Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Ernæring på den kommunale dagsorden

Ernæringskonsulent Lise Lotte Bjerge har travlt! Hun er i fuld gang med at undervise plejepersonalet på kommunens plejecentre i at ernæringsscreene beboerne. Metoden skal læres: der skal måles og vejes, udregnes BMI, spørges ind til spisevaner og tastes data. Hver gang Lise Lotte Bjerge underviser, tager hun udgangspunkt i Sundhed og Omsorgsafdelingens Strategiplan for 2010-14. For første gang nogen- sinde er ernæring skrevet ind i planen sammen med de syv andre indsats- områder. Og der er fokus på tværfagligt samarbejde, branding, kostpolitik, kompetenceudvikling og god ernæringspraksis.

– Plejepersonalet sukker lidt, når jeg underviser. Endnu en opgave – og ”hvorfor blander køkkenet sig nu i vores arbejde”? Men strategiplanen legitimerer, at vi kommer ud og går i front. For os er det historisk, at vores område er med i strategiplanen. Ernæring er aldrig før sat på dagsordenen på den måde. Nu er det et politisk besluttet indsatsområde, konstaterer Lise Lotte Bjerge med stor tilfredshed.

Brug for kostfaglighed

Også Ellen Lyngsø, der er strategisk leder i Madservice Viborg, er glad for at ernæring er blevet opprioriteret – i hvert fald på papiret. Kommunen står som de fleste andre kommuner overfor besparelser, og Madservice Viborg forventes konkurrenceudsat i nær fremtid.

- For at opnå besparelser har Viborg skelet til andre kommuner og tænker derfor i rehabilitering. Borgerne skal blive mere selvhjulpne. Men det kan de kun blive, hvis de får de nødvendige byggesten via kosten. Uden mad og drikke, duer træning ikke. Så de er nødt til at ha’ os med på råd!

– For os giver det desuden mening at være med til at finde på noget nyt. Vi er pressede på grund af konkurrenceudsættelsen, og alle er klar over, at der skal ske noget, hvis vi skal bevare vores arbejdspladser.

Ellen Lyngsø er enig med Lise Lotte Bjerge i, at det har stor signalværdi, at ernæringen er skrevet ind i strategiplanen.

- Socialudvalget har ikke tidligere haft fokus på kost og ernæring. Men sidst jeg snakkede med socialudvalgsformanden, kunne jeg mærke, at det er gået op for hende, at vi laver meget andet end mad!

Ernæring skal fylde mere

For socialudvalgsformand Mette Nielsen (S) er det nye ernæringsfokus helt afgørende. Både på grund af de småtspisende ældre og i sammenhæng med rehabiliteringstankegangen.

– Generelt er det vigtigt at komme hele vejen rundt om borgeren. Og når vi går ind og snakker om rehabilitering og aktiv hverdag, så kommer man ikke uden om også at se på ernæring, siger Mette Nielsen.

Resultatet skulle gerne være højere livskvalitet for borgeren.

– Alle skal ikke kunne alt. Men hvis Fru Hansen selv kan smøre sin mad, så behøver hun jo ikke sidde og vente på, at der kommer én og hjælper. Det giver livskvalitet at bestemme over sin egen hverdag.

– På den lange bane kan vi undgå skavanker og uhensigtsmæssige indlæggelser, så det betyder også noget for sundhedsudgifterne, siger Mette Nielsen, der generelt kunne ønske sig mere fokus på ernæring på sundhedsområdet – for eksempel på psykiatri- og handicapområdet, hvor overvægt er en velkendt problematik.

Frem med fløden!

Med screeningen af de ældre borgere tages der også hånd om en påtale fra embedslægen fra slutningen af 2010. Et tilsyn viste mangel på dokumentation for ernæringsstatus og BMI.

– Det vil vi da ikke have siddende på os. Man snakker om, at mellem 60 og 80 procent er underernærede på plejecentrene. Nu vil vi have syn for sagen her i Viborg, siger Lise Lotte Bjerge.

Og det er ikke første gang, kost- og ernæringsfaglige har taget affære. For to år siden fik samtlige beboere på to plejecentre målt BMI. Og fakta på underernæring overraskede plejepersonalet og fik dem til at intensivere indsatsen, fortæller Ellen Lyngsø.

– Vi lavede ingen ændringer i køkkenet. Alligevel var BMI for manges vedkommendes steget, da vi målte det tre måneder efter. Simpelthen fordi de ældre havde fået ’mere fløde på jordbærgrøden’.

Meninger mødes og brydes

Marianne Fogsgaard er sygeplejerske og afdelingsleder for de midlertidige pladser på plejecentrene og har fingeren på pulsen blandt plejepersonalet. Selv hilser hun det øgede ernæringsfokus og den udvidede tværfaglighed velkommen.

– Vi ser ældre, hvor tøjet hænger. Screeningen er et godt redskab til at se, om det er alvorligt.

– Selvfølgelig har vi også den evindelige diskussion om, hvor mange skemaer, vi skal udfylde, siger Marianne Fogsgaard, men hun oplever, at screeningsmaterialet bliver pænt modtaget, og hun ser frem til kost- og ernæringsfagliges input.

– Som organisation har vi nok lidt glemt køkkenets faglighed – og de kostfaglige har glemt at sprede den, siger hun. Vi har haft Lise Lotte Bjerge ude og fortælle om ’det gode måltid’. Personalet var meget begejstret, og den fælles, faglige diskussion fik mange nye ideer og handlemåder frem.

– Vi skal ud og være mere levende på afdelingerne og bruge vores faglighed. Vi ved for søren en hele masse om mad. Vi behøver ikke opfinde noget nyt, men skal være bedre til at sælge den vare, vi har! - pointerer Lise Lotte Bjerge.