Ernæring på dagsorden

Året 2013 er slut, men arbejdet for den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession fortsætter i samme høje tempo. 2014 kickstartede vi med at afholde et Professionstopmøde – et topmøde, der skulle samle, inspirere og udvikle vores profession fremadrettet.
Som formand Ghita Parry bl.a. sagde i åbningstalen: ” Ernæring er den røde tråd, der binder kost-, ernærings- og sundhedsfaglige sammen på tværs.  Uanset om vi arbejder med ledelse, forebyggelse, behandling eller forplejning, bindes vores samlede profession sammen af engagement og erkendelsen af at dét vi gør, er vigtigt.
Vi har aldrig været så gode til at tænke alle vores faggrupper sammen og hvordan vi bedst kan bruge hinanden, og vi kan blive endnu bedre. Vi kan styrke folkesundheden ved at fokusere på det rigtige, ved at samarbejde og ved at gøre os umage.
Kost & Ernæringsforbundet sætter ernæring på dagsorden politisk på alle fronter og vi er en del af vigtige strategiske samarbejder og partnerskaber. Eksempelvis har vi netop indgået et unikt samarbejde med Danmarks største fødevareproducent Arla Foods og Dansk Selskab for Klinisk Ernæring. Sammen sætter vi fokus på et overset samfundsproblem – underernæring. En publikation er undervejs og på KLs Sundhedskonference præsenterede vi samarbejdet for 800 embedsfolk og politikere. Det er netop på denne måde vi som fagforbund, sundhedsorganisation og professionsfællesskab bedst kan profilere kost, ernæring og sundhed – og dermed jeres faglighed og profession. Et arbejde, som vi fortsætter med i 2014 og fremover. ” 

Slides fra Professionstopmødet

Gitte Gross, Afdeling for Ernæring, DTU - Fødevareinstituttet - Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner

  • De 10 kostråd, revideret NNR, danskernes kostvaner
  • Hvilke ernæringsmæssige udfordringer skal ”Mestre i mad & sundhed” være opmærksomme på?
  • Hent Gitte Gross' slides

Tina Beermann, Cand. Scient. klinisk ernæring, Aalborg Universitetshospital - Underernæring på hospitaler

  • Hvad er omfanget af underernæring blandt indlagte på hospitaler?
  • Hvilke konsekvenser har underernæring for det videre patientforløb?
  • Hvorfor er ”tilstrækkeligt mad” så svært at udføre i praksis?
  • Hent Tina Beermanns slides

Julie Møller, Fuldmægtig i Socialstyrelsen - National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen

Den rette ernæring er medvirkende til, at vores funktionsevne og livskvalitet bevares og genopbygges.

Justine Grønbæk Pors, Ph.d., Department of management, politics and philosophy, CBS - Tværgående ledelse

  • Den enkelte velfærdsleder bliver afhængig af andre lederes medarbejdere, hvis de skal skabe den kvalitet de gerne vil, og lykkes med at støtte borgeren og ernæring i centrum.
  • Oplægget behandler de udfordringer der dukker op, når der skal tænkes helhed og tværgående i en silo-opdelt sektor.
  • Hent Justine Grønbæk Pors' slides

Karen Karlsson Eriksen, Konsulent, Social og Sundhed – Center for Forebyggelse i praksis

  • Hvilke af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker skal ”Mestre i mad & sundhed” være med til at implementere og dermed skabe øget kvalitet i det sundhedsmæssige forebyggelsesarbejde?
  • Hent Karen Karlsson Eriksens slides

Christian Hovmann, Arla Foods Amba, Application & Development - Velsmag og optimal ernæring

  • Arla har et bredt produktsortiment til flere forskellige formål og målgrupper. Fællestrækket er at produktet skal være kulinarisk balanceret før det kommer på markedet.
  • Hvad kan ”Mestre i mad & sundhed” bruge Arlas produktudviklingserfaringer til i vores arbejde omkring brugernes ernæringsmæssige udfordringer?
  • Hent Christian Hovmanns slides

Lene Pedersen, Master i organisationspsykologi, PAR3 - Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

  • Kommuner og regioner skal fremadrettet samarbejde meget mere på sundhedsområdet bl.a. med at skabe mere sammenhængende patientforløb.
  • Hvad betyder det for opgavefordelingen mellem sektorerne, at stadig mere pleje og behandling flytter til primær sektoren og dermed hjem til borgeren?
  • Hvilke kompetencer er der brug for at styrke og hvilke krav stiller det til lederne for at sikre borgerne optimal ernæring?
  • Hent Lene Pedersens slides del 1, del 2

Sisse Fagt, Seniorforsker, DTU Fødevareinstitut - Ulighed i sundhed

  • DTU Fødevareinstituttet har i 2013 har udgivet to rapporter om social ulighed. Instituttet har analyseret danskernes kostvaner i forhold til uddannelse og andre sociale baggrundsfaktorer, samt analyseret de kortuddannede voksnes måltidsvaner.
  • Sisse Fagt vil vise resultater fra rapporterne og sætte resultaterne i relation til, hvorledes ”Mestre i mad & sundhed” kan anvende resultaterne i praksis og dermed være med til at forbedre sundheden og mindske uligheden.
  • Hent Sisse Fagts slides

Claus Egeris Nielsen, Sekretariatschef, Måltidspartnerskabet - Ulighed i sundhed

  • Måltidspatnerskabets har fokus på lighed i sundhed og på den del af befolkningen, der har de største udfordringer med at spise sundere.
  • Hvilke initiativer kan ”Mestre i mad & sundhed” være med til at løfte?
  • Hent Claus Egeris Nielsens slides

Joan Preisler, Chefkonsulent, ernæring og sundhed, COOP

  • Ved hjælp af Coops digitale analyseværktøj Mad-O-Meter kender vi danskernes indtag af mad og drikke.
  • Hent Joan Preislers slides

 Jakob Søby Bang, Direktør i Strategize - Bliv eftertragtet, anerkendt….og gør en endnu større forskel

  • Få inspiration fra andre brancher, som er lykkedes med at hæve den faglige anseelse.
  • Få idéer til, hvordan du og det sted du arbejder kan kommunikere mad, ernæring og sundhed på en måde, så vi bliver mere kendte for det vi kan, øger anerkendelsen af vores fag og i sidste ende gøre en forskel for flere mennesker.
  • Giv dit input til, hvad Kost & Ernæringsforbundet skal gøre i de kommende år, så de gør ”Mestre i mad & sundhed” endnu mere eftertragtede.
  • Hent  Jakob Søby Bangs slides