Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Ernæringsteamet hjælper ældre med at tage på

  • Henrik Stanek   [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]

Forbundet har i flere år arbejdet for at få politikerne til at prioritere ernæringsfaglige team i kommunerne. Kun få følger opfordringen, men det gør de i Roskilde, hvor kommunen desuden dokumenterer effekten for underernærede og skrøbelige ældre. Indsatsen begyndte i 2014 i forbindelse med ældremilliarden og er senere udbygget med penge fra værdighedsmidlerne, så der i dag er syv diætister i det rehabiliterende arbejde mod nul for fire år siden.

− I første omgang skulle vi implementere tidlig opsporing og ansatte to diætister, en tandplejer og en ergoterapeut til borgere, som fejlsynker. Plejepersonalet følger naturligvis de ældre, men vi skal have eksperter til at hjælpe med ernæringsproblemer, siger konsulent Tessa Fleischer fra sundhed og omsorg i Roskilde Kommune. Hun er sygeplejerske og har en diplomuddannelse i sundhed og ernæring.

− Sygeplejersker kan sagtens arbejde med ernæring, men når det handler om borgere, som taber sig uplanlagt, skal vi have specialviden ind over, og en diætist ser mere specifikt på ernærings-problematikkerne. Diætisterne er dog ikke vigtigere end ældreplejens andre faggrupper, understreger Tessa Fleischer.

− Jeg ser i høj grad diætisterne som sparringspartnere, som får plejepersonalet til at veje alle borgere en gang om måneden og derefter tage fat i diætisten ved uplanlagt vægttab. Det samarbejde er unikt i en ældrepleje, hvor der ikke er tradition for diætister, siger Tessa Fleischer.

Borgernes egne ønsker er bedst

Tina Møller er en af de to diætister, som besøger plejecentrene. Her holder hun hver tredje måned møde med en ernæringsnøgleperson, typisk en sosu-assistent eller en sygeplejerske.

− Vi gennemgår alle beboere med fokus på dysfagi, tænder og uplanlagt vægttab: Har personalet husket at ernæringsscreene og veje beboerne? Tager de på, og bruger personalet den beskrevne indsats hver dag? Det kan glippe i en travl hverdag, men jeg hjælper med at holde fokus på opgaven, siger Tina Møller. Ved uplanlagt vægttab finder hun ud af, hvilken mad borgeren kan lide, og om vedkommende kunne tænke sig mellemmåltider og energiholdige drikke fremfor vand.

− Plejepersonalet har ikke altid den samme tid til at tale detaljeret om kosten med hver enkelt, som jeg har som diætist. For mig er det vigtigt, at jeg giver mig god tid for at kunne skabe tillid og motivation hos borgeren. Mange har forsøgt at tabe sig hele livet og er glade for, at det endelig lykkes, men det er farligt at tabe sig så hurtigt, og de mister muskelmasse og dermed funktionsevne. Tine Møller taler dagen igennem med borgerne. Nogle vil måske tidligere op, og skal de så have en energidrik på sengekanten, eller foretrækker de at få morgenmad med det samme, så de kan nå et mellemmåltid i løbet af formiddagen? Hun spørger dem også, hvad de spiste, inden de kom på plejehjem.

− Så kommer der ønsker frem, vi kan arbejde ind i planen. Det kan være, at borgeren foretrækker øllebrød fremfor franskbrød. Det er bedst at høre borgerne selv, for hvis de trives, spiser de mere. Meget demente kan ikke altid svare på, hvad de spiser, og hvad de kan lide. I stedet taler Tina Møller med borgerens kontaktperson om, hvad de har prøvet, og hvad de ellers kan gøre. Hun taler også med pårørende, som tit kan huske, hvad borgeren foretrækker af mad. Ved mistanke om dysfagi træder ergoterapeuten til, og så kan Tina Møller sammensætte kosten ud fra den konsistens, hun foreslår. Handler det om tænder, kommer tandplejeren på besøg.

− Vægttab kan skyldes manglende tænder eller dårlig mundhygiejne. Mange borgere tror, at de selv kan børste tænderne korrekt, men det kræver god finmotorik og kognitiv funktionsevne. Derfor spørger vi ind til tænderne, siger diætisten.

Fire ud af fem øger vægten

Når Tina Møller har igangsat en ernæringsindsats for en beboer med vægttab, følger hun typisk op hver uge for at se, om borgeren tager på eller i det mindste holder vægten. Diætisterne samler data ind på forløbene for selv at blive klogere. Og samtidig kommer det borgerne til gavn.

− Selv om de er hårdt ramt, kan vi se, at der typisk sker en vægtstigning i starten af forløbet, og hvis vi giver slip efter tre måneder, taber de sig igen. Efter et år er mere end halvdelen af dem gået bort. Derfor konkluderer vi, at vi skal følge op efter de tre måneder, siger Tina Møller. Aktuelle data om 57 borgere i individuelle forløb om vægtøgning viser, at 17,5 procent fortsat taber sig, mens knapt to procent holder vægten, og hele 80 procent tager på. Altså fire ud af fem. Heraf har hver fjerde forøget vægten med mindst to kilo og hver tredje med tre kilo eller mere.

− Det er meget, når man tænker på, at vi skal reagere på vægttab på et kilo, siger Tina Møller, som sammen med kollegerne skal til at undersøge, hvor ofte ældre indlægges med lungebetændelse på grund af fejlsunken mad og væske.

− Vi vil finde ud af, om der er behov for en særlig indsats, for der ses en større dødelighed blandt ældre, som indlægges flere gange med lungebetændelse, som er forårsaget af fejlsynkning af mad og væske.

Vejning på linje med medicin

Konsulent Tessa Fleischer peger på borgernes livskvalitet, når hun skal give sit bud på, hvad der kommer ud af ernæringsindsatsen i Roskilde.

− Vi kan se ud fra målinger, at flere oplever en højere livskvalitet efter et rehabiliteringsforløb. Vi kan dog ikke sige, om det skyldes ernæringsindsatsen, sygeplejen eller noget tredje. Det fungerer som en samlet indsats, men fordi vi vejer borgerne og har fokus på tidlig opsporing, er vi opmærksomme på, at vi faktisk kan gøre noget ved et vægttab, siger hun. I forbindelse med implementeringen er det vigtigt, at ledelsen på plejehjem og i hjemmeplejen forstår, hvorfor der skal være fokus på ernæring og vejning, mener Tina Møller.

− Så kan ledelsen gøre det klart for plejepersonalet, at opgaven med at veje borgerne er lige så vigtig som at give medicin. Derudover sikrer det tværfaglige samarbejde, at vi kommer hele vejen rundt om den enkelte borger og lægger en samlet strategi, siger diætisten. Tessa Fleischer er enig i begge dele.

− Det er alfa og omega, at ledelsen bakker op, for vi skal turde være åbne om, at det ikke går godt for alle borgere. Derfor har plejepersonalet brug for sparring, også fra andre faggrupper. Alle har en faglig stolthed, men tanken i den tværfaglige indsats er, at medarbejderne skal søge hjælp hos hinanden, så borgeren når sit mål for rehabiliteringen. Alle sidder med en viden, og den skal vi samarbejde om at få i spil, siger Tessa Fleischer.

FAKTA
 

Rehabilitering i Roskilde

Rehabiliteringen tager afsæt i:

•  en stigende ældrebefolkning
•  et stigende antal borgere med kroniske sygdomme
•  et stigende antal ældre medicinske patienter
•  flere komplekse sundhedsopgaver til kommunerne
•  hurtigere udskrivning af borgerne fra sygehusene
•  ældres ønske om at klare sig selv i hverdagen

Fire ud af fem tager på

Resultatet af 57 individuelle rehabiliteringsforløb, hvor målet var at øge borgerens vægt, viste at:

•    80,7 procent tog på. Altså fire ud af fem.
•    34,8 procent tog mindst tre kilo på
•    23,9 procent tog over to kilo på
•    23,9 procent tog over et kilo på
•    17,4 procent tog under et kilo på
•    1,8 procent holdt vægten
•    17,5 procent tabte sig fortsat

www.roskilde.dk/rehabilitering

 

FAKTA
 

Læs også

Roskilde-modellen for rehabilitering
roskilde.dk/rehabilitering

Et kilo mindre er en katastrofe
www.kost.dk/et-kilo-mindre-er-en-katastrofe

Bliver maden spist? Tjekliste: forebyg underernæring
www.kost.dk/tjek

 

SYNSPUNKT
 

Morten Gjerskov (S), formand for sundheds- og omsorgsudvalget i Roskilde.

Mad giver en god dialog

Mad er den bedste indgang til at højne ældres livskvalitet. Det er baggrunden for, at Roskilde Kommune har styrket sin ældrepleje med syv diætister.

Politikerne i Roskilde bruger blandt andet penge på at hjælpe ældre til at selv at klare hverdagen, fordi det giver dem en bedre livskvalitet. En vigtig pointe i strategien er, at borgerne selv er med til at sætte mål.

− Det giver en langt bedre motivation, når de siger, at de vil kunne hente posten, købe ind, lave mad eller gå tur med hunden. Når vi tager udgangspunkt i borgerens liv, så styrker det både lysten til at motionere og til at spise, det kan vi tydeligt se, siger Morten Gjerskov.

Han betragter mad som en vigtig ingrediens i rehabiliteringen.

− Mad fylder meget i vores ældrepolitik, fordi det giver den bedste indgang til at højne borgernes livskvalitet. Mange ældre er ensomme, og derfor etablerer vi spisefællesskaber for hjemmeboende. Vi har også et projekt, hvor de, der kører ud med mad, får et kulinarisk kørekort. De skal ikke bare levere maden. De skal levere den med et smil på læben, anrette den pænt og tale med den ældre om, at det bliver dejligt at få mad, så måltidet bliver en god oplevelse.

Politikerne i Roskilde har netop besluttet, at borgere, der er visiteret til at få mad hjemme, også kan vælge at spise på et plejecenter − hvis de f.eks. kender nogle på centret eller kommer der til aktiviteter i dagtimerne.

− På samme måde er det vigtigt, at beboerne spiser sammen på plejecentrene. Hvis vi skal undgå underernæring, handler det om at sammensætte den rigtige kost, at tage udgangspunkt i, hvad småtspisende kan lide, og gøre måltidet til et rart selskab at være i, siger udvalgsformanden, der ikke er i tvivl om, at opgraderingen med syv diætister giver udbytte.

− Plejepersonalet har været frustreret over, at de ikke vidste, hvordan de skulle hjælpe borgere med synkebesvær, men ved at få diætister tæt på, har vi opkvalificeret medarbejderne, så de ved, hvilke symptomer de skal holde øje med, så vi kan gribe tidligt ind mod underernæring.

− Det er rart og ufarligt at tale om mad, alle kan forholde sig til, hvad de kan lide og ikke kan lide, også selv om man er en smule dement, eller skelettet ikke vil som før. Derfor er mad et godt sted at få en dialog i gang med borgeren, siger udvalgsformanden.