Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 16/10/2019 Kost, Ernæring og Sundhed 09-2019
Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist

Ernæring i fokus, køkkener på afstand

  • Henrik Stanek [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Mad rig på næring hjælper sygehusenes patienter med at komme sig − hvis de ellers spiser den. Det kniber det med, for hver tredje indlagte patient er underernæret.

Det kom der fokus på, da Sundhedsstyrelsen indledte indsatsen "Bedre mad til syge" i 2003, Kost & Ernæringsforbundet fulgte trop med en stor sygehuskonference i 2009. Planerne var store, men siden blev regionerne pålagt krav om besparelser og har derfor indskrænket antallet af de supersygehuse, de planlægger at bygge.

Visionerne om mad som et væsentligt led i behandlingen er ikke droppet, understreger oversygeplejerske Marie Rosbjerg. Hun er formand for kostudvalget på det fusionerede Aarhus Universitetshospital, der i løbet af nogle år samles i Skejby.

− Hvis debatten om maden synes at være stille, skyldes det, at beslutningen om, hvordan vi skal indrette os, er truffet, og når det gælder det rent ernæringsmæssige, er vi ikke ramt af besparelser overhovedet, siger hun.

Maden skal laves fra bunden

En arbejdsgruppe med både kost- og ernæringsfaglige, læger og sygeplejersker har fundet frem til fire afgørende faktorer for, at patienterne rent faktisk spiser maden: At maden smager godt, lugter godt, er lækkert anrettet, og at der er omsorgspersoner i afdelingerne til at nøde patienterne.

− Vi kalder faktorerne for de sidste 30 centimeter, og med det udgangspunkt har vi besluttet, at et storkøkken skal forsyne hele det nye hospital med mad, der laves fra bunden. Vi kan styre smagen, når vi bruger rene råvarer, selv skærer kødet op og bager småkagerne, siger cheføkonoma Bente Sloth, der var med i arbejdsgruppen.

Kun meget syge bliver indlagt

En del af det nye hospitals afdelinger forsynes med køkkener på 50 kvadratmeter, så maden kan laves færdig tæt på patienterne.

Der er endnu ingen plan for, hvem der skal ansættes i afdelingskøkkenerne.

− Det vil være godt, hvis vi kan få ernæringskyndigt personale til at kræse om patienterne, så de spiser mere, siger Marie Rosbjerg.

Det væsentligste er at sikre, at patienterne får nok energi.

− Vi har tendens til at rejse et billede af en restaurant, når vi taler om, hvordan maden skal være på et hospital. Men det nye sygehus får 400 færre sengepladser, end vi har i Aarhus i dag, så kun meget syge patienter bliver indlagt, og for mange af dem virker lugten af mad kvalmende. Derfor bliver det endnu mere afgørende, at maden er rig på næring, og den vil i højere grad blive serveret som energidrikke og supper, forudser Marie Rosbjerg.

Forsyningsby sparet væk

Planen var, at storkøkkenet skulle ligge i en forsyningsby i Skejby, men den er sparet væk. Som det ser ud nu, skal maden i stedet laves i et af de to køkkener, der forsyner de nuværende hospitalsafdelinger rundt om i Aarhus.

− Den oprindelige tanke om, at vi skal lave hjemmelavet og varmeholdt mad holder stadig. Men ingen af de to køkkener er store nok til at lave mad til 800 patienter, og jeg tror stadig på, at vi får et nyt køkken i Skejby, så vi kan komme tæt på patienterne og spare transporten, siger Bente Sloth.

Kontorchef Flemming Bøgh fra sundhedsplanlægningen i Region Midtjylland kan ikke love, at cheføkonomaen får sit ønske opfyldt.

− Vi har fået færre penge at bygge for og har været nødt til at vælge noget fra. Om vi så senere får råd til forsyningsbyen er ikke til at sige.

Til gengæld står regionen ved aftalen om, at maden skal laves fra bunden.

− Vi har ikke planer om at ændre beslutningen, men havde du spurgt mig for fem år siden, om vi ville bygge et nyt storkøkken, havde jeg sagt ja. Der er altid en risiko for, at vi bliver nødt til at ændre noget, siger Flemming Bøgh.

Hovedstaden ser på kvadratmeter

Også Region Hovedstaden spejder efter besparelser på det supersygehus, der skal stå færdigt i Hillerød i 2020. Men kosten skal stadig tænkes ind i behandlingen.

− Lige nu prøver vi at tilpasse alt fra parkeringspladser over sengeafsnit til køkkener til de økonomiske muligheder. Men jeg kan ikke forestille mig, at vi vil spare på ernæringen og den måde, vi skal producere maden på, siger koncerndirektør Morten Rand Jensen fra Region Hovedstaden.

