Materialer

Kontakt

Sundhedspolitisk konsulentMie Lauwersen

T: 3163 6607
E: mla@kost.dk

Vær med til at sætte ernæringsrisiko på dagsordenen

Kost og Ernæringsforbundet er med i ONCA-Danmark, og det er ONCA-Danmark, der er initiativtager til ernæringsugen i Danmark.

Vi opfordrer alle, der arbejder på regionernes sygehuse og i kommunerne – eksempelvis på plejehjem og i hjemmeplejen, på bosteder, med rehabiliteringsindsatser og genoptræning, med madudbringninge og meget andet – samt i 'almen praksis', til at være med til at skabe opmærksomhed omkring arbejdet med underernæring og mennesker i ernæringsmæssig risiko, så udfordringerne ikke forbliver et skjult samfundsproblem.

Målet er at skabe

  • Politisk opmærksomhed
  • Ledelsesmæssig opmærksomhed
  • Faglig opmærksomhed

Ernæringsugen – Rigtig ernæring nytter

Vi arbejder for, at 'ernæringsugen - rigtig ernæring nytter' kan præsentere alle områder af sygdomsrelateret underernæring og vil derfor invitere dig, din arbejdsplads, din afdeling eller måske hele din organisation til at bidrage med egne arrangementer og deltage i andres.

Inviter også dine lokale politikere med, de vil få udbytte af at deltage.

Initiativerne behøver ikke være nogle, som andre direkte kan deltage i, men annoncer dem alligevel. Vi vil nemlig gerne kunne følge med i, vise, inspirere og måle, hvor mange, og hvilke aktiviteter der finder sted. Spred i det hele taget budskabet om ugen og brug #ernæringsugen i forbindelse med alt, I måtte lave i forbindelse med uge 47. Det gælder selvfølgelig også på de sociale medier, hvor I kan bruge #ernæringsugen, #ernæringsugen2020 og #ernæringnytter.

Forslag til aktiviteter

Her er nogle forslag til aktiviteter. Det kan også være meget andet - I ved bedst:

  • Smagsprøvninger af dysfagi-diæt for plejepersonale/byrådet/pårørende
  • Ekstra fokus på mellemmåltider
  • Målinger af ernæringsvurderinger/ernæringstilstand
  • Journalaudit
  • Fristevogne på afdelingen
  • Fællesspisninger
  • Temamøde/aften for pårørende
  • Rundvisninger i køkkenet
  • Status og opfølgning på vejninger
  • Aktiviteter for sondebrugere
  • Madlavningshold for småtspisende
  • Og meget, meget mere

Tilmeld dit arrangement - og deltag, måske virtuelt

Ernæringsugens mange spændende arrangementer vil finde sted forskellige steder i landet, og der vil derfor være mulighed for deltage virtuelt.

Hvis du eller din afdeling har lyst til at byde ind med et indlæg eller en lokal event, så meld dit arrangement til via info@fmfnet.dk 

Du kan følge programmet og se det udvikle sig her: ernaeringnytter.dk/program-2020

Fakta

ONCA står bag ernæringsugen

I Danmark organiseres ernæringsugen af Kost og Ernæringsforbundet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, DSKE, Lungeforeningen og FMF.
Organisationerne står bag det danske initiativ ONCA-Danmark, der er inspireret af ONCA  – et lignende tiltag i andre lande.

ONCA arbejder for at sikre god ernæringsbehandling og -pleje gennem:

  • Measure - målinger
  • Educate - uddannelse
  • Implement - inplementering
  • Influence - indflydelse

Download postkort og logo

Postkort

Logo

Logo - pdf 

Kilde