores leder, som også er klinisk diætist, informerer os om det, hun finder relevant. Jeg tror ikke, hun forholder os noget, men hvis der opstår problemer, vil det være godt at blive bekendt med dem gennem en tillidsrepræsentant. Det er bedre at være på forkant, og en tillidsrepræsentant vil også have rygrad til at stå frem, siger Clara Sørensen, som er en af de ni diætister.

I foråret foreslog hun derfor sine kolleger, at de vælger deres egen tillidsrepræsentant. Alle synes, det var en god idé.

− At Foreningen af Kliniske Diætister er blevet et fagligt selskab i Kost og Ernæringsforbundet, giver for mig anledning til, at vi gør noget for at styrke vores position. Vi har heldigvis ikke været ramt af afskedigelser på Sydvestjysk Sygehus, men skulle det blive aktuelt, står vi bedre med en tillidsrepræsentant, som vil have formelle kanaler at kommunikere igennem. Vi står svagt uden en backup, siger Clara Sørensen.

Ingen åbenhed om løntillæg

Der er flere fordele ved, at diætisterne får deres egen tillidsrepræsentant, mener hun.

− Hvis vi ser på lokallønnen, får vi et tillæg efter ti års ansættelse. Derudover fik jeg på et tidspunkt forhandlet mig til et erfaringstillæg, og jeg ved, at andre også får tillæg, men det er noget, vi hver især taler med vores leder om, f.eks. til MUS-samtalen. Der er ikke åbenhed om, hvem der får hvad.

De ni diætister kan altså få vidt forskellige tillæg.

− Og det er i orden, hvis opgaver og kompetencer berettiger til det, men samtidig skal vi være solidariske og hjælpe hinanden, så vi bliver stillet mere ens, både indbyrdes og med andre faggrupper på sygehuset. Det, som f.eks. fysioterapeuter og sygeplejersker kan få tillæg for, skal også gælde for os. Det kan vi sparre med hinanden om på tværs af faggrupperne, når vi får valgt vores egen tillidsrepræsentant − som også vil kunne trække på erfaringer fra tilsvarende arbejdspladser, blandt andet gennem MED-samarbejdet.

− Det faglige netværk er en stor del af det at have en tillidsrepræsentant, og det er vi aldrig blevet koblet på, siger Clara Sørensen.

Når det gælder efteruddannelse, fik hun selv en diplomuddannelse for nogle år siden, og i øjeblikket er en kollega ved at tage en masteruddannelse. Men der er begrænsede midler til faglige kurser.

− Igen er vi underlagt de beskeder, vi får fra vores leder. Det er ikke en kritik af hende, men hvis vi får eget fodfæste, vil vi få mere at vide om, hvordan det ser ud med penge til kurser og efteruddannelse i huset i det hele taget.

Diætisterne vil få indflydelse

Som tillidsrepræsentant for køkkenpersonalet på sygehuset i Esbjerg har Lilly Petersen ind imellem hjulpet diætisterne med lønspørgsmål og lønforhandlinger.

− De har været indstillet til lokalløn af deres leder, og det kan være godt at vende det med mig inden lønsamtalen. Når sygehuset vil dele penge ud, skal vi have dem. Men jeg har kun hjulpet diætisterne få gange, og det er nogle år siden. De er organiseret under den medicinske afdeling, mens vi er i service og administration. Desuden har mange af dem ikke været medlem af forbundet, så vores samarbejde har været begrænset, forklarer Lilly Petersen.

Der er stor forskel på køkkenets og diætisternes måde at arbejde på, medgiver Clara Sørensen.

− Derfor vil det være nummer et, at vi får vores egen tillidsrepræsentant. Det er alle enige om, siger hun.

Enigheden omfatter også Lilly Petersen.

− Diætisterne vil få indflydelse på, hvad der skal ske i huset, når de har en tillidsrepræsentant med i diverse fora i MED-systemet, f.eks. hvis der skal ændres på kostområdet. Ellers skal de selv finde informationerne på vores intranet, men det er en postgang for sent, for så er beslutningerne truffet.

Lilly Petersen ser frem til at kunne sparre med diætisternes tillidsrepræsentant, f.eks. når der kommer nyt fra forbundet.

− Det glæder jeg mig til. Vi er ganske vist to faggrupper, men vi arbejder samme sted og er medlem af samme forbund. Vi kan f.eks. tale om, hvad vi gerne ser prioriteret, når der skal forhandles ny overenskomst.

Psykiatriens diætister har fået et løft

Indtil for to år siden stod de kliniske diætister i psykiatrien i Region Syddanmark i samme situation som kollegerne på hospitalet i Esbjerg. De havde heller ingen tillidsrepræsentant. Det har de i dag i skikkelse af Jette Rytoft. Hun har brugt de to første år på posten til at stille skarpt på de lokale lønforhandlinger for 11 diætister, som er fordelt på seks byer.

− Vi havde meget store forskelle i lønnen, op til 10.000 kroner om måneden. Nu har vi fået opgraderet dem, der haltede mest bagefter, og det giver en mere ensartet løn for det samme arbejde. I dag ligger forskellen på 6-8.000 kroner. Nogle er næsten lige begyndt i jobbet, mens andre har været her i mange år, så der er forskel i ancienniteten.

Derudover har hun fået tilpasset nogle tillæg, som har eksisteret gennem mange år.

− Vi har ryddet op i tillægsjunglen mod at blive opgraderet fra løntrin seks til otte. Det har været udgiftsneutralt, men de fleste får noget ud af det på sigt, både i kroner og øre og i pension.

Til gengæld har Jette Rytoft endnu ikke beskæftiget sig så meget med efteruddannelse. Det skyldes, at diætisterne i psykiatrien kan deltage, når interne forskere holder oplæg, og de er med i forskellige fora på lokalt, nationalt og nordisk plan.

− Vi har desuden fået uddannet to kolleger som praktikvejledere, så vi kan uddanne kliniske diætister. Men det kan godt være, at vi skal have mere fokus på efteruddannelse fremover, siger Jette Rytoft, som selv har været på kursus i forhandlingsteknik i HR-afdelingen i sin egenskab af tillidsrepræsentant.

Fedt at få valgt én

I Esbjerg har diætisterne endnu ikke valgt en tillidsrepræsentant, men nu vil Clara Sørensen følge op på det.

− Selv om vi har haft besøg af forbundet, er vi ikke kommet videre. Det er strandet på, at det går meget godt i hverdagen, men nu vil jeg tage det op med kollegerne igen. Alle var positivt stemt, da vi talte om det i foråret, og et par stykker var ikke afvisende over for at påtage sig opgaven.

Selv er Clara Sørensen ikke kandidat.

− Jeg går på pension om få år, så der er ingen grund til at ofre en tillidsrepræsentantuddannelse på mig. Desuden er der andre, som vil være bedre til det. Men det vil være fedt at få valgt en, siger hun.

GUIDE

 

Til valg af tillidsrepræsentant

 

Med en tillidsrepræsentant står du og dine kolleger stærkere over for arbejdsgiver og har mulighed for at få indflydelse på beslutninger om arbejdstid og arbejdsvilkår, fysisk og psykisk arbejdsmiljø og forhandlingerne om løn.

 

Info:

•  I har ret til at vælge en tillidsrepræsentant, hvis I er fem på samme overenskomst. Er I færre, kan I gå i valgfællesskab med kolleger på en anden arbejdsplads eller i valgforbund med kolleger på en anden overenskomst.
•  Siger du ja til rollen som tillidsrepræsentant, får du en uddannelse, der gør dig kompetent til at deltage i beslutningerne på arbejdspladsen. Du lærer din arbejdsplads, dine kolleger, dit fag og dets vilkår godt at kende.

Læs mere om tillidsrepræsentantens rolle og uddannelse.

www.kost.dk –  Vælg en tillidsrepræsentant og Tillidsreræsentantens uddannelse

Læs desuden profilen med Jette Rytoft, der er tillidsrepræsentant for ni diætister fordelt på flere sygehuse i Region Syd.

Kost, ernæring og sundhed nr. 7, 2018

Kontakt:
Kontakt forbundet i forbindelse med valg af en tillidsrepræsentant.
post@kost.dk
31 63 66 00