Han kan ikke sige, i hvilken retning køkkenplanerne går, og om hospitalet forsynes med afdelingskøkkener som i Skejby.

− Det handler om at være fleksibel i planlægningen, så selv om vi skærer noget væk nu, kan det blive genindført senere i processen, fordi vi er blevet klogere. Når vi først sender byggeriet i udbud, er det svært at lave noget om, siger Morten Rand Jensen.

Syddanmark tænker på stordrift

Står det til regionsformand Ulla Rosenfeldt fra Kost & Ernæringsforbundet i Region Syddanmark, skal maden serveres direkte fra komfuret på det nye universitetshospital, der skal bygges i Odense.

− Det koster selvfølgelig noget at indrette sig på den måde, men man vinder på, at patienterne ikke er underernærede, siger Ulla Rosenfeldt.

Region Syddanmark har i øjeblikket en arbejdsgruppe til at se på, hvordan kostforsyningen skal indrettes, og resultatet går næppe i regionsformandens retning.

− Vi tænker først og fremmest på stordrift, for eksempel et fælles køkken for hele regionen eller et samarbejde med en privat aktør, der også kan levere til andre. Det åbner både for flere valgmuligheder, også ernæringsmæssigt, for patienterne, og måske også for større effektivitet. Vi tror på, at vi kan målrette kosten til den enkelte patient, hvis vi driver produktion i stor skala, siger sundhedsdirektør Jens Elkjær.

Fremgangsmåden kræver køkkener på afdelingerne, men ikke nødvendigvis i hvert sengeafsnit.

− Vi bliver presset på antallet af kvadratmeter, men vi er nødt til at kunne varme den mad op, som er produceret langt væk. Hvem der skal bestyre køkkenerne, har vi endnu ikke taget stilling til, siger Jens Elkjær.

Som han ser det, skal et storkøkken ikke placeres direkte op ad et hospital.

− Vi skal have mulighed for at udbygge vores sygehuse, så et køkken skal højst ligge i periferien og forbindes med sygehuset via en tunnel.

 

SYNSPUNKT:

 

Maden skal tænkes ind ved byggeriets start

Tanken om, at køkkenerne rykker på afstand af sygehusene, bryder Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix sig ikke om. Hun mener, at maden skal fremstilles og anrettes så tæt på patienterne som muligt. Derfor skal maden tænkes ind i byggerierne fra start.

− Det er et tilbageskridt, hvis man flytter køkkenet langt væk fra patienterne, for duften af mad stimulerer deres appetit. Man skal i hvert fald producere noget af maden på afdelingerne, så den bliver en integreret del af behandlingen. Jeg kan være bekymret for, at den forbindelse klippes over, hvis maden fremstilles for langt væk, siger Stine Brix, der ser problematikken som et oplagt tema til den årlige forhandling af regionernes økonomi.

− Her kan vi forpligte regionerne på at placere køkkenerne på de nye supersygehuse tæt på patienterne, siger sundhedsordføreren.

Rigtig kost skal ikke vente på supersygehuse

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener også, det er vigtigt, at patienterne får ernæringsrigtig mad.

− Vi ved, at kosten har stor indflydelse på deres sygdomsforløb og på, hvor hurtigt de kommer sig. Men fokus på, at patienterne får den rigtige kost, skal ikke afvente etableringen af de nye sygehuse, der i mange tilfælde først står færdige omkring 2020. Det er noget, regionerne løbende skal arbejde med. Men er der tiltag, som kan være relevante, når der bygges nyt, skal regionerne naturligvis tænke dem ind i den proces, siger Astrid Krag.

1,5 procent af sygehusenes udgifter går til mad

 

FAKTA:

 

Sygehusbyggeri for milliarder

  • Inden 2020 skal der bygges et supersygehus i hver af de fem regioner. Samtidig renoveres og bygges der til andre sygehuse.
  • Supersygehusene placeres i Aalborg Øst, Skejby ved Århus. Gødstrup ved Herning, Odense og Hillerød.
  • Specialer samles på sygehusene, der er kaldt et udstillingsvindue for ny sundhedsteknologi.
  • Regningen lyder på omkring 40 mia. kr. Staten dækker de 25 mia., som regionerne kan søge fra kvalitetsfondspuljen.
  • Økonomisk krise tvinger regionerne til at skære i byggerierne. Det vil blandt andet få betydning for bygning af centralkøkkener og afdelingskøkkener.

www.godtsygehusbyggeri.dk
www.mm.dk
www.kost.dk − køkkenliv 10, 2009