Relateret indhold

Christine Bille Nielsen  [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Månedens opskrift: seitan, tempeh og tofu
Kirsten Weiss og Mette Jensen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Gør det usynlige synligt
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Start selv
Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Tænk altid maden med

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Et kik i krystalkuglen

  • Mette Jensen   [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]

 

Kost & Ernæringsforbundet har bedt analysebureauet Mandag Morgen om at kortlægge det fremtidige arbejdsmarked og undersøge medlemmernes holdning til udviklingen. Analysen peger blandt andet på seks trends, som er oplagte for kost- og ernæringsfaglige at udnytte for at udvide deres jobmuligheder.

6 TRENDS

1. Mad og måltidskvaliteten er på den politiske dagsorden
2. Der er fokus på bæredygtige køkkener
3. Vi er en nation af foodies
4. Måltidet er en genvej til fællesskaber
5. Kollektive madordninger er til debat
6. Der er brug for professionel assistance til hverdagens måltider

1. Mad og måltidskvaliteten er på den politiske dagsorden

Der er fokus på mad og måltiders betydning for velfærden – for børnenes trivsel i skole og institution, patienternes indlæggelsestid og ældres livskvalitet. Og der bliver i stadig højere grad kanaliseret penge til maden. Senest 425 millioner kroner til bringe maden på plejehjemmene tættere på beboerne.

Men der bliver også stillet stadig højere krav til kvaliteten.

− Barren for, hvad der i dag bliver opfattet som et godt måltid ligger højere end tidligere. Det betyder, at medarbejderne skal være dygtigere, og ernæringsassistenteleverne skal uddannes til at lave mad fra bunden, siger køkkenchef på Bisbebjerg Hospital, Michael Allerup, i Mandag Morgens analyse (MM).

Hvis medlemmerne kan løfte kvalitetskravene, skriver MM, giver det øgede fokus på den offentlige mad samtidig nye muligheder for at synliggøre den værdi, som maden tilfører samfundet, og for at høste anerkendelse for den faglighed, det kræver, at have ansvaret for at forpleje børn og ældre, udsatte og syge.                                                  

2. Bæredygtige køkkener
Sideløbende med opmærksomheden på måltidernes værdi har politikerne også fået øjnene op for behovet for at tænke bæredygtigt. Det giver kost- og ernæringsfaglige endnu en mulighed for at tiltrække sig opmærksomhed, ved at lægge om til økologisk drift, udnytte lokale råvarer, begrænse madspildet og levere overskudsmad til sociale formål.

Og medlemmerne er med på den trend. 92 procent svarer i analysen, at de vil arbejde for, at maden bliver lavet fra bunden. De arbejder også gerne for økologien, og peger på, at omlægning til brug af økologiske råvarer giver en bedre kvalitet og et bedre arbejdsmiljø.

Den store viden, medlemmerne har om økologi og bæredygtig madlavning, er efterspurgt, og de kan bruge den til at sætte sig selv i centrum for den samfundsudvikling, der er i fokus hos politikere og forbrugere, skriver MM.

3. En nation af foodies
Men interessen hos forbrugerne handler ikke alene om, at maden skal være bæredygtig og smage godt. Den skal også være sund. Det viser Madkulturens årlige analyse, Madindex 2016. Og det er en holdning, der bæres frem af et hav af madblogs, kogebøger og tv-programmer, hvor personer med forskellige faglige baggrunde deltager i debatten om, hvad der rent faktisk er sundt.

Det udfordrer de kost- og ernæringsfaglige, der gang på gang oplever, at deres fag, det de arbejder med, er blevet noget, som mange har en mening om. Og at mennesker med − eller uden − faglighed høster opmærksomhed på at udtale sig om deres arbejdsfelt. Ja, de bidrager måske tilmed til at så tvivl om den forsknings- og evidensbaserede tilgang til mad, som kost- og ernæringsfaglige har.

Men den udfordring skal de tage positivt, mener uddannelsesleder for VIA i Århus, Karen Søndergaard.

− Vi har vi en tendens til at være trætte af alle de nye trends og alle dem, der mener noget om mad. Og vi synes, at det er synd for os som profession. Men det nytter ikke at tage kampen op mod vindmøller, advarer hun. Vi skal i stedet blive bedre til at sælge budskabet om, at sund mad og nydelse ikke er modsætninger − og vise, at det er det, vi som profession står for.

Også MM opfordrer de kost- og ernæringsfaglige til at gribe de aktuelle dagsordener og tale deres sag ud fra dem. Men da nogle medlemmer ifølge analysen ikke er så begejstrede for at ‘træde op på ølkassen’, skal forbundet finde talspersoner for professionen og udvikle medlemmernes formidlingskompetencer, anbefaler MM.

4. Måltidet er en genvej til fællesskaber
Mad kan mere end at mætte. Det er en af forbundets mærkesager, og også her er der en stærk platform for medlemmerne at træde ind på. MM’s analyse peger på, at der i samfundet er en stigende interesse for, hvordan det at lave mad og spise sammen kan ‘skabe fællesskaber, styrke sammenhængskraften og løse samfundsmæssige udfordringer som ensomhed, underernæring blandt ældre, integration af flygtninge, udsathed blandt unge og affolkning af yderområderne’. Den interesse kan sætte kost- og ernæringsfaglige i spil på nye områder, men det kræver, at de arbejder på tværs af sektorer og samarbejder med andre faggrupper, frivillige, borgere og private, skriver MM. De skal samtidig også vise, at de har de pædagogiske kompetencer, der skal til, for at udfylde den professionelle rolle i ‘de nye madfællesskaber.’ Lykkes det, vil det styrke anerkendelsen af professionen og skabe nye job.

5. Kollektive madordninger er til debat
De mere traditionelle madfællesskaber i skoler og daginstitutioner er fortsat en oplagt mulighed for at styrke det sociale fællesskab og sikre sunde måltider til alle børn. Og det er en genvej til at lære børn sunde madvaner.

Den opgave bidrager kost- og ernæringsfaglige allerede til at løse. Antallet af kost- og ernæringsfaglige i daginstitutionerne er steget med 48 procent over ti år. Også i skolerne er antallet af job steget, men de er fortsat relativt få. Fremtidsforsker Birte Lindal forudser, at der inden for en overskuelig fremtid vil være kollektive madordninger i alle skoler og institutioner, blandt andet på grund af den stigende udfordring med overvægt hos børn samt en øget opmærksomhed på koblingen mellem dårlig ernæring og indlæringsvanskeligheder.

For at skubbe på denne dagsorden skal der sættes ind med viden.

− Politikerne har brug for et ordentligt beslutningsgrundlag, der dokumenterer de sunde måltiders effekt på trivsel og læring, mener professor ved Aalborg Universitet, Bent Egberg Mikkelsen.

Professor Karen Wistoft, Københavns Universitet, anbefaler, at kost- og ernæringsfaglige bruger tid på formidling og samvær med børnene. En øget opmærksomhed på de pædagogiske aspekter vil inddrage dem i løsningen af kerneopgaven i daginstitutioner og skoler, siger hun. Opgaver, som både professionsbachelorer og ernæringsassistenter kan løfte, understreger MM.

6. Professionel assistance til hverdagens måltider
De kollektive madordninger i institutionerne og kantiner på arbejdspladserne passer godt ind i et travlt hverdagsliv. Det samme gør det stigende udbud af convenience. Og det er ikke længere kun pølsehorn og pizza, der trækker, men en række sunde og ‘komfortable’ måltidsløsninger fra måltidskasser over levering af afmålte ingredienser til færdigretter. 

Den øgede professionalisering af danskernes hverdagsmad, som convenience er et udtryk for, og de job, den fører med sig, ser ud til at ligge lige til højrebenet for kost- og ernæringsfaglige. Opgaverne ligner dem, de løser i forvejen i de offentlige institutioner. Men i de private virksomheder, der i dag står bag de nye måltidsløsninger, er der brug for medarbejdere, der også kan løse administrative opgaver og stå for markedsføring og udvikling, driftsstyring, kvalitetssikring, formidling mv.

− Der er efterspørgsel efter folk, som kan tænke mad og måltider på nye måder og kombinere det ernæringsfaglige med et blik for konceptudvikling og service, siger direktør for Madkulturen, Judith Kyst.

Karen Søndergaard peger på, at mange professionsbachelorer allerede i dag får job i fødevarevirksomheder, hvor de arbejder med produktudvikling og kvalitetssikring, men at der er brug for at synliggøre de kost- og ernæringsfagliges kompetencer over for de private virksomheder, og at kommunikere mulighederne i den private sektor til kost- og ernæringsfaglige.

Flere job til kost- og ernæringsfaglige i fremtiden
Ved at fremhæve de seks trends signalerer Mandag Morgen i sin analyse af det fremtidige arbejdsmarked, at der i høj grad er nye jobmuligheder til kost- og ernæringsfaglige. Og medlemmerne er friske på nye udfordringer, viser analysen. De skal dog blive bedre til at fremhæve deres kompetencer, eksempelvis pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer, og de skal skaffe sig nye kompetencer på det sociale område og inden for projektledelse og konceptudvikling.

Nye job og mod til at træde op på ølkassen vil til gengæld understrege, i hvor høj grad kost -og ernæringsfaglige bidrager til velfærdsdagsordenen. For mad kan mere end at mætte.

FAKTA
 

Fremtidens profession

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud for kost- og ernæringsfaglige, hvordan er jobmulighederne, og hvordan tegner professionen sig?

Det har Kost & Ernæringsforbundet bedt Mandag Morgen om at undersøge. Analysen bygger på interview med eksperter, ledere, medlemmer og samarbejdspartnere.

Den viser medlemmernes mening om fremtiden. Og peger på seks trends, som kost- og ernæringsfaglige kan omsætte til job.

Kilde: Fremtidens profession 2017

 

FAKTA
 

Medlemmerne mener

 

Mandag Morgen har spurgt medlemmerne, hvilke områder af professionen der skal satses på:

•  8 ud af 10 mener, det er relevant at arbejde med rammerne for måltidet for at sikre god ernæring

•  7 ud af 10 mener, at forbundet skal arbejde for økologi i køkkenerne

•  9 ud af 10 mener, at forbundet skal arbejde for, at maden laves fra bunden

•  7 ud af 10 mener, at forbundet skal arbejde for, at medlemmerne får mere taletid i medierne i debatten om sund mad

•  8 ud af 10 føler, sig tilpasse med at formidle deres viden i én til én-samtaler med kolleger og borgere

•  3 ud af 10 føler, sig tilpasse med at formidle viden i større forsamlinger

•  9 ud af 10 mener, at forbundet skal arbejde for, at mad og måltider ses som en anledning til at skabe og styrke fællesskaber

•  6 ud af 10 mener, at det vil være relevant at lave mad sammen med udsatte borgere og beboere på institutioner

•  9 ud af 10 mener, at forbundet skal arbejde for, at måltider i daginstitutioner bliver brugt til at lære børn om sund mad

•  8 ud af 10 mener,, at forbundet skal arbejde for, at medlemmerne bliver ansat i virksomheder, der producerer nem og sund hverdagsmad til private

•  3 ud af 10 mener, at det er fagligt relevant at producere sunde færdigretter til supermarkeder

•  4 ud af 10 mener, at det er fagligt relevant at udvikle opskrifter og indhold til måltidskasser

Kilde: Fremtidens profession 2017