En værdig alderdom handler også om mad

Af  Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet og Pia Heidi Nielsen, formand for kost- og servicesektoren i FOA

Vi tager udgangspunkt i måltidet. Alle har behov for mad, drikke og næring til at klare dagen – fra du er nyfødt til den dag, hvor du skal i graven. Det sociale fællesskab omkring bordet giver ikke kun fysisk næring. Det tænker vi ikke over i dagligdagen, men for ældre er måltidet ofte en central del af hverdagen.

Her har plejepersonale og ernæringsprofessionelle en vigtig rolle i at bidrage til, at de ældre ikke bliver underernærede. Det handler om observationer og dialog. Dialog med både den ældre og pårørende. Hvorfor bliver maden ikke spist? Har den ældre tabt sig? Og hvilke tegn ser de pårørende? Det er en sårbar situation for alle, hvilket kræver høj faglighed og stor empati fra personalet.

Afsæt ressourcer til, at plejepersonalet kan spotte underernæring, og få faguddannet personale ind i plejesektoren, som en fast del af staben. Uddannet personale kan være forskellen mellem trivsel og mistrivsel, og deres arbejde kan også måles samfundsøkonomisk. På landsplan anslås det, at underernæring koster samfundet 6 milliarder kroner årligt.
Invester i uddannet personale med stærk ernæringsindsigt. De har en viden og et fagligt blik, som er livsvigtig. Deres arbejde med at forebygge og behandle underernæring er den hjælp, som de ældre behøver for ikke hvert år at blive en af tusindvis, der indlægges og genindlægges.

Tygge- og synkebesvær kan være følge af fx demens eller almen svækkelse på grund af alder eller sygdom. Denne gruppe borgere kan have stor risiko for vægttab, blot nogle få kilo kan være kritisk. En ældre borger, der har svært ved at tygge og synke, har brug for mad, der er tilberedt, så den er nem at spise.

Værdigheden og respekten i ældreplejen kræver kompetente ledere, færre forsøgsordninger, dygtigt og uddannet personale i køkkenet og i stuen, som ved, at mad kan mere end at mætte, og et langt større fokus på, at mad og måltider er en vigtig del af livet.

Det er afgørende, at den nationale handlingsplan med fokus på rammer og kvalitet i forebyggelses, pleje- og behandlingsindsatser til ældre fastholdes. Den tætte faglige dialog med borger og pårørende viser, at vi er på rette vej.
Det er politiske tiltag, som Nærhedsreformen og resultaterne af Ældretopmødet, der er nødvendige for værdigheden og respekten på ældreområdet.