Ernæring skal ind i ny sundhedsreform

Vi forventer, at en ny sundhedsreform lægger særlig vægt på at styrke den del af sundhedsvæsenet, der er tættest på borgerne, og herunder at sikre et bedre og mere helhedsorienteret samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis.

”Sundhedsambitionerne kan kun indfries, hvis ernæringsdelen tænkes med i ny sundhedsreform. Rigtig ernæring er også medicin, der giver livskvalitet, sparer dyre genindlæggelser og sikrer resultatgivende kvalitet i forebyggelse og behandling tæt på borgeren”, siger Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet.  

Derfor foreslår Kost og Ernæringsforbundet to ting:

1. Indfør tværfaglige ernæringsteams

  • FAKTA: 62 % af patienter, der udskrives fra medicinsk/geriatrisk afdeling har brug for en individuel ernæringsindsats, bl.a. for at kunne gennemføre en genoptræningsplan.[1]
     
  • LØSNING: Invester i tværfaglige ernæringsteams. De eksisterer desværre kun i få kommuner, selvom de har vist deres værdi i forhold til at undgå underernæring og til at iværksætte en effektiv helhedsindsats, så gamle fru Hansen kommer på ret køl og får kræfter og energi til bl.a. at gennemføre en genoptræningsplan. Og dermed også undgå unødvendige og dyre (gen)indlæggelser.

Tværfaglige ernæringsteams består af ernæringsprofessionelle og fx tandplejere, ergo- og fysioterapeuter. De er det gode eksempel på flere sundhedsfaglige, der samarbejder og komplementerer hinanden effektivt i forhold til fx at undgå underernæring.

De ernæringsprofessionelle vejleder borgere, pårørende og plejepersonale. De iværksætter rette tværfaglige ernæringsindsatser, som fx energirige mellemmåltider til borgere med en lille appetit, dysfagi-diæt til borgere med tygge- og synkebesvær, og ernæringsterapi til borgere med behov for sondeernæring. Desuden sikrer de systematisk vejning, som er et vigtigt redskab til tidligt at opspore utilsigtet vægttab, og dermed forebygge underernæring.   

2. Sæt de ernæringsprofessionelle i spil

  • FAKTA: 51 % af danskerne (16 år eller derover) er overvægtige[2]. Usunde madvaner er næstefter rygning den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og livsstilsygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft.[3] 
     
  • LØSNING: De ernæringsprofessionelle skal være en del af bemandingen i fremtidens sundhedstilbud tæt på borgeren. De har en vigtig rolle i forhold til at opspore, forebygge og behandle overvægt. Og de kan iværksætte tidlige ernæringsindsatser, så færre får følgesygdomme af overvægt.

Når lægen konstaterer overvægt eller følgesygdomme, som fx type 2-diabetes, skal borgeren henvises til næste ’fagdør’, hvor en ernæringsprofessionel kan tage over og følge op med diæt- og kostvejledning, der kan bremse overvægt og sygdom i tide.

”Alt for mange danskere efterlades i den tro, at sundhedsvæsenet ikke kan tilbyde andre løsninger på overvægten, end fedmekirurgi. Men der er løsninger, så folk ikke ender i den alternative slankeindustri, som ikke har de faglige kompetencer til at løfte opgaven, med en øget vægt, stigmatisering og skyld som følge”, siger Ghita Parry.

Det er dyrt at lade være

Den rigtige ernæring har stor betydning for vores sundhed og trivsel. De ernæringsprofessionelle er centrale aktører i fremtidens sundhedstilbud, når regeringen skal finde varige løsninger på både underernæring, overvægt, diabetes, KOL og en række andre alvorlige sygdomme.

”Det er dyrt at lade være. Så lad ernæring indgå tydeligt og konkret i vores kommende sundhedsreform”, siger Ghita Parry.