Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Et fornuftigt resultat

Det hele begyndte med udsigten til ingenting. Arbejdsgiverne i regioner og kommuner sagde på forhånd, at der ikke var penge at komme efter. Og så gik forhandlingerne ellers i gang.

Gennem mange lange forhandlinger, nogle der fortsatte til ud på de små timer, fik Kost & Ernæringsforbundet og forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet arbejdet sig frem til overenskomsten 2011-2013. Resultatet af forhandlingerne viser, at der alligevel var noget at komme efter.

– Hvis vi ser på, hvor vi begyndte, og hvad vi er nået frem til, så synes jeg, resultatet er fornuftigt, siger formand for Kost & Ernæringsforbundet.

Staten

Forhandlingerne på Statens område er nu også afsluttet og urafstemningsmaterialet er – efter redaktionens afslutning – sendt til medlemmerne. Resultatet af afstemningen kan du læse på hjemmesiden efter den 12. april. Og du kan læse mere om overenskomsten i næste nummer af Køkkenliv.

Nye overenskomster

Overenskomsten 2011-2013 giver Kost & Ernæringsforbundet ret til at overenskomstdække alle kost- og ernæringsfaglige grupper i kommuner og regioner. F.eks. dækker forbundet nu alle professionsbachelorer i ernæring og sundhed – også de kliniske diætister i kommunerne – bortset fra specialelinjen ’Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling’, som vi deler med Danmarks Lærerforening.

Det er et stort gennembrud, vurderer formanden. - Vi har længe har kæmpet for at overenskomstdække professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Nu er det lykkedes at samle hele professionen i forbundet, og det vil give et fagligt løft til alle grupper, siger Ghita Parry. Forbundet har også fået overenskomstdækning af ernæringshjælpere og ernæringshjælperelever i kommunerne. KL og Danske Regioner har givet tilsagn om, at de er klar til at forhandle om overenskomstdækning af ernæringsteknologerne, når de er klar til arbejdsmarkedet.

Løn og pension

Alle forbundets medlemmer, der er ansat i en kommune eller en region får to lønstigninger i løbet af den 2-årige overenskomst. I år bliver regning fra reguleringsordningen til arbejdsgiverne betalt. I 2012 er der så to lønstigninger på knap tre procent i alt.Forbundet har forhandlet sig frem til ekstra pension til kommunalt ansatte økonomaer og kliniske diætister på 0,35 procent. Og du kan vælge at sætte flere penge af til en tryg pension af løn, der er forhandlet hjem lokalt. Der er ingen penge fra centralt hold til lokale lønforhandlinger i denne omgang. Du har dog stadig ret til en årlig lønforhandling med din arbejdsgiver. Det gælder både i kommuner og regioner, hvor der kan forhandles om de midler, som din arbejdsgiver stiller til rådighed.

Ikke længere arbejdstid

Arbejdsgiverne i kommunerne og regionerne krævede længere arbejdstid. Eksempelvis 45 timer om ugen og en større frihed til at bestemme, hvornår den enkelte medarbejder skal udføre sit job. Det krav fik forbundet forhandlet af bordet. Til gengæld skal det i løbet af overenskomstperiode undersøges, hvad der får medarbejdere til at vælge henholdsvis deltids og fuldtids job. Og det skal undersøges, hvad der skal til for at skaffe det nødvendige antal medarbejdere i fremtiden.

I den sammenhæng vil der også blive set på, hvordan det kan lade sig gøre at holde på seniormedarbejderne. I kommunerne bliver det muligt for ledere at vælge en seniorstilling. Den kan være uden ledelsesansvar. Seniorordningen fortsætter i både kommuner og regioner, og ordningen bliver med overenskomsten 2011-2013 til en fast ordning